Vicerektor: Hf er en succes på alle parametre og bør bevares som en gymnasial uddannelse

Af Robert McCluskey
Vicerektor, TH. Langs HF & VUC

I et indlæg i Altinget 20. maj skriver Dansk Erhvervs uddannelseschef, Claus Rosenkrands Olsen, at regeringens aktuelle ønsker til en ny ungdomsuddannelse ganske simpelt kan imødekommes ved at etablere en ”erhvervsrettet hf, der placeres i tilknytning til de erhvervsskoler og erhvervsgymnasier, der i forvejen har faciliteter og lærerkræfter til at løfte opgaven”.

Som leder på et VUC (voksenuddannelsescenter) med mange hf-klasser og hf-enkeltfag er jeg, ligesom Claus Rosenkrands Olsen, selv stor tilhænger af det som hf har at byde på.

Men jeg deler ikke forestillingen om, at vi kommer nogle vegne med at fordele hf på yderligere en eller flere uddannelsesinstitutioner.

For det første vil en opsplitning af uddannelsen på flere institutioner end i dag, hvor den er placeret på stx og VUC, næsten uvægerligt betyde, at adgangen til uddannelse bliver ringere.

Med ministerens egne ord: "Hvis vi bare planter et nyt træ i landskabet, så smører vi bare smørret endnu tyndere ud.”

For det andet er det vigtigt, at hf bevares som en gymnasial uddannelse, og ikke for eksempel bliver til en erhvervsuddannelse.

Den seneste demokratianalyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser at blandt unge med en erhvervsfaglig baggrund, har kun 24 procent en høj ”demokratisk selvtillid”, mens tallet for unge med en gymnasial uddannelse er 52 procent.

Hvis hf tages ud af det gymnasiale regi og får et ensidigt kompetencefokus, er spørgsmålet, om den demokratiske selvtillid og dannelse kan fastholdes. (Epinion for DUF –Dansk Ungdoms Fællesråd, 2024)

Løfter bestemte grupper

Ideen om at hf kan blive endnu mere erhvervsorienteret er dog god og rigtigt set. Men det kræver et blik for, hvad der også efter en reform skal virke:

Hf er i dag storleverandør af studerende til professions- og erhvervsakademiuddannelserne.

{{toplink}}

I de kommende år vil professioner som lærer, sygeplejerske og pædagog mangle stadigt flere medarbejdere, og hér er hf en uundværlig partner.

Den opgave hf løser, handler ikke blot om at kanalisere unge videre fra folkeskole til videregående uddannelse, men i høj grad om at løfte en elevgruppe på en måde, som andre ungdomsuddannelser ikke kan matche:

• Hf standser frit fald gennem uddannelsessystemet. Over 60 procent af de elever, der starter på en toårig hf, har forud for deres hf en afbrudt uddannelse bag sig. Over 70 procent gennemfører deres hf.
• Hf styrker den sociale mobilitet, som ellers er udfordret i Danmark. På Cepos’ seneste opgørelse over elevers karaktergennemsnit set i forhold til socioøkonomisk baggrund optager hf seks ud af de øverste ti pladser.

Hf kan få alle med

Hf er således en af de største succeser i dansk uddannelsespolitik, og det er derfor med god grund, at hf er den uddannelse, som Mattias Tesfaye oftest fremhæver som et element i en ny ungdomsuddannelse.

Udover at levere i forhold til videre uddannelse, job og social mobilitet, indeholder hf i dag også andre indlysende fordele, som ikke må kasseres, hvis uddannelsen fremover skal indgå i andre konstellationer.{{toplink}}

Hf er således et effektivt uddannelsespolitisk greb til at få alle med.

Et illustrativt eksempel er de mange hf-tilbud til unge med autisme.

48 procent af unge med autisme er på uddannelseshjælp, og 50 procent er på kontanthjælp eller tilsvarende.

En rapport fra Cowi viser, at ”at den samfundsøkonomiske gevinst ved at blot 1 procent af gruppen […] ”løftes” fra det "oprindelige" uddannelsesniveau til uddannelsesniveauet "over", alt andet lige kan forventes at udgøre knapt 1,3 milliarder kroner”. 

Da der senest blev åbnet nye, såkaldte ASF-klasser (autismespektrumforstyrrelse) gik alle fire til VUC’er, det vil sige institutioner specialiseret i hf. Samlet set er halvdelen af alle landets ASF-klasser dermed hf-klasser.

Tilbud vi ved virker

Vi skal heller ikke glemme hf-enkeltfag, som hvert år vælges af mere end 13.000 mennesker.

Dette særlige uddannelsestilbud giver blandt andet mulighed for at tage en gymnasial uddannelse samtidig med beskæftigelse, og dermed opkvalificering senere i livet.

Det væsentlige er ikke, om en konkret uddannelse bevares eller, hvilken specifik to- eller trebogstavsforkortelse vi anvender, men i meget høj grad om unge mennesker fremover stadig har de muligheder og tilbud, som vi i dag véd virker.

På VUC’s seneste årsmøde sagde ministeren, at, "Der kommer til at ske noget, og de fleste kommer til at hade mig, for der bliver virkelig rusket rundt i strukturerne."

Vi der arbejder med ungdomsuddannelse hader bestemt ikke Mattias Tesfaye. Men vi er dybt optaget af værdien af uddannelse, og af at skabe de bedst mulige tilbud til samfundets unge, både af hensyn til de unge og til samfundets bredt set.

Derfor er det vores pligt at kvalificere debatten og de politiske drøftelser, så vi kan bevare de positive samfundsmæssige effekter, som vi ser i dag.

Som en dygtig og erfaren lærer sagde til mig forleden, så er det vigtigt, at engagement ikke fortolkes som brok.{{toplink}}

debat@altinget.dk