V: Indvandrerbørn skal ikke sakke bagud

Af Anni Matthiesen
Børne- og undervisningsordfører for Venstre

Sprogkundskaber, matematiske færdigheder og kognitive evner er af stor betydning for børns faglige udvikling gennem skoletiden. Men det har også stor betydning for dem i resten af deres tilværelse.

Desværre halter børn med ikke-vestlig baggrund markant bagud allerede i en tidlig alder. Det er et problem, som kalder på en effektiv indsats. Derfor vil Venstre sikre, at der bliver sat ind så tidligt som muligt, så vi kan løfte så mange som muligt.

Ikke-vestlige børn halter efter
En netop offentliggjort undersøgelse peger på det alarmerende faktum, at evnerne hos elever med ikke-vestlig baggrund i 2. klasse gennemsnitligt kun er på 1. klasses niveau.

De er altså et helt år bagud i forholdt til deres jævnaldrene klassekammerater. Det gælder inden for dansk, matematik og kognitive evner. I 9. klasse ved folkeskolens afgangsprøve er eleverne med ikke-vestlig baggrund ikke bare ét men halvandet år bagud.

På den baggrund må vi politikere ærligt erkende, at de nuværende indsatser for at løfte eleverne i folkeskoletiden ikke virker tilstrækkeligt. Derfor skal vi sætte effektivt ind tidligere. Hvis vi ikke gør noget for at modvirke denne kedelige kendsgerning, risikerer vi, at rigtig mange med ikke vestlig-baggrund bliver hægtet af i vores samfund både socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt.

Hvis vi ikke gør noget, kan det medføre enorme omkostninger for os alle og koste statskassen dyrt.

Sproglig og kognitiv stimulering
I Venstre hverken kan eller vil vi acceptere, at denne beklagelige udvikling finder sted. Derfor præsenterede regeringen for nyligt et ambitiøst forslag, som kan tvinge forældre til at sende deres børn i dagsinstitutioner, når børnenes sproglige udvikling halter. Det skal ske ved hjælp af sprogtest af børnene.

Hvis forældrene siger nej til de obligatoriske dagtilbud, kan de blive trukket i børnepenge.

Med dette initiativ sørger vi for, at børnene stimuleres i højere grad både sprogligt og kognitivt gennem kontakt med danske børn samt pædagoger. Ydermere vil forældrene kunne få konkrete redskaber fra dagsinstitutionerne, som kan hjælpe til barnets positive udvikling.

De fleste forældre vil jo deres børn det bedste, og mon ikke de fleste forældre vil tage i mod gode råd fra pædagoger, som vil stimulere deres barn i en positiv retning.

Et andet element i lovforslaget går ud på, at vi kræver, at der skal tales dansk i private pasningstilbud. Når vi giver tilskud til privat pasning, skal der selvfølgelig tales dansk. Det vil uden tvivl bidrage til langt bedre sprogkompetencer hos børn, som ellers vil sakke sprogligt bagud. Ud over disse initiativer har vi også i vores finanslov for 2017 afsat 580 millioner kroner til en børnepakke rettet mod dagtilbuddene.

Bekæmpelse af parallelsamfund
Alt i alt må man stilfærdigt konstatere, at vi i Venstre nu sætter alle sejl ind for at styrke integrationen af ikke-vestlige børn, og vi tager et stort skridt i den rigtige retning for at bekæmpe parallelsamfund. Og vi må desværre erkende, at skiftende regeringer de sidste 30 år ikke er kommet i mål med opgaven.

Med en ambitiøs politik kan vi ændre de triste statistikker, hvor elever med ikke-vestlig baggrund halter ét år efter de andre elever i 2. klasse.

Statistikker, hvor personer med anden etnisk baggrund er overrepræsenteret i forhold til kriminalitet, hvor uddannelsesgraden er lavere end gennemsnittet, hvor ledigheden er højere. De negative kurver skal knækkes, og de triste statistikker skal gøres til skamme.

debat@altinget.dk