Ældre Sagen: Social sammenhængskraft skal prioriteres i fremtidens ældrebyggeri

Den måde vi bygger og renoverer boliger har betydning for, hvordan vi skaber en mere værdig ældrepleje.

Der er nemlig behov for 70.000 flere boliger til seniorer og ældre i Danmark om bare 15 år – og en betragtelig del af disse skal etableres som ældre- og plejeboliger. Sådan lyder en af konklusionerne i analysevirksomheden Exometrics nye Kommunerapport 2020.

Derfor er det naturligt at stille spørgsmålet: Kan måden vi bygger og renoverer på også være med til at understøtte ældreomsorgen og forhindre de hjerteskærende situationer, som vi så udspille sig for Else og Niels i tv-dokumentarerne sidste sommer?

Hertil er forskningens svar: Ja, højest sandsynligt. Vi kan faktisk vinde meget, hvis vi formår at sammentænke bygningernes fysiske rammer med de sociale elementer, der giver beboerne øget trivsel og forbedrer kvaliteten af det liv, der skal leves i dem.

Vejen dertil er ikke enkel, men den seneste danske forskning, fra blandt andet Build ved Aalborg Universitet, peger tydeligt i retning af, at en del af løsningen ligger i at tænke de reelle brugerbehov ind i byggeprojekter - allerede inden det først spadestik.  

Restriktioner blotlagde ældrebyggeriers mangler
De omfattende corona-restriktioner på landets plejehjem har afsløret store udfordringer forbundet med den måde plejehjemmene er indrettet på.

Store afdelinger krævede total nedlukning. Manglende adgang til have og terrasse isolerede beboerne på få kvadratmeter. Teltene, der skulle kompensere for manglende besøgsfaciliteter, men som hurtigt viste sig for varme om sommeren og for kolde om vinteren – ja, nærmest ubrugelige.

I Ældre Sagen mener vi, at mange af disse ulyksaligheder kan minimeres fremover, hvis sociale elementer – og det forskerne kalder ‘universelt design’ – inddrages i byggerierne.

Universelt design handler for eksempel om at give mulighed for, at man kan blive boende, selvom man får brug for mere hjælp og pleje. Men det kan også handle om at etablere separate indgangsmuligheder for pårørende, og om at bygge plejehjem i opdelelige, mindre afdelinger.

LÆS OGSÅ: BL: Simple renoveringer kan sætte turbo på de ældrevenlige almene boliger

Det kan både give mulighed for hurtig afskærmning ved sygdomsudbrud, og samtidig bidrage til mere overskuelige miljøer i dagligdagen, hvor det er nemmere for beboerne at skabe varige, sociale relationer.

I det hele taget kan der med fordel skeles til det, der med et andet fint udtryk kaldes ‘byggeriets sociale livscyklus’ – altså hvordan man formår at formidle tankerne og værdierne bag eksempelvis et plejehjemsbyggeri videre til både ledere, ansatte og beboere.

Bygningskonstruktioner skal kommunikeres
Det var netop en sådan manglende videreformidling, der ifølge projektleder Kristina M. Hansen var en af grundene til, at Huset Nyvang kom så grueligt galt fra start, da dørene blev slået op i 2018. Plejecenteret, som vi lærte at kende som demensramte Niels’ hjem i TV 2-dokumentaren fra i sommers.

Frustrationen har ramt både beboere og personale, fordi de manglede klarhed over, hvorfor huset er konstrueret, som det er. For eksempel oplevede personalet det som en unødig, tiltagende gene at skulle iføre sig overtøj og skifte sko på de talrige skift mellem de individuelle bygninger, som hjemmet består af.

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet: Senior- og ungdomsboliger skal bygges side om side

Ingen havde forklaret meningen med konstruktionen og de positive effekter som en sådan opbygning med sine små, adskilte og overskuelige enheder kan have for mennesker med en demenssygdom.

Behovet for at se nærmere på sammenhængen mellem de fysiske rammer og det liv, der skal leves i dem, eksisterer også i høj grad i den almene bolig sektor.

Social sammenhængskraft skal styrkes
I Boligaftalen 2020 for almene boliger er det især tilgængelighedsrenoveringer, der er aktuelt for den ældste del af befolkningen.  

Der er således afsat knap 4,8 milliarder kroner til elevatorer, rummelige køkkener og badeværelser, niveauudligninger samt ældrevenlige greb og håndtag. Det er alt sammen betydningsfulde fysiske omstændigheder for de 220.000 borgere over 65 år, som bor i den almene boligsektor.

Men det sociale liv i boligforeningerne skal også prioriteres. Det er afgørende for trivslen, at boligområdet ikke lukker sig om sig selv, men har et tæt samarbejde med det lokale foreningsliv. Her kan opgangsrepræsentanter og beboerbestyrelser være med til at gøre en forskel.

Derfor igangsætter Ældre Sagen sammen med boligselskabet DAB nu en undersøgelse af den sociale sammenhængskraft i den almene sektor.

Vi ønsker med undersøgelsen at komme endnu nærmere på den enkelte ældres reelle, boligsociale behov samt at fremkomme med konkrete bud på, hvordan disse kan dækkes mere tilfredsstillende end tilfældet er i dag.

debat@altinget.dk