Professionshøjskole: Besparelser på uddannelse udhuler velfærdsstaten
DEBAT: Mens regeringen med den ene hånd skruer op for ambitionsniveauet for uddannelserne, skruer den anden hånd ned for ressourcerne hertil. Det er perspektivløst og udhuler velfærdsstaten, skriver en række interessenter fra Københavns Professionshøjskole.
Af Stefan Hermann, Mads Tudvad, Hans Henrik Koch, Kim Løwenstein og Gitte Funch
Hhv. rektor, studerende og tre lektorer på Københavns Professionshøjskole
Det er en glædelig nyhed, at regeringen har besluttet at droppe det meget udskældte omprioriteringsbidrag på erhvervsuddannelsesområdet allerede fra 2019. Det betyder, at over en milliard kroner bliver i erhvervsuddannelsessystemet over de næste tre år.
Det er dog kun en lille trøst, at omprioriteringsbidraget fjernes på erhvervsuddannelserne.
Det udgør kun en brøkdel af den samlede besparelse på cirka 15 milliarder, der rammer det samlede uddannelsesområde i perioden 2016-21.
På Københavns Professionshøjskole er det i alt 670 millioner kroner, der trækkes ud af budgetterne i 2016-22.
Forventninger kan ikke imødekommes
Vi har som samfund en forventning om en vis kvalitet, når det drejer sig om uddannelse af vores børn og unge, omsorg for de helt små fra fødsel til skolestart og pleje af vores syge og ældre; og forventningerne er med rette støt stigende.
Men grundlaget for kvaliteten smuldrer.
Forringelserne af uddannelserne sker, samtidig med at kravene og forventningerne til professionerne stiger – derfor er det uholdbart at forringe kvaliteten i uddannelserne til sygeplejerske, bioanalytiker, socialrådgiver, pædagog, folkeskolelærer og mange flere.
Der kan næppe være tvivl om, at de påtænkte besparelser vil gå ud over kvaliteten i uddannelserne, og at det vil ramme bredt over hele landet.
Konkrete forringelser
På Københavns Professionshøjskole har vi nedlagt omkring 200 stillinger, og holdene på for eksempel sygeplejerskeuddannelsen er blevet større over de seneste år, mens antallet af undervisningstimer er reduceret på for eksempel pædagoguddannelsen.
Generelt er der skruet ned for vejledningsindsatsen på mange uddannelser på Københavns Professionshøjskole. Og det er samtidig med, at vore aftagere og samarbejdspartnere efterspørger både flere og bedre dimittender – ikke mindst i vores region.
Holdstørrelser, undervisningstimer og vejledning er nogle af de steder, der er tilbage, hvor man kan finde pengene.
Det vil ikke alene ramme kvaliteten på vore uddannelser. Det vil også reducere vores mulighed for innovation, udvikling og langsigtede projekter til gavn for patienter, elever, udsatte med videre.
Man kan roligt sige, at de fortsatte besparelser er en trussel for uddannelsernes niveau og skidt for de studerendes uddannelsesmiljø, medarbejdernes arbejdsmiljø og i sidste ende for den danske velfærdsstat.
Omprioriteringsbidraget underminerer gode uddannelser
Det er perspektivløst, at en regering, som anerkender betydningen af gode uddannelser, og som udtrykker et ønske om at styrke fagligheden i folkeskolen, fremme indsatsen for udsatte i dagtilbud og styrke sundheden, ikke indser, at det ikke kan lade sig gøre, hvis man samtidig systematisk svækker uddannelserne.
Det skaber stor utryghed og gør det umådeligt svært at udvikle uddannelserne.
Det er regeringers legitime ret at prioritere og stille krav, men lige så væsentligt er det at være sig konsekvenserne bevidst: Det fortsatte omprioriteringsbidrag vil langsomt, men sikkert underminere traditionen i Danmark for gode uddannelser og en veluddannet og kvalificeret befolkning.
DF: Halvdelen af erhvervsuddannelserne skal ligge uden for de største byer
Fagforbund: Sammenhold er vores DNA
