Nu starter forhandlingerne om finansloven: Gå på opdagelse i de mange milliarder, som Folketinget fordeler
Det er tid til de årligt tilbagevendende finanslovsforhandlinger. Men hvordan har regeringen lagt op til at fordele pengene? Klik rundt i grafikkerne, og bliv klogere på fordelingen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde i slutningen af august regeringens forslag til en finanslov for 2022.
Udspillet bød blandt andet på milliarder til regeringens to store satsninger: Velfærd og balancen mellem by og land. Desuden var der også flere penge til håndtering af covid-19 og en reserve til Kriminalforsorgen.
Tirsdag 2. november afholder regeringen med Nicolai Wammen i spidsen de første sættemøder om finansloven med Folketingets partier.
Selvom forhandlingerne om finansloven altid får stor bevågenhed, er det reelt en meget lille del af statens budget, der kan forhandles om. Det drejer sig som regel ikke om meget mere end et par procent.
En del af de offentlige udgifter ligger nemlig fast og kan derfor ikke umiddelbart ændres på finansloven. Det gælder eksempelvis de dele, der er vedtaget ved lov, så som folkepension, kontanthjælp og SU, hvor der i stedet vil skulle større reformer til. Og det gælder også blandt andet de poster, hvor der er flerårsaftaler (for eksempel på forsvars- og politiområdet), som bestemmer udgifterne.
En lille del af de milliarder, der er frie og reelt genstand for forhandling, består af forhandlingsreserven, der er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven.
Puljen kan på den måde ses som regeringens måde at lokke støttepartierne til forhandlingsbordet, så der kan dannes det afgørende flertal for finansloven. Samtidig fungerer den som en forhandlingsbuffer, der betyder, at regeringen kan slippe for at droppe initiativer i dens eget finanslovsudspil.
Regeringen har på finanslovforslaget afsat en forhandlingsreserve på 1,2 milliarder kroner årligt i 2022-2025 til nye prioriteringer, der skal aftales med aftalepartierne bag finansloven for 2022. Det er den laveste reserve, der er afsat til forhandling, siden 2015.
Poster i finanslovsforslaget
Den største post i finanslovsforslaget går til Beskæftigelsesministeriet, hvilket dækker over blandt andet folkepension, boligstøtte og forskellige andre offentlige ydelser, såsom kontanthjælp, dagpenge og barsel.
Derefter følger Indenrigs- og Boligministeriet, hvor langt størstedelen af udgifterne udgøres af tilskud til kommuner og regioner. Uddannelses- og Forskningsministeriet er det ressortområde, der står til tredjemest, hvilket mere konkret går til videregående uddannelser, såsom universiteter, forskellige forskningsaktiviteter og SU.
Se hovedposterne på finansloven i den første grafik, og klik rundt i forslaget i den efterfølgende grafik for at se, hvordan de mange milliarder fordeles mellem ressortområder i regeringens finanslovsforslag.
En verdensmålsindsats lige til højrebenet? Sæt en biospand på grillbaren, på caféen og på restauranten – og brug den
Sådan har Horesta gjort verdensmålene konkrete for restauranter og caféer
