"There is no such thing as a free lunch"

Henning Jørgensen
Professor ved Center for Arbejdsmarked, Aalborg Universitet

"There is no such thing as free lunch." Eller er der? Hvis det står til chefer i politiet - dvs. dem, der også skal overvåge, at vi har en sikker og saglig, uvildig og korruptionsfri forvaltning - kan det gøre godt med lidt gratis forplejning og gratis adgang til koncerter, sportsbegivenheder og andre celebrity-arrangementer. Tre jyske politimestre er i al fald i august 2010 blevet afsløret i at have benyttet sig af tilbud fra arrangører af sådanne begivenheder om at få gratis adgang, og det er sket på en systematisk basis. Altså gennem flere år.

Først var det politimesteren i Midt- og Vestjylland, der blev afsløret i at have fået en god del "VIP-billetter" til Messecenter Hernings arrangementer, så blev det kortlagt, at politimesteren i Østjylland havde sat sig selv i tilsvarende situationer, og gaveregnen var endelig strømmet til politimesteren i Nordjylland, der havde fået billetter til Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Direktøren for det sidste udtalte til TV2 Nord/TV2 Nyhederne, at "når nu det er dem (politiet), der skal give tilladelser til arrangementer, skal de vel også have lov til at se, hvad der foregår". Han syntes ikke, det kunne være noget problem, når nu andre fra Cityforeningen og handelsstanden også fik og får frie billetter. Men det er det.

Problematisk gaveregn
Det er dybt forunderligt og lige så problematisk, at de øverste chefer for politiet ikke kan sige "nej tak" til sådanne tilbud, der åbenbart gives med forventninger om at få en god forbindelse med politiet. Dermed tilbyder man faktisk offentligt ansatte gaver med sigte på at få en god relation og vel også en særlig behandling. Det er ifølge straffelovens § 122 strafbart. Strafferammen er op til 3 år. Og nok så problematisk er det, at politidirektørerne sætter sig selv i situationer, hvor der kan opstå tvivl om af deres saglighed og upartiskhed i embedsudøvelsen. Her er straffelovens § 144 klar: "Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller en fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år".

Så meget mere skulle politidirektørerne have vidst at sige nej tak til gaverne, som der både gennem retskilder, forvaltningslovens § 3 om habilitet og den i 2007 udgivne "Vejledning om God adfærd i det offentlige" er givet klar besked om, hvordan man som offentlig ansat skal sikre sig mod bestikkelse og situationer, der kan opstå tvivl om uafhængighedsforholdet mellem myndighedsperson og virksomheder eller borgere. Vejledningen fra 2007 er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med KL, Danske Regioner, DJØF m.fl.

Af Vejledningen fremgår det klart, at der kun i fire situationer kan være tale om at modtage mindre og ubetydelige gaver for offentligt ansatte, nemlig a) ved jubilæer, fødselsdage eller afsked, b) gaver til jul og nytår, c) værtsgaver i forbindelse med venskabsbybesøg eller lignende, og d) taknemmelighedsgaver, hvor det ville være uhøfligt at returnere gaverne. Ingen af de tilfælde er dækket af de jyske politidirektørers gaveregn, som de selv betegner som "repræsentation". Det forekommer i sig selv at være en søgt argumentation - yderligere forstærket, når også ægtefællen systematisk er med til middage og arrangementer. Og havde det været formålet og altså del af arbejdet, burde politiet selv have finansieret. Hvad, der er afdækket som gaver, er ikke bagateller i henseende til værdi, og besøgene i underholdningshallerne og restauranterne kan heller ikke kaldes "networking" uden forventninger om god behandling henholdsvis at stå på god fod med dem, der betaler.

Dobbeltmoralsk dilemma
Det dobbeltmoralske i, at politidirektører forbyder menige betjente at få så meget som en gratis kop kaffe hos en forretningskæde, mens direktørerne selv gerne må få dyre gourmetmiddage og koncertbilletter, er ikke svært at se. Og Politiforbundet var da også klar i mælet i fordømmelse af de gratis traktementer.

Justitsminister Lars Barfoed tog straks affære ved at udtale, at han ville have præciseret reglerne i fravær af en egentlig lovgivning, og det arbejde startes op nu. Også med deltagelse af DJØF.

Samme fagforening har ageret ganske besynderligt i denne sag. DJØF har selv været med til at udarbejde Vejledningen, men ikke desto mindre følte formanden for DJØF´s offentlige chefer Per Hansen sig kaldet til at udsende en pressemeddelelse 13.8., hvori han næsten forsvarede politidirektørerne. Han talte om "dilemmaer" mellem at stå sig godt med det private erhvervsliv og have "rene hænder", og at det var vigtigt, "at den offentlige sektor ikke ender som et elfenbenstårn ude af kontakt med det omgivende samfund". En gavebod som "integreret del af arbejdet"? Sludder og vrøvl.

Når politidirektørerne står i DJØF, kunne det måske udlægges som et forsvar for medlemmernes interesser; men det er ganske misforstået. Brud med regelsæt og grundlæggende handlingsmaksimer i det offentlige kan og skal ikke forsvares - men fordømmes. Når der foreligger et klart brud med disse, må en moderne fagforening værne om både medlemmernes og det offentliges interesse i at have et uvildigt forvaltningspersonale, så den ukorrupte administration, som Danmark hidtil har kunnet glæde sig over, fortsat kan sikres.

Korruption med flere facetter
Rundt omkring i verden er korruption et udbredt fænomen, der truer både demokrati, forvaltning, arbejdsliv og udvikling i øvrigt. Verdensbanken anser det for et af de væsentligste problemer at komme til livs. Når DJØF advarer mod et firkantet gaveforbud og betoner, at ledere i det offentlige skal have gode forbindelser til erhvervslivet, gør de korruptionsbekæmpelsen, arbejdslivet og de ansatte en bjørnetjeneste. Og de afslører sig selv som utroværdig fagforening. Når politiets øverste chefer ikke selv kan udvise den nødvendige dømmekraft, skal de sættes i rette. Og fagforeningen må støtte op om de gode og kloge principper og medvirke til, at medlemmer med for megen kløe i underholdnings- eller celibrity-genet bliver stillet til ansvar.

Erfaringerne fra og siden Farum-sagen skulle ellers have fået DJØF til som nogle af de første, at få præciseret behovet for at bekæmpe korruption. Det skete ikke. DJØF burde også have fordømt de aktuelle tilfælde og hjulpet med til at sikre, at der ikke opstår situationer, der er egnede til at skabe tvivl om de ansattes saglighed og upartiskhed. "Networking" i den bemeldte forstand kan være en sliske ud i korruption, og noget sådant må der slås kraftigt ned på. Det burde DJØF´s mange kurser om "networking" ligeledes advare imod.

Hvordan vil DJØF ellers tages alvorligt som professionsfagforening? Netop juristernes fagforening ville man da forvente ville være nogle af de første til at forsvare retsstatens grundprincipper, der synes at være kommet i skred i disse år.

Vigtigere end moralske og fagforeningsstrategiske spørgsmål er dog det basale om retsstatslige grundprincipper, hvor en uvildig og saglig forvaltning er fundamental. Her er politimestrenes ekstreme mangel på dømmekraft en alvorlig advarsel om, hvad der kan ske i disse moderniseringstider, hvor det offentlige efteraber det private erhvervslivs metoder. Faren er, at egeninteresser og byttelogik annekterer offentlig politik og forvaltning og tendentielt eroderer offentlige normer og vores tillid til det offentlige. Der er meget mere på spil end et par koncertbilletter til mestre i civilt antræk.

debat@altinget.dk