AP Pension: Debatten om friplejehjem hjemsøges af myter og misforståelser
Friplejehjem er ikke private, skattefinansierede luksusplejehjem for velhavende danskere. Pladserne besættes efter kommunal visitering, og omkostningerne for den enkelte plejehjemsplads er offentligt reguleret, skriver administrerende direktør i AP Ejendomme Peter Olsson.
Ifølge Danmarks Statistik vil andelen af 80-årige i befolkningen stige med 59 procent svarende til 160.000 personer frem mod 2030. Det betyder, at de 80-årige vil udgøre syv procent af befolkningen i 2030 mod 4,7 procent i 2020.
Stigningen skyldes både, at de store fødselsårgange fra efterkrigstiden nu er blevet ældre, og at vi med årene er blevet meget bedre til at holde os selv i gang med en højere levealder til følge.
Den voksende gruppe af danskere er fra politisk side ofte blevet benævnt som ’ældrebyrden’, hvilket vi må forstå sådan, at denne del af befolkningen repræsenterer en økonomisk klods om benet på sundhedsvæsenet og på kommunerne, som skal finde plejehjemspladser til en stor del af dem.
Sidstnævnte resulterer i øjeblikket i, at flere kommuner er begyndt at få opført såkaldte friplejehjem, hvilket har medført en del debat, som til tider er baseret på myter og misforståelser. Friplejehjem er nemlig ikke, modsat hvad mange tror, private, skattefinansierede luksusplejehjem for velhavende danskere.
Sundt alternativ til kommunale tilbud
Lovgivningen om friplejehjem er fra 2015, og det første friplejehjem så dagens lys fire år senere i 2019. Blandt andet Dansk Industri har opfordret kommunerne til at bruge ordningen.
Det er formentligt en god idé, da kommunerne selv, i form af Kommunernes Landsforening, længe har råbt vagt i gevær og peget på, at der kommer til at mangle op mod 30.000 plejehjemspladser i 2030. Så behovet for et større udbud er helt selvfølgeligt til stede.
Når AP Pension i øjeblikket er med til at finansiere opførelsen af friplejehjem i Danmark, sker det, fordi efterspørgslen er der, og fordi vi mener, det er en fornuftig måde at forvalte vores kunders pensionsopsparinger på.
Friplejehjemmene er et sundt alternativ til de kommunale plejehjem, og de har friere tøjler til selv at bestemme, hvordan driften og den daglige service tilrettelægges. Og efterspørgslen kommer fra kommunerne selv.
De ønsker på den ene side at give deres borgere noget at vælge imellem, og samtidig slipper de for anlægsudgifter til bygningerne. Det er penge, som de så kan bruge på skoler og daginstitutioner i stedet uden at skulle udfordres af anlægsloftet.
Prisen er den samme
En måske knap så aktuel fordel, set i lyset af det stigende antal ældre, er, at kommunen kun betaler for de pladser, der rent faktisk benyttes.
AP Pension samarbejder med Danske Diakonhjem om driften af friplejehjemmene. Danske Diakonhjem er den største ikke-kommunale aktør på ældreområdet herhjemme og en non-profit organisation.
Pladserne på det enkelte plejehjem besættes efter den kommunale visitering. Omkostningen til plejehjemspladsen er også offentligt reguleret og sker gennem de kommunale takster for en plejehjemsplads. Prisen for den enkelte borger er altså den samme.
Om der tilbydes ekstra ydelser som for eksempel fysioterapi, massage eller ledsagelse på ture, som den enkelte borger selv betaler for, ser vi kun som en naturlig udvikling og et kærkomment serviceelement for mange.
Hvad fremtiden bringer på området for plejehjem og sundhedstilbud til vores ældre medborgere, kan vi selvfølgelig ikke spå endegyldigt om. Men et forsigtigt gæt er, at dette kun er begyndelsen. Jeg tror, at flere friplejehjem vil komme til, og at rækken af varierede tilbud kun vil stige.
SOSU-skoler: Vi skal sikre elever mod praksischok i praktiktiden
Haderslev-direktør: Nye boligløsninger skal bane vej for en plejehjemsplads i eget hjem
