Venstre: Sådan sikres fremtidens uddannelser

Af Anni Matthiesen (V)
Ordfører for børn og undervisning

Flere unge skal have en god og relevant uddannelse, der kan sikre dem en plads på fremtidens arbejdsmarked. Bedre uddannede unge er naturligvis vigtigt for landdistrikternes fremtid. Det er kvalificeret arbejdskraft og gode idéer, Danmark skal leve af i fremtiden. Når vi i Venstre ser på, hvordan vi sikrer landdistrikterne - ikke bare nu, men også fremover - er muligheden for at tage en uddannelse i hele landet en afgørende del af svaret.

For at vi kan sikre gode uddannelser - og dermed kvalificeret arbejdskraft – skal det være attraktivt at tage en uddannelse uden for de større byer. Det hjælper ikke landdistrikterne, hvis der ikke findes uddannelsestilbud uden for de største byer. Og det hjælper ikke landdistrikterne, hvis det både er dyrere og mere besværligt at tage en uddannelse i yderområderne. Derfor skal vi nedbryde de barrierer, der er for at tage en uddannelse i landdistrikterne.

Kvalificeret arbejdskraft
Når vi i Venstre taler uddannelse, handler det naturligvis ikke kun om gymnasie- og universitetsuddannelser. For vores samfund har brug for meget bredere kompetencer.

I 2025 vil vi mangle over 44.000 faglærte ifølge Dansk Industri. Særligt bliver der mangel på tekniske faglærte som f.eks. elektrikere, industriteknikere og værktøjsmagere. En rundspørge fra 2014 viser sågar, at hver tredje virksomhedsrepræsentant har svært ved at finde motiverede og kvalificerede lærlinge og elever. Manglen på kvalificeret arbejdskraft vil hæmme vækst og udvikling.

Som politikere er det vores ansvar, at uddannelsessystemet i højere grad sikrer de unge de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Der har hidtil været et for ensidigt fokus på gymnasieuddannelserne. Det har vi i Venstre gjort op med. For med det ensidige fokus på gymnasieuddannelserne er andre uddannelser blevet glemt. I Venstre ved vi, at der er mindst lige så meget brug for unge med en erhvervsuddannelse. Det siger erhvervet. Det viser tallene.

Fokus på erhvervsuddannelser
I vores regeringsgrundlag ”Sammen for fremtiden” har vi en målsætning om, at 25 pct. af afgangseleverne fra folkeskolen skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 – og 30 pct. i 2025. Det er ambitiøst. For at indfri dette mål har vi givet erhvervsskolerne en håndsrækning. Vi har sikret erhvervsskolerne 150 mio. kr. til bedre maskiner og udstyr. Med det moderne og tidssvarende udstyr skaber vi bedre rammer for, at eleverne får de kvalifikationer, de har brug for, og som erhvervslivet efterspørger.

Samtidig har vi fredet erhvervsuddannelserne økonomisk i 2016. Det gør vi for, at den erhvervsuddannelsesreform, som trådte i kraft i sommer, kan blive implementeret ordentligt. 

Fra A til B
En af de største udfordringer for erhvervsuddannelseseleverne er mobilitet. At komme fra A til B kan være en stor udfordring i landdistrikterne – og det kan få unge til helt at vælge erhvervsuddannelserne fra.

Den udfordring forsøger vi nu også at løse. For nyligt præsenterede vores Venstre-regering et vækstudspil med over100 konkrete initiativer, der skal skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Med et af initiativerne giver vi mulighed for, at erhvervsuddannelseselever i virksomhedspraktik kan blive indkvarteret med tilskud på erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede områder.

Det vil øge mobiliteten til gavn for de unge og virksomhederne. Vi afsætter 4,5 mio. kr. årligt i 2016-2017 og 5,5 mio. kr. årligt i 2018-2019. Det forventes samlet set at understøtte ca. 500 elevers praktik. Dermed er vi på vej til at løse virksomhedernes problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Vi tager endnu et initiativ til at løse landdistrikternes udfordringer med affolkning samt manglende vækst og udvikling – både nu og i fremtiden. Vi er i gang med at sikre en holdbar samfundsudvikling og et Danmark i balance.

debat@altinget.dk