Unge med handicap og SMVdanmark: Reform af SPS vil få flere unge gennem erhvervsuddannelser

Der er store udfordringer på landets erhvervsskoler, når det kommer til at hjælpe elever med særlige behov, der har brug for specialpædagogisk støtte – også kaldet SPS.

Det er blandt andet ordblinde elever og elever med psykiske og fysiske diagnoser. Derfor går vi nu ud med et fælles ønske om en reform af SPS.

I dag bliver eleverne kastet rundt i et bureaukratisk og stigmatiserende system, som samtidig gør livet vanskeligt for både erhvervsskolerne og virksomheder.

Det må og kan vi gøre bedre, og derfor opfordrer vi politikerne til at kickstarte et forhandlingsspor om SPS i dette efterår.

System matcher ikke virkeligheden

Problemet står klart og tydeligt.

De seneste ti år er der kommet næsten tre gange så mange unge, der får SPS. Denne udvikling ser ikke ud til at have nået sin ende, og vi taler for lidt om, hvad udviklingen egentlig skyldes.

En del af forklaringen kan være, at vi er blevet bedre til at identificere et støttebehov, eller at forventninger på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet har ændret sig.

Uanset hvad har mange elever behov for støtte, når de skal gennemføre deres uddannelse. Og det nuværende SPS-system lever ikke op til den virkelighed, vi står midt i.

Systemet blev oprindeligt designet til en tid, hvor antallet af SPS-modtagere var betydeligt lavere, og derfor bygger det på individuelle ansøgninger for hver enkelt elev.

I dag betyder det, at SPS-vejlederne mange steder bruger op imod 25 procent af deres tid på at udfylde og flytte papirer rundt i stedet for at hjælpe de unge, de er ansat til at støtte. Det svarer til rundt regnet 40 fuldtidsstillinger eller små 75.000 timer årligt, der går til administration.

Samtidig ved vi, at en ud af to erhvervsskoleelever med funktionsnedsættelse falder fra deres uddannelse.

En rapport fra Vive viser, at næsten halvdelen af alle elever på erhvervsskolerne har svært ved at læse eller er ordblinde, og hver fjerde elev på erhvervsskolerne har adfærds- eller indlæringsvanskeligheder.

Tillid skal tilbage i systemet

I mange klasser landet over er det nu mere end halvdelen af eleverne, der vurderes at have behov for specialpædagogisk støtte. Der er altså et enormt pres på skolerne for at tilvejebringe støtte og hjælp.

Helt oplagt bør man reformere hele SPS-systemet, så det ikke længere udelukkende er baseret på individuelle ansøgninger. Fokus skal være at bruge midlerne på hurtig støtte frem for administration.

{{toplink}}

Konkret bør skolerne kunne give støtte til elever med læsevanskeligheder og talblinde uden at skulle igennem en ansøgningsproces. Der er ingen elever, der for sjov beder om en it-rygsæk med såkaldt "kompenserende læse-skriveteknologi".

Her skal vi have tilliden tilbage i systemet. Dette vil fjerne en stor del af administrationen, da denne gruppe elever fylder mest på erhvervsskolerne.

Et nyt system bør også sikre, at skolerne mere smidigt kan give støtter til elever med for eksempel psykiske diagnoser eller adfærds- og indlæringsvanskeligheder.

Det er vigtigt, at alle elever med et støttebehov fortsat får den støtte, de har behov for. Men også her skal vi have mere tillid til skolerne. Frem for individuel kontrol bør kontrollen i højere grad overgå til stikprøvekontrol som en del af Børne- og Undervisningsministeriets risikobaserede tilsyn med sektoren.

Slut med at lade stå til

Derudover skal der forbedres på to strukturelle forhold.

For det første er det essentielt, at vi gør systemet mere fleksibelt, end tilfældet er i dag.

I dag er en erhvervsuddannelse på 37 timer om ugen. Det virker unødigt rigidt, hvis formålet er, at flest unge skal gennemføre en uddannelse.

Hvis vi skal have alle med, så er vi derfor nødt til at overveje, hvordan vi kan gøre det muligt for flere at tage en erhvervsuddannelse på deltid, hvis det er dét, der skal til, for at de kommer igennem uddannelsen.

Derudover skal vi øremærke penge, som kan gå til de virksomheder, der i dag ansætter lærlinge med SPS-behov.

I dag er det færre end fire ud af ti elever, der får deres støtte med sig, når de skal i virksomhed. Det sker på trods af, at op mod 80 procent af en erhvervsuddannelse foregår ude i virksomheden. Det bør afspejles i den støtte, eleven får.

Et handicap eller støttebehov forsvinder ikke over natten, så derfor bør det være naturligt, at man også får hjælp – for eksempel i form af en mentor ude på lærepladsen, der bruger de ekstra timer, der skal til, for at eleven trives og udvikler sig fagligt.

Hvis flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, så kræver det en reform af SPS-systemet. Det, mener vi, er en skal-opgave for politikerne i dette efterår. Vi har ikke råd – hverken menneskeligt eller økonomisk – til at lade stå til.

debat@altinget.dk