Valgkampen bør også handle om uddannelse

Af Stina Vrang Elias
Adm. direktør i Tænketanken DEA

Den nuværende regering har kaldt sig selv en uddannelsesregering, og parolen har lydt, at den vil skabe den bedst uddannede generation nogensinde. 

I Tænketanken DEA støtter vi op om målsætningen. Al evidens peger på, at uddannelse og løbende udvikling af kompetencer er med til at skabe den arbejdskraft, som samfundet og vores virksomheder har brug for. 

Men der er grund til at være på vagt. For spørgsmålet er, om vi ikke er ved at skabe et samfund, hvor for mange får en lang videregående uddannelse? Vi har for længst passeret målsætningen om, at hver fjerde skal have en lang videregående uddannelse. Samtidig ved vi, at vi i 2020 vil mangle 32.000 faglærte. 

Vi skal uddanne rigtigt
Denne skævvridning er et problem, som vi bør diskutere i valgkampen. I Tænketanken DEA er vi helt med på, at uddannelse er vejen frem. Men kunsten er at uddanne rigtigt, og det gør vi ikke i dag.

Overuddannelse er dyrt for skatteborgerne og vender den tunge ende nedad. Allerede i dag søger nyuddannede akademikere job under deres kompetenceniveau for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Denne gøgeungeeffekt kan sætte gang i en negativ spiral på arbejdsmarkedet for personer med en kortere uddannelse, herunder også faglærte og ufaglærte.

Lønkvoten falder
Uddannelse er uden diskussion den bedste investering i egne livsmuligheder – men al uddannelse er ikke lige godt. Der er stor risiko for, at ledigheden fortsat vil være høj – også når økonomien vender – og at mange akademikere vil få svært ved at finde arbejde, der matcher deres kvalifikationer og kaster en ordentlig løn af sig. DEAs beskæftigelsesbarometer fra 2014 viser fx, at lønkvoten for akademikere er faldet fra 74 procent over gennemsnitslønnen til 54 procent over gennemsnitslønnen i perioden 1990-2010. 

Opbremsningen af væksten i den offentlige sektor vil ydermere betyde, at rigtig mange kandidater enten skal skabe deres eget job som iværksættere eller søge over i det private. Væksten i antallet af universitetskandidater vil medføre, at der frem til 2030 skal skabes 9.000 ekstra jobs i den private sektor – om året. Det er næsten dobbelt så mange som i perioden 2002-2012. 

Flere unge skal vælge håndens vej
I stedet for at flere og flere søger mod boglige uddannelser og universitetet, så bør vi i stedet få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. I dag går det desværre den forkerte vej. I 2001 valgte 32 pct. af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse. I 2014 er tallet faldet til 20 pct. Samtidig har de almene gymnasier oplevet en voldsom stigning i søgningen – fra 36 procent i 2001 til 47 procent i 2014. Det er et problem, fordi der i dag er 62.000, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til videreuddannelse.

EUD-reform næppe nok
For det første er det et problem, at så mange unge vælger en uddannelse, som ikke leder til det, som er formålet med en boglig gymnasial uddannelse; nemlig videregående uddannelse. Det kan tyde på, at en del af de unge, som i dag befinder sig på ungdomsuddannelserne, enten ikke har de faglige kvalifikationer eller motivation til de videre studier. Men det er ikke kun problematisk for den enkelte. Et andet problem er, at mønstret ikke passer til samfundets behov. Og selvom den nuværende regerings reform af erhvervsuddannelserne er fornuftig, så er det næppe nok. 

Vi er nødt til at starte på en frisk og se på en samlet reform af ungdomsuddannelsessystemerne frem for at fortsætte med lappeløsningerne. Målet er, at det skal være mere attraktivt for de unge at vælge håndens frem for åndens vej.

 

debat@altinget.dk