Mere klima, flere vacciner og højere ulandsbistand: Støttepartier kræver ekstra millioner på finansloven til udvikling

Der skal afsættes flere hundredvis af millioner kroner ekstra af på finansloven, før Danmark opfylder sine forpligtelser på udviklingsområdet.

Sådan lyder meldingerne fra Radikale Venstre og Enhedslisten. Forhandlingerne om en ny finanslov for 2022 er for alvor i gang, og begge støttepartier har klare ønsker.

De vil nemlig finde ekstra midler til udviklingsbistanden og klimabistanden, fordi de ikke mener at den nuværende udviklingspolitik er ambitiøs nok.

“Jeg synes, at det er tragisk, at den socialdemokratiske regering ikke længere har målet om at være solidarisk med verdens fattigste, som jo tidligere har været socialdemokratisk politik,” siger Anne Sophie Callesen, der er Radikale Venstres udviklingsordfører.

Anne Sophie Callesen fremhæver, at man først og fremmest vil sætte 100 millioner kroner ekstra af til ulandsbistanden årligt, indtil man når et niveau, hvor man giver en procent af den samlede bni i udviklingsbistand.

På nuværende tidspunkt giver Danmark cirka 0,7 procent af bni, som er det niveau, der ifølge den nye udviklingspolitiske strategi skal være minimumsgrænsen for dansk udviklingsbistand.

“Hvis vi vil og sætter os for det, så kan vi godt for hver 100 kroner i bni bidrage med en krone til verdens fattigste. Det handler om at vise en solidaritet, som også egentlig er i vores egen interesse,” siger Anne Sophie Callesen.

Hos Enhedslisten vil man hæve udviklingsbistanden med 500 millioner kroner i 2022.

"I min tid har vi været oppe på 1,1 procent under Svend Auken, og der gik landet ikke rabundus af den grund. Så det er ikke et urealistisk beløb. Og corona har vist os, at vi kan finde store summer penge, når vi vil,” siger udviklingsordfører Christian Juhl (EL). {{toplink}}

Der skal findes flere klimamidler uden for ulandsbistanden

Begge partier mener også, der skal findes væsentligt flere midler til klimabistand. Og det skal være uden for den traditionelle udviklingsbistand.

“De rige lande er dem, der har forårsaget klimaforandringerne, og nu lever man med konsekvenserne i udviklingslandene. Vi har derfor en regning at betale nu, og der har vi længe været bagud,” siger Anne Sophie Callesen.

Diskussionen om, hvorvidt klimabistanden skal findes inden for den eksisterende ulandsbistand eller være ny og additionel er alt andet end ny.

Både ngo'er og støttepartier kæmper for, at klimabistanden skal pilles ud, sådan som der står i en aftale fra FN’s klimatopmøde i København i 2009, hvor der blev sat tal på ambitionen om at levere 100 milliarder dollar i klimabistand årligt fra 2020 frem til 2025.

Det har S-regeringen dog afvist. Og selvom udviklingsminister Flemming Møller Mortensen holder fast på, at pengene skal findes inden for den eksisterende ramme, møder flere af støttepartierne altså op med et ønske om flere penge. 

"Det er første gang, vi har prioriteret det så højt”

Radikale Venstre vil sætte 150 millioner kroner ekstra af på finansloven til klimabistand, mens Enhedslisten går endnu længere og vil have tilsvarende 500 millioner kroner sat af ligesom med udviklingsbistanden.

“Det er vigtigt at få det skilt ad, så vi ikke udhuler den langsigtede udviklingsbistand ved at bruge dem på klimaindsatser,” siger Christian Juhl og tilføjer:

“Additionel klimabistand er meget højt på Enhedslistens prioriterede liste til forhandlingerne om finansloven. Det er første gang, vi har prioriteret det så højt.”

Ifølge en analyse fra tænketanken Overseas Development Institute (ODI) udgør Danmarks fair andel af den samlede klimabistand cirka fire milliarder kroner. Andre – herunder Oxfam Ibis – har anslået den til at være på fem milliarder. I 2020 lå beløbet på to milliarder. Regeringen lægger op til, at en tredjedel af udviklingsbistanden er grøn fra 2022. Det svarer til cirka 3,4 milliarder kroner.

Enhedslisten ser gerne, at Danmark når op på den beregnede fair andel ved siden af udviklingsbistanden.

“Jeg kunne sagtens stille et krav om fem milliarder kroner her og nu, men det kommer jeg jo ikke igennem med. Derfor foreslår vi 500 millioner til en start.”

Vaccineindsatsen skal styrkes

Som sidste punkt på dagsordenen vil Radikale Venstre også kæmpe for, at der bliver afsat 100 millioner kroner ekstra på finansloven til at styrke vaccineindsatsen i en række udviklingslande. Det vil ifølge Anne Sophie Callesen også være til fordel for Danmark i sidste ende.

“Hvis vi skal undgå at komme i en dårlig situation, hvor vi bliver nødt til at lukke ned igen, så skal vi netop sørge for at få vaccineret nogle flere ude i verden.”

Partiet vil finde de ekstra 100 millioner kroner fra coronakrigskassen, da de mener, at “vi alt andet lige stadig står i en god situation i Danmark” på trods af høje smittetal.

På nuværende tidspunkt har mere end fire milliarder mennesker fået et vaccinestik mod corona, viser en opgørelse fra The New York Times. Men selvom mange lande er kommet langt med vaccineudrulningen, er der stadig lang vej igen. For der er stor forskel på, hvem der er blevet vaccineret en, to eller endda tre gange, og hvem der stadig må vente på første stik.

Omtrent tre fjerdedele af vaccinerne, der indtil nu er blevet givet, er endt i armene på mennesker fra øvre mellem- og højindkomstlande. Bare 0,7 procent af vaccinerne er indtil videre blevet givet i lavindkomstlande.

Samtidig har blandt andet en vismandsrapport peget på, at en langsom og ufuldstændig vaccineudrulning i verdens fattigste lande, kan medføre både nye og farligere varianter. Det er ikke sikkert, at de nuværende vacciner er lige så effektive overfor nye varianter, og det kan risikere på ny at føre til nedlukninger og udgøre den formentlig største trussel mod dansk økonomi.

“Det vigtige er, at vi får regeringen med på at give nogle flere vaccine der, hvor behovene er størst, i stedet for at de igen kun taler om, hvor stolte de er af det, de allerede har leveret,” siger Anne Sophie Callesen.

maja@altinget.dk, mariemm@altinget.dk