Sejlivede myter spænder ben for ulandsbistand

DEBAT: Vi baserer vores holdninger om udviklingsbistand på mangelfuld og forkert viden. Danskerne har brug for fornyet og faktabaseret håb, skriver Thomas Ravn-Pedersen og Sophie Rytter fra Verdens Bedste Nyheder.

Af Thomas Ravn-Pedersen og Sophie Rytter
Hhv. direktør og redaktør, Verdens Bedste Nyheder

Under halvdelen af danskerne tror, at udviklingsbistand hjælper. Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at opbakningen til udviklingsbistanden har været dalende i løbet af de seneste år. 60 procent af danskerne bakker i dag op om dansk udviklingsbistand, viser en ny undersøgelse fra Wilke. I 2010 var tallet 76 procent.

Fake news
Om det er et problem i sig selv, at opbakningen til udviklingsbistanden falder, er selvfølgelig et politisk spørgsmål. Men alle – uanset politisk ståsted – må kunne blive enige om, at det er problematisk, når danskerne danner deres holdninger til udviklingsbistand på baggrund af manglende og endda direkte forkert viden.

Det seneste års tid er begreber som fake news og alternative facts kommet på alles læber. I en tid, hvor alle i princippet kan blive deres eget medie, er det blevet tydeligt, at der mere end nogensinde før er brug for en kvalificering af den information, vi får.

Og danskernes viden om udviklingslandene er ifølge den nye undersøgelse faretruende skæv: Kun to procent af danskerne ved, at næsten lige mange drenge og piger går i skole i udviklingslande. Og kun én procent af danskerne ved, at 90 procent af børn i udviklingslande går i skole. Derimod tror en overvejende del af danskerne fejlagtigt, at under 40 procent af børnene i udviklingslande kommer i skole. Vi har ikke bare skæv viden – vi tror, at tingene nærmest forholder sig stik modsat end, hvad fakta er.

Myter om korruption og nyttesløshed
Over halvdelen af danskerne tror, at størstedelen af udviklingsbistanden havner i de forkerte lommer. Også selvom den påviste korruption med udviklingsmidler de sidste mange år har drejet sig om ganske få sager med et tab på langt under en procent af midlerne i alt. Myterne om ineffektive indsatser og omfattende korruption med udviklingsmidler er sejlivede. Hvilket måske ikke er så mærkeligt, hvis vi fejlagtigt forestiller os, at der slet ikke er noget fremskridt på centrale udviklingsområder. Hvorfor smide penge efter noget, der alligevel ikke virker?

Til gengæld ved danskerne godt, at de ikke ved så meget om udvikling. Over 7 ud af 10 danskere siger selv, at de ikke ved ret meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslande. Den selverkendelse er vigtig, for vi må og skal fylde os med mere viden. Tiderne, hvor vi som individer og samfund kunne gå gennem livet som ignoranter om verden omkring os, er forbi, og de kommer aldrig tilbage.

Det er for så vidt en legitim politisk holdning at mene, at Danmark ikke skal spille en rolle ude i verden. Men det er katastrofalt, hvis den holdning bunder i myter om korruption og nyttesløshed. Vi kommer aldrig til at tro og håbe på, at vi kan ændre verden til det bedre, hvis vi er blinde over for de massive resultater, der allerede har fundet sted. Man kan lige så godt lade være med at forsøge at ændre danskernes holdning, hvis ikke deres viden bliver korrigeret først. Vi har brug for håb – faktabaseret håb. Så skal holdningerne nok følge med.

Forrige artikel Unicef: Danskerne bruger flere penge på udviklingsarbejde Unicef: Danskerne bruger flere penge på udviklingsarbejde Næste artikel Niko Grünfeld: København skal tage ansvar for verdensmål Niko Grünfeld: København skal tage ansvar for verdensmål