Faglige Seniorer: Ressourcestærke ældre stjæler fokus i debatten om fremtidens ældreboliger

Den store stigning i antallet af ældre i Danmark giver boligmarkedet udfordringer. Flere ønsker at flytte til noget mindre og billigere, nogle drømmer om ældrekollektiver, men langt de fleste vil blive boende i deres nuværende bolig og blive i det område, hvor de allerede har deres sociale kontakter eller måske deres familie.

I Faglige Seniorer har vi i samarbejde med BL - Danmarks Almene Boliger gennemført en undersøgelse af boligønskerne blandt vores medlemmer. Flere end 5.000 seniorer deltog.

Det mest markante resultat af undersøgelsen var det udbredte ønske om en bolig, der ikke belaster deres økonomi for meget. Med andre ord vil de have en bolig, der er til at betale.

I debatten, også her på Altinget, fylder seniorboligfællesskaber og tilsvarende boformer meget. Og det er helt sikkert en fint tilbud til dem, der har lyst til nye fællesskaber, og hvad der ellers følger med kollektivtanken. Men ude i virkelighedens verden ønsker langt de fleste at blive boende der, hvor de bor i dag.

I vores undersøgelse svarer 11 procent, at de aktivt søger efter en anden bolig. 42 procent har ingen aktuelle planer, men overvejer muligheden. Og tilbage er godt halvdelen, som ikke ønsker at flytte.

Urealistisk at løse problemer med nybyggeri
At de fleste således ender med at blive i deres nuværende bolig, er positivt. For det er fuldstændig urealistisk, at vi kan klare efterspørgslen på seniorboliger alene ved nybyggeri.

Det mindre positive er, at nye boformer stjæler stort set hele opmærksomheden i debatten, selv om det altså kun tiltaler et lille, ressourcestærkt mindretal. Der er således behov for, at vi drejer debatten og i langt højere grad fokuserer på, hvordan vi får indrettet de eksisterende boliger, sådan at seniorerne også kan blive boende, når der bliver behov for hjælp i hjemmet.

Der er brug for at udvikle nye løsninger, også teknologisk, sådan at seniorernes egne boliger bliver væsentligt opdateret. For det er i altovervejende grad i de boliger, der allerede eksisterer nu, man skal finde de ældre i fremtiden.  

Der mangler en samlet strategi
En anden udfordring er, at boligplanlægningen skal tage højde for, at de ældre har vidt forskellige muligheder, når seniorårene skal tilrettelægges. Nogen bor i områder, hvor huspriserne er steget markant. Andre steder taber almene boliger i priskonkurrence til ejerboligerne, fordi bunden i disse områder i praksis er gået ud af boligmarkedet.

Er der et sted, hvor det politiske ansvar for de ældres boligsituation ligger? Nej, det er der desværre ikke. Der mangler i udpræget grad en samlet strategi for ældreboligområdet. Både nationalt og i rigtigt mange kommuner.

Kommunerne har en del af ansvaret, men deres midler til at sikre boliger til de ældre er i virkeligheden meget små, og de begrænser sig ofte til at vente og håbe på, at private eller almene boligselskaber ønsker at gøre en indsats. Statens ansvar er delt ud over flere ministerier.

Men lyder det sandsynligt, at markedet alene kan løse et problem, der er så komplekst, og som er så forskelligt fra egn til egn? Og hvor den gruppe, der er omfattet, er utrolig mangfoldig i ønsker og muligheder?

Nedsæt ny kommission
Vi ønsker os ikke hen i et planøkonomisk samfund, hvor alt styres centralt. Men vi er overbeviste om, at flere muligheder for myndighederne til at påvirke udviklingen vil være et værdifuldt supplement til markedskræfterne.

Derfor foreslår vi, at der nedsættes en hurtigt arbejdende kommission til afdækning af de relevante problemstillinger. I kommissionen skal være repræsentanter for de ældre, de almene boligselskaber, private boligudlejere, byggesektoren, den finansielle sektor og kommunerne.

Målet er både at afdække behovet for boliger til seniorerne i de kommende årtier, men også at pege på de store udfordringer, vi står overfor – hvad enten vi drømmer om en nybygget bolig i et ældrekollektiv, eller vi ønsker at blive i vores nuværende hjem, selv den dag vi får brug for hjælp.

debat@altinget.dk