Ny temadebat: Hvad skal Danmark gøre med verdensmålene?

Regeringen vil inden længe præsentere en ny handlingsplan for arbejdet med FN's verdensmål. Hvad bør den indeholde? Altinget Udvikling spørger en række debattører.

Altinget Udvikling starter nu en temadebat om den kommende handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål. 

I sit finanslovsudspil skriver regeringen, at den inden længe vil præsentere en ny handlingsplan for arbejdet med FN's verdensmål. Handlingsplanen bliver skrevet, mens både Danmark og resten af verden omkring os kæmper med coronakrisens konsekvenser og fortsat står over for klimakrisens udfordringer.

Vi spørger derfor et hold af debattører: Hvad skal Danmarks handlingsplan for arbejdet med FN's verdensmål indeholde? Hvilke områder har været overset i den seneste handlingsplan fra 2017?

Her er holdet:

Nicolai Wammen (S), Mette Gjerskov (S), Jens Joel (S)
Hhv. finansminister, verdensmålsordfører og EU-ordfører for socialdemokraterne

Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand for Globalt Fokus

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker ved Diis

Camilla Brückner
Direktør, UNDP's nordiske kontor

Tim Whyte
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Kirsten Brosbøl
Stifter af handletanken 2030beyond, tidl. miljøminister

Forrige artikel Globalt Fokus: Sandhedens time nærmer sig for Nicolai Wammen Globalt Fokus: Sandhedens time nærmer sig for Nicolai Wammen Næste artikel Nicolai Wammen: Verdensmålene skal vise vej ud af coronakrisen Nicolai Wammen: Verdensmålene skal vise vej ud af coronakrisen