Venstre: Det er et politisk ansvar at skaffe flere friplejehjem og seniorbofællesskaber

Den demografiske udvikling i Danmark taler sit tydelige sprog. I 2040 vil en fjerdedel af alle danskere ifølge tal fra Realdania være over 65 år.

Fremtidens seniorer vil stille helt andre krav til boligform og boligtype, end vi kender i dag. Med udsigten til 1,5 millioner flere danskere i seniorsegmentet om få år, så trænger både ønsket om handling, planlægning og struktur sig på.

Mange seniorer drømmer allerede nu om at flytte fra den store ”familiebolig”. Mennesker er forskellige og har forskellige præferencer livet igennem. Det gælder også valget af bolig.

Når børnene flytter hjemmefra og kvadratmeterne er for mange, haven bliver for stor eller beliggenheden udfordrer, så ser mange mod nye, stærke boligfællesskaber. Og her er en ældre- eller seniorbolig et oplagt valg.

Ventelister er et vink med en vognstang
Seniorbofællesskaber byder på stærke sociale fællesskaber, hvor man kan vælge til og fra i forhold til, hvornår man ønsker selskab.

Mange giver udtryk for, at bekymringen for et liv i ensomhed er en stræk driver for at vælge en boligform, hvor nærvær og muligheden for at skabe nye relationer er attraktiv.

Seniorboligfællesskaber er i Danmark en relativ ny boform. De første seniorbofællesskaber så dagens lys i 2014. I dag er der godt 30 bofællesskaber, hvilket svarer til næsten 7000 boliger. Vi forstår godt, at seniorbofællesskaber er eftertragtede, og vi er ikke spor overraskede over, at 80.000 danskere overvejer at vælge seniorbofællesskaber, som deres fremtidige boform og livsstil.

Seniorbofællesskaber giver eftertragtede muligheder for at dyrke særlige fællesskaber omkring eksempelvis kunst, natur eller rejser. Lange ventelister er et vink med en vognstang til os politikere om, at der skal handles.

LÆS OGSÅ: Antallet af seniorbofællesskaber stiger markant

Ulighed slår igennem på boligmarkedet
Uanset om man drømmer om en seniortilværelse på landet eller i byen, så skal der være mulighed for at flytte ind i en moderne og tidssvarende bolig. Boligbilledet er i dag noget broget, desværre.

For der er stor forskel på udgangspunkterne for ældreboliger. I landdistrikterne mangler der mange steder både private og almene lejeboliger. Mens der i byerne i høj grad mangler mindre boliger, som er til at betale.

Der er stor forskel på, om man har solgt en ejerbolig med stor friværdi og har en god pension ved siden af folkepensionen, eller om man alene har folkepension.

Det er ofte både bøvlet og udfordrende at komme fra start og få etableret et seniorfælleskab. Der er i høj grad brug for fleksibilitet, så seniorboliger for eksempel nemt kan omdannes til plejeboliger, fordi behovene livet igennem ændrer sig.

Øger vi fleksibiliteten, vil flere ældre – også ægtepar – kunne bliver boende længere i egen seniorbolig frem for at skulle adskilles, hvis f.eks. den ene ægtefælle pludselig bliver plejekrævende.

Alle kommuner skal have friplejehjem
Når livets allersidste bolig skal vælges, er det helt afgørende, at der reelt er noget at vælge imellem.

I dag har kun cirka halvdelen af landets kommuner friplejehjem. Det betyder, at mange ældre reelt ikke har en mulighed for at vælge den bolig, som passer bedst til dem. Det skal vi gøre bedre.

Venstre har en ambition om, at der i hver kommune skal være mindst et friplejehjem, så vores ældre også i deres sidste år bor præcis, som de ønsker det.

Venstre foreslår i tilknytning hertil, at alle kommuner får ældrevejledere, som kan guide ældre og deres pårørende gennem junglen af fritvalgsmuligheder.

Alt for mange ældre og deres pårørende er simpelthen ikke klar over, at de har mulighed for at vælge en friplejebolig, og vi ved, at det frie valg er værdsat - også blandt ældre.

debat@altinget.dk