Ung radikal til DSU-formand: Opgør med karakterer pakker ikke unge ind i vat
REPLIK: DSU-formand mener, at opgøret med karakterer handler om, at det repræsenterer en offergørelse af unge. Men det handler om at styrke unges selvstændighed, mener RU-medlem.
Af Maria Georgi Sloth
Hovedbestyrelsesmedlem, Radikal Ungdom
I forbindelse med Socialdemokratiets kongres for nylig advarede Frederik Vad, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), imod kampen mod præstationskulturen og opgøret med karakterer, fordi han mener, at det repræsenterer en "offergørelse" af unge mennesker.
Han advarede regeringen om ikke at lade støttepartier som Radikale Venstre diktere uddannelsespolitikken.
Men nej, Frederik Vad, når vi vil gøre op med karakterernes centrale rolle i uddannelsessystemet, er det ikke, fordi vi vil gøre unge til ofre, pakke dem ind i vat eller skærme dem fra virkeligheden. Det handler heller ikke om, at det er synd for unge mennesker, hvis de møder krav eller modstand. Tværtimod.
Det handler om, at der simpelthen er et bedre alternativ til karakterer, som i langt højere grad kan hjælpe unge til at blive stærke, selvstændige og i stand til at håndtere virkeligheden. Og det er vel det, som vi alle ønsker, ikke sandt?
Ansvar for egen læring
Når Frederik Vad taler om "offergørelse", overser han en vigtig pointe.
Det handler nemlig ikke kun om at ville beskytte unge mod den mistrivsel, som karakterræset bidrager til. Det handler i lige så høj grad om, at alternativet til karakterer – formativ evaluering, konstruktiv feedback – vil styrke elevernes læring og selvstændighed.
Når høje karakterer præsenteres som målet med undervisningen, lærer eleverne, hvordan man spiller spillet og siger præcis de ting, som skaffer et 12-tal. Bruges formativ evaluering i stedet, lærer vi elever, hvordan man tager imod konstruktiv kritik og bruger den til at forbedre sig.
Vi lærer eleverne, at det er deres eget ansvar at udvikle sig. Ikke fordi de er styret af ydre motivation som pisk og gulerod, men fordi deres indre motivation giver dem lyst til at lære.
Det er i høj grad at stille krav til unge og til deres selvstændighed. Vi ser nemlig ikke unge som ofre.
Vi har tværtimod tillid til, at unge mennesker kan lære at tage ansvar for deres egen læring og udvikling. Og vi tror på, at det er en sund forventning at have til dem.
Tillid og forventninger
Ude i virkeligheden – den, som du så gerne vil have, at unge bliver forberedt på, Frederik Vad – har vi nemlig brug for mennesker, som kan motivere sig selv, tænke selvstændigt, og som har lyst til at udføre deres arbejde så godt som muligt.
Ikke bare, fordi det giver en bonus fra chefen, eller fordi de frygter konsekvenserne, hvis de ikke gør det. Men fordi de gennem deres uddannelse har lært værdien af at gøre sit bedste og udvikle sig af egen lyst og ikke kun, når læreren står og truer med standpunktskarakteren.
Sådan forbereder vi bedst muligt unge på virkeligheden.
Vi tror på, at alle elever uanset social baggrund vil have godt af et uddannelsessystem, hvor de mødes med tillid, men også forventninger. Krav om at tage ansvar for egen læring, men også hjælpen til at leve op til disse krav via god konstruktiv feedback.
Og vi tror på, at ingen har godt af et uddannelsessystem, hvor vi først og fremmest uddannes til at være brikker i spillet om de gode karakterer.
Matematiklærere: Giv os mulighed for at evaluere vores elever
Sind Ungdom: Ungdomspolitikere simplificerer mistrivsel blandt unge
