Tidligere karaktergivning i folkeskolen?
DEBAT: Karakterer kan spille en uheldig rolle for fagligt svage elevers selvforståelse og kan bidrage til yderligere marginalisering udsatte elevgrupper, skriver Karen Egedal Andreasen, som har forsket i evalueringer i folkeskolen.
ph.d. og postdoc på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet
Gennem foråret og sommeren har debatter om test og karakterer i folkeskolen igen været varme emner. For nylig har man diskuteret spørgsmål om indførelse af karaktergivning fra 6. klassetrin eller tidligere. Som forsker på Ålborg Universitet inden for evaluering blandt andet i folkeskolen oplever jeg på tæt hold den store betydning af temaer som dette for både eleverne og undervisningen.
I debatten om tidligere karaktergivning giver det mening at skelne mellem to typer af evalueringer: summativ og formativ evaluering.
Den summative evaluering indebærer en form for dom og retter sig først og fremmest bagud. I kraft af dette er den almindeligvis placeret ved afslutningen af undervisningsforløb og kan typisk have form af karakterer eller scorer.
Den formative evaluering knytter sig til processer. Den retter sig først og fremmest fremad og er placeret i og knyttet til selve processen på vejen hen mod afsluttende målsætninger, og tiltænkt et formål som støtte i denne proces. Den formative evaluering vil derfor også i sin form være tilpasset dette, og skal gøre det muligt.
Talkarakterer har for få informationer
Skoleelever i 1. eller 6. klasse står stadig midt i en lang læreproces. I forhold til spørgsmålet om indførelse af (summative) karakterer tidligere i skoleforløbet er det derfor relevant at spørge til karakterers formative potentiale, da de jo, hvis de anvendes tidligt i skoleforløbet, ville blive givet undervejs i en proces. Kan de, i lighed med den formative evaluering, anvendes i processen fremadrettet?
Det stiller høje krav til en evaluering, hvis den skal kunne anvendes formativt. For at kunne det, skal den nemlig klargøre, på hvilke konkrete punkter elever kan arbejde videre inden for de enkelte mere brede faglige områder.
En summativ vurdering af, lad os sige læsefærdigheden, rapporteret for eksempel i form af et tal har derfor ringe muligheder for en fremadrettet formativ anvendelse i forhold til udvikling af læsefærdigheden. Det rummer den alt få for informationer til at muliggøre.
Karakterer i uheldig rolle
På de yngre klassetrin, hvor elever står midt i en længere læreproces, giver de formative evalueringstilgange derimod rigtig god mening ved at knytte sig til og kunne støtte læreprocessen fremadrettet. De summative evalueringsformer såsom karakterer rummer ikke samme potentiale.
Derimod vil de kunne spille en uheldig rolle i forhold til fagligt svage elevers dannelse af selvforståelse og kunne træde ind i processer der bidrager til yderligere marginalisering af i forvejen udsatte elevgrupper.
I antologien "Målt & Vejet", som mine kolleger og jeg fra Ålborg Universitet har redigeret og bidraget til, er det netop et af de temaer, vi beskæftiger os med sammen med en række andre problematikker knyttet til evaluering i undervisning og uddannelse.
