Vejen til vækst!

Paradoksalt nok er Danmark, på trods af gode muligheder for at få en uddannelse, blandt de lande inden for OECD, der er dårligst til at få unge til at afslutte en uddannelse, og det er på trods af, at vi i Danmark bruger mange penge på uddannelse, rigtig mange penge.

Tidlig indsats giver størst afkast
Vi er også gode til at lave analyser, og flere analyser viser, at uddannelse bidrager ganske betydeligt til at skabe vækst i samfundet. Analyserne siger dog samstemmende, at en tidlig uddannelsesindsats, som f.eks. stærke kvalifikationer fra folkeskolen, giver det største afkast. Det bør vi naturligvis lade smitte af på folkeskolen, f. eks. ved øget fokus på talentudvikling og en undervisning, der giver eleverne lyst til og smag for at beskæftige sig med naturvidenskab - også i gymnasiet.

Der er givet flere penge til uddannelse
Siden 2001 har kravet hele tiden været, at der skulle skaffes flere penge til uddannelse, for så blev kvaliteten bedre. Det med pengene lykkedes, selv om den tidligere opposition brugte meget krudt på at berette om besparelser på uddannelserne til trods for, at der i dag bruges betydeligt flere penge på uddannelse end nogensinde før under nogen regering. Man må derfor bare sidde undrende tilbage og tænke over, hvor resultaterne blev af.

De bagvedliggende sammenhænge
Fremtiden skal ikke bruges på snak om kroner og ører, men vi skal interessere os for de bagvedliggende sammenhænge. Selvfølgelig med henblik på at sikre al undervisning fra folkeskole til gymnasium og de erhvervsfaglige uddannelser et løft til gavn for den enkelte og for samfundet.

• Skat og lønspredning - kan det betale sig at uddanne sig? Skal vi have de unge til at tage og færdiggøre en uddannelse, bliver det nødvendigt i fremtiden at sikre, at det bliver synligt, at det også økonomisk kan betale sig.

• Forsørgelsesordninger - hvad trækker unge væk fra uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet? Unge, der er i beskæftigelse eller under uddannelse, skal ikke føle, at de bliver "snydt" i forhold til kammerater, der er under offentlig forsørgelse.

• Skolernes incitamentsstruktur - understøtter skolernes økonomiske incitamenter, at flere afslutter en uddannelse? Frafald er et problem, der er svært at løse fra Christiansborg. Derfor bør der være et yderligere fokus på skolernes incitamentsstruktur, således at elever fastholdes i uddannelse.

Det er spørgsmål, som hidtil har været oversete, men som man nok bør interessere sig for, hvis man i fremtiden skal have tillid til, at uddannelse genererer vækst i samfundet.

Større fokus på innovation
Vore erhvervsuddannelser er en meget vigtig del af uddannelsessystemet. Alle er enige om, at vi skal realisere målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse og samtidig sikre, at virksomhedernes behov tilgodeses med uddannede med de rigtige kompetencer. Princippet om vekseluddannelse, dvs. at uddannelse og praktik skal gå hånd i hånd, skal der ikke ændres på, men det ville være ønskeligt, om man i uddannelserne desuden kunne indbygge uddannelse i innovation.

Forsøgsundervisning på erhvervsskolerne bør absolut være en mulighed, så nye uddannelser, som passer til en mere teknisk/digitaliseret produktion, kan afprøves i samarbejde med de ønsker, som virksomhederne kan forventes at få brug for i årene fremover.

Bedre overgange
Der bør også gives nye muligheder for gennem en særlig tilrettelagt undervisning på erhvervsskolerne at kunne lave overgange til videregående uddannelser, uden at den enkelte skal begynde forfra i gymnasiet. Det er ikke tilstrækkeligt at nå målet om de 95 %, der skal have en uddannelse. De unge skal også være bedre rustet, når de er færdige med deres uddannelse, end de er i dag. Ellers giver det ingen mening at tro, at uddannelse skaber vækst i samfundet.

debat@altinget.dk