Tekniq: Velfærdsteknologi skaber tryghed og sætter varme hænder fri

I takt med at antallet af danskere i pensionsalderen og behovet for funktionelle ældreboliger stiger, er vi nødt til at tage flere midler i brug – ikke mindst de teknologiske.

Alt for længe er teknologi i ældreplejen blevet betragtet som en undskyldning for at skære ned på den personlige kontakt og de ”varme hænder”, der er så vigtig en del af arbejdet med at sikre en god og værdig alderdom. Men det er en forkert måde at anskue teknologiens indtog i ældreplejen på.

I stedet bør man betragte velfærdsteknologiske løsninger som en vej til både at skabe tryghed for de ældre og deres pårørende, samtidig med at teknologien kan frigøre ressourcer til at styrke serviceniveauet i de ældres hjem.

Løsninger kan lette budgetpresset
Det er ikke vilde fremtidsvisioner, vi taler om. Tværtimod er der tale om teknologiske løsninger, der allerede er tilgængelige og flere steder allerede er taget i brug.

Det gælder alt fra vasketoiletter, automatisk døråbning og lysstyring til elektronisk adgangskontrol og sensorer, der registrerer og udløser en alarm, hvis beboeren falder i sit hjem. På den måde kan man skabe tryghed hos den enkelte borger for, at hjælpen kommer hurtigt og effektivt frem, når der er brug for den.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange kommuner er pressede på økonomien, samtidig med at de konstant mødes med krav om et øget serviceniveau – ikke mindst i forhold til ældreplejen.

Netop derfor er det indlysende at inddrage flere velfærdsteknologiske løsninger både i de kommunale ældreboliger og i de ældres egne hjem, så man kan effektivisere brugen af plejepersonalet. Et potentiale, der også tidligere er blevet bekræftet af KL's Center for Velfærdsteknologi.

Velfærdsteknologi er ikke en spareøvelse
Som med så mange andre dele af de kommunale byggeopgaver, oplever vi imidlertid, at de velfærdsteknologiske løsninger for ofte nedprioriteres i jagten på den laveste her-og-nu-pris.

Det til trods for de store gevinster, der er at hente, hvis man tænker mere langsigtet og indregner de besparelser, der opnås, når man integrerer de teknologiske løsninger – og ad den vej giver ældre mulighed for at blive længere i eget hjem.

Der findes kommuner, som har taget de teknologiske løsninger i brug. Det ser man blandt andet i Slagelse, hvor en række ældreboliger i Alliancehaven er blevet udstyret med teknologi, der hjælper beboerne med alt fra madlavning til det daglige bad. Og i Syddjurs Kommune har man satset hårdt på at integrere velfærdsteknologi, som gør svage eller syge borgere mere selvhjulpne.

Men det er som sagt vigtigt, at teknologien ses som et hjælpemiddel og ikke som en undskyldning for at skære ned på den daglige kontakt. Det kræver, at det er de rigtige løsninger, der vælges.

Kommuner skal lære at lytte
Her støder vi ind i den anden store udfordring for velfærdsteknologiernes udbredelse.

For ligesom blikket for ofte er rettet stift mod anlægsprisen, oplever vi jævnligt, at teknologiske muligheder kommer i spil for sent og først tænkes ind i anlægs- og renoveringsprojekterne, når de overordnede rammer allerede er på plads.

Vil man sikre de bedste og mest effektive løsninger, er der brug for, at teknologien prioriteres lige så højt som mur- og tagsten. Særligt når vi taler om boliger til vores ældste og mest sårbare medborgere.

De velfærdsteknologiske løsninger er klar. Men skal vi udnytte deres potentiale, kræver det, at kommunerne er klar til at lytte.

Derfor vil vi opfordre til, at man inddrager de relevante fagfolk allerede i den indledende fase, så pengene ikke spildes på løsninger, der er forældede den dag, bygningerne tages i brug.

debat@altinget.dk