Anja Søndergaard: Kære mødre. Det er hårdt at afgive sin barsel – men I skal gøre det alligevel

Den kulturelle norm om barsel og børnepasning i det hele taget som et anliggende for mor har eksisteret så længe, at nogen er begyndt at opfatte det som en sandhed. For at skabe kulturændring for familierne, børnene, samfundets og ligestillingens skyld vedtog man fra Bruxelles som bekendt et direktiv, der øremærkede 11 uger af barselspuljen til far.

Det var heldigt, at EU kom den fodslæbende danske ligestillingspolitik til undsætning. På Christiansborg var man nemlig ikke lykkedes med at indføre øremærket barsel ligesom vores nordiske nabolande.

Men her et år efter, de nye regler er trådt i kraft, står vi bare med det problem, at rigtig mange kvinder slet ikke ønsker at afgive så meget som en lille flig af sit barselsprivilegium til mændene.

En nylig undersøgelse, YouGov har foretaget for Danica Pension, viser, at 61 procent af fædrene er for den øremærkede barsel, mens det kun gælder 37 procent af mødrene. Forud for den politiske aftale om øremærket barsel så man også talrige undersøgelser pege på, at fædrene faktisk gerne vil gå hjemme med de små poder.

Eva Selsing er af den klare overbevisning, at de fleste kvinder trives med at tage barslen og husarbejdet, mens manden tjener penge, slår græs og reparerer taget. Og det er meget muligt, at nogle kvinder helst vil det. Men rigtig mange fædre vil også gerne, og det har aldrig været moderens grundlovssikrede ret at være hjemme med børnene.

Barsel er en mulighed og et privilegium i et velfærdssamfund som det danske. Og siden hvornår er vi begyndt at give velfærdsydelser uden at stille modkrav til, hvordan de skal bruges?

Problemet er, at mødrene har svært ved at klippe navlestrengen og lade far få del i glæderne. Ikke at det er én lang fest. Det vil være falsk varedeklaration, og det husker man, når man lige har været der. Men det er en livsbegivenhed helt uden sammenligning og noget enormt meningsfuldt at gennemleve. Derfor er det selvfølgelig også noget, far skal have del i.

Barsel er den enkeltting, der betyder mest for tilknytningen mellem far og barn. Desuden fortæller den psykologiske forskning, at det giver mere styrke i livet at have to omsorgspersoner, der kender dig og forstår dig og har gjort det, siden du blev født. Og så er vi slet ikke nået til den lange liste af samfunds- og ligestillingsmæssige gevinster ved barselsdeling som ligeløn, pensionsformue, karrieremuligheder, bedre deling af omsorgsarbejde i hjemmet og meget mere.

Det er også bakket op af forskningen: Eksempelvis viser studier fra Sverige, at fædre laver mere husarbejde, hvis de har været på barsel.

Vi står i en situation, hvor det, der føles som afgivelse af et privilegium lige nu, på sigt vil være en gevinst for kvinder. Hvem vil ikke gerne have, at far også tager ansvar for vasketøjskurven eller opvasken fra i forgårs? Hvem vil ikke gerne have lige så meget i løn, pension og de samme karrieremuligheder som mænd? Og hvem vil ikke gerne give sit barn den bedst mulige opvækst med to trygge omsorgspersoner og masser af kærlighed?

At der kan være økonomiske årsager til ikke at dele barslen, fordi far tjener mest, og ikke får løn under orlov, er en reel problematik, hvis regningerne bliver svære at betale uden hans indtægt på fælleskontoen i slutningen af måneden. Men det er hønen og ægget om igen: Barselsdeling får på sigt positiv indvirkning på ligelønnen.

Her og nu er det noget, de sidste fodslæbende arbejdsgivere må vågne op og løse. I 2023 skal mænd selvfølgelig også have ret til løn under barsel. Alt andet er en anakronisme, der i øvrigt også skader virksomhedens image og konkurrencedygtighed, når det kommer til at tiltrække den bedste arbejdskraft i fremtiden. Men forandringerne er i gang, og imens må vi bakke op om barselsdelingen. Kom så, medmødre.

Og jo, det ér hårdt som mor at sige farvel til sit lille barn, som man har båret, passet og ammet, for at tage på arbejde. Der opstår et gigantisk savn og en ængstelighed for, om det hele nu går. Men det gør det.

Og her må vi for alt i verden ikke lytte til Eva Selsings budskab om, at kvinder har en naturlig urfølelse af, at man bør være hjemme og passe sit barn. For det første giver hun næring til en destruktiv udskamning af mødre, og for det andet kan hun bare slå op i historiebøgerne og læse sig til, at det for mere end 3000 år siden gik helt fint med at deles om børnepasningen, når kvinderne tog på jagt. Urfølelse? I think not.

Barsel er en gave, vi giver til vores barn. Far skal have plads, ansvar og tillid. Og desuden er den stærke tilknytning mellem far og barn, man som mor vil opleve, det hele værd.