Venstre: Udnyt folkeskolereformens muligheder

Af Anni Matthiesen (V)
Ordfører for børn og undervisning

Her på folkeskolereformens andet år ærgrer det mig at se, hvor unuanceret debatten om den danske folkeskole er blevet. Der er en tendens til at give folkeskolereformen skylden for alt, hvad der ikke fungerer. Det er ikke alt, der er folkeskolereformens skyld. Kun de negative historier fremhæves. Sandheden er, at på de fleste skoler er der fundet gode lokale løsninger.

Vi skal huske på reformens formål og på, hvordan situationen var inden folkeskolereformen. I flere og flere kommuner blev eleverne kun tilbudt minimumstimetallet. Fagligheden haltede, og op mod hver sjette elev forlod folkeskolen uden at have de mest basale kompetencer i dansk og matematik. Der var brug for, at vi gjorde noget. Vi lavede en reform med flere timer, en mere varieret skoledag, krav til læremålstyret undervisning og større frihed til, at de enkelte skoler og kommuner kan tilrettelægge en god skoledag. Reformen havde et klart mål: mere og bedre læring for alle.

Lokale muligheder
Jeg anerkender, at nogle skoler har oplevet problemer med at implementere reformen. Det lytter vi naturligvis til med bekymring. Til gengæld ville mange af de problemer, som vi har set, kunne løses ved en anderledes implementering lokalt. Det har skolerne friheden til at gøre, ligesom det er skoleledelsernes ansvar at udnytte de muligheder, den nye lovgivning giver.

Loven indeholder frihedsrammer, der ikke er blevet udnyttet fuldt ud. Eksempelvis er muligheden for at afkorte undervisningstiden ved at omlægge den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen ikke blevet brugt i særlig stor udstrækning. Ligeledes er det muligt at gøre skoledagen kortere ved at arbejde med mere end 200 skoledage om året. Det er op til skolerne at vurdere, om de vil gribe nogle af de muligheder, der ligger.

Der bliver ofte sat lighedstegn mellem Christiansborg og folkeskolereformen. Sagen er bare den, at vi ikke på Christiansborg påtager os opgaven med implementering af reformen. Det skal vi heller ikke. Jeg vil gøre opmærksom på, at implementeringen er de lokales ansvar. Det har aldrig været meningen, at vi folkevalgte skal lægge skolernes skema og fuldstændig detailregulere hele den danske folkeskole.

Med folkeskolereformen har vi sikret større frihed til, at beslutninger træffes lokalt. Der er forskel på danske skoler og lokalsamfund. Vi skal lade skolerne bestemme, hvad der fungerer bedst for dem hver især. De kender deres lokalsamfund. De kender deres elever. Og de kender deres lærere. Med folkeskolereformen har vi sat rammerne. Men rammerne skal fyldes ud lokalt.

Arbejdsaftale er ikke reform
Jeg har fuld forståelse for, at det er svært. Det er helt naturligt. Vi har fået lavet en kæmpe reform. Desværre blev der sat lighedstegn mellem implementeringen af reformen og den meget udskældte arbejdstidsaftale, den forhenværende regering trak ned over lærernes hoveder.

Det er klart – det giver ikke en god start for en helt ny folkeskole, når lærerne føler sig tromlet og overset. Som regering overtager vi selvfølgelig de problemer og udfordringer, der er med reformen. Store reformer bliver ikke implementeret fra den ene dag til den anden. Det tager tid. Og mange skoler er heldigvis godt på vej.

Skolerne bør se det som noget positivt, at de får friheden til at fylde rammerne i folkeskolereformen ud. Men med friheden følger et ansvar for, at intentionerne med reformen imødekommes.

Til de lokale vil jeg sige: brug friheden – men tag også ansvaret.

debat@altinget.dk