3F Transport: Mystiske forretningsmodeller skal ikke løse problemerne i den kollektive transport

Vi har allerede masser af samkørsel i dag. Det skal man fokusere på, inden man opfinder alle mulige nye knopskud eller foreslår at overtale Uber-lignende forretningskoncepter til at løse problemerne, skriver Jan Villadsen. 

Jeg holder meget af gode, aktuelle spørgsmål om dansk transport. Derfor stiller jeg naturligvis op i diskussionen om, hvorvidt samkørsel kan løse problemerne i den kollektive trafik.

Og det er med erfaringer fra 3F Transportgruppes medlemmer, der består af både ansatte i den kollektive transport og de lønmodtagere og øvrige passagerer, der skal bruge transport for at komme på arbejde og til forskellige aktiviteter i fritiden.

Debatten kræver en definition

For at starte debatten om samkørsel, kollektiv transport og kollektiv mobilitet, kræver det en definition, nogle rammer og klare præmisser.

For vi har allerede masser af samkørsel i dag.

Det er jo lige præcis samkørsel, som DSB, GoCollective og en lang række busselskaber, færger og taxaer driver på jernbaner, veje og havet, hvor passagerer kører og sejler sammen i trygge rammer.

For det har altid været kernen i den kollektive transport. Nemlig at få mennesker til at rejse sammen på en smart, billig og bekvem måde – til tiden.

Og fremover også til gavn for miljøet og målene for den grønne omstilling.

Derfor synes jeg, at det er her, man skal starte, inden man opfinder alle mulige nye knopskud eller foreslår at overtale Uber-lignende forretningskoncepter til at løse problemerne og sende regningerne for transport videre til samfundet i form af unfair konkurrence, skattesnyd og socialt bedrageri, som Uber gjorde det med sin ulovlige piratkørsel i Danmark mellem 2014 og 2017.

{{toplink}}

Jeg mener, at det er her, debatten skal starte, fordi jeg er fuldstændig overbevist om, at billigere billetter og bedre brugervenlighed vil øge antallet af personer, der vil tage bussen eller toget på arbejde, markant.

Det er nemlig sket i Skåne.

Det har virket, selv om det er sket ved at sætte mål og ved at styrke og investere i en velkendt, gennemprøvet forretningsmodel, hvor tog og privat busdrift er krumtappen i den kollektive samkørsel, transport og mobilitet.

Udvalget har fået en svær opgave

Også for den grønne omstilling og for sammenhængskraften i landet bør regeringen investere i vores kollektive transport.

Men det er ikke det, kursen er sat mod nu.

For i juni udkom en rapport fra regeringens såkaldte ekspertudvalg i kollektiv mobilitet med bud på, hvordan man kan forbedre mobiliteten i samfundet med nye transportløsninger. Ikke mindst privat "samkørsel" er blandt forslagene.

Det er naturligvis derfor, Altinget har rejst debatten. Men det såkaldte ekspertudvalg har været på en bunden opgave.

Der må ikke investeres langsigtet. Og derfor bliver det svært for både eksperter og politikere at sætte klare solide mål for fremtiden.

Det er det, man har gjort anderledes i Sverige. Det virker.

Derfor foreslår 3F Transport sammen med Dansk industri nu, at man tænker sig grundigt om i transportministeriet og de øvrige regeringskontorer, og at de  investerer og sætter mål.

Vi ønsker, at regeringen sætter sig et helt klart mål om, at andelen af ture med kollektiv transport skal fordobles frem mod 2035. 

Kommer ikke uden om delebiler og samkørsel

I Skåne er den øvelse lykkedes flerfoldigt.

I Skåne udgør ture med kollektiv transport i dag 31 procent af de samlede ture med motoriseret køretøj. I Danmark er det under ti procent.

Hvis vi sætter lignende mål og ambitioner i Danmark og gør kollektiv transport attraktivt ved hjælp af regelmæssig og hyppig frekvens, færre skift og en dækning, der sikrer pålidelig og fleksibel mobilitet om dagen, om aftenen og i weekender til en konkurrencedygtig pris, så kan vi nå lige så langt som i Sydsverige.

{{toplink}}

Men vi kommer ikke uden om investeringer og langsigtet planlægning.

Vi kommer heller ikke uden om øget brugervenlighed og bedre digitale løsninger, der kobler tog, busser, taxier, delebiler og samkørselsordninger effektivt og overskueligt sammen med en fælles bestillings- og betalingsform.

Og når jeg nævner samkørsel her, så er det naturligvis fordi, der vil være strækninger, hvor hverken digitale løsninger eller billigere billetter kan fylde busserne helt eller blot halvt op.

Vi har ikke brug for mystiske nye modeller 

Her har vi allerede i dag en form for samkørsel, der fungerer mere eller mindre godt i mange forskellige dele af landet. Det kaldes flextrafik og flextaxa.

I flere udvalgte områder bør det være muligt at bestille en flextaxa til rimelige penge.

Og naturligvis bør det også være muligt at tilkoble privat samkørsel på en fælles digital platform, hvis man foretrækker Go-more eller andre løsninger med privatbil, hvor ejeren af bilen skal samme vej og alligevel skal ud at køre.

Men det, som vi ikke har brug for, er mystiske nye forrentningsmodeller, hvor man får statsstøtte til at køre Uber-lignende kørsel i private biler, hvor privatpersoner forsøger at tjene penge mod betaling til en smart digital platform, der opererer i direkte konkurrence mod den eksisterende kollektive transport.

Og hvor det er uden ordentlige og trygge forsikringer, uden ordentlige arbejdsvilkår og aftaler og uden tryghed, ansvar og fair konkurrence.

Forrige artikel Equalis: Ligestillingen halter allermest i erhvervslivet – så hvorfor skal Heunicke fikse det? Equalis: Ligestillingen halter allermest i erhvervslivet – så hvorfor skal Heunicke fikse det? Næste artikel Forskere: Seniorer skal have lige mulighed for fleksibilitet Forskere: Seniorer skal have lige mulighed for fleksibilitet