STX bærer i den grad også et ansvar
DEBAT: Vi må tænke både økonomisk og i kvalitet. Og det skal gøres i fællesskab, for alle parter i uddannelsessystemet bærer et ansvar. Læs HL's formand Søren Hoppe Christensens svar til Jens Boe Nielsen her.
Af: Søren Hoppe Christensen
Formand for HL, Handelsskolernes Lærerforening
Jeg er glad for, at formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, anerkender, at nogle af gymnasiets elever ville få mere udbytte af en anden ungdomsuddannelse. Jeg er også enig i, at det kan være svært for de unge at overskue uddannelsesmulighederne og retningerne på erhvervsuddannelsesområdet.
Det er dog alt for letkøbt at sige som Jens Boe Nielsen, at en væsentlig årsag til den store søgning på STX er, at undervisningen på erhvervsskolerne ikke evner at løfte og fastholde eleverne i tilstrækkelig grad.
Bredtfavnende lærere, men ingen ros
Lærere på erhvervsuddannelserne er i et helt andet omfang end gymnasierne udfordret af at skulle undervise klasser, der består af både afklarede, uddannelsesparate og uafklarede, ikke-uddannelsesparate elever.
Det er imidlertid en udfordring, vi har løftet. Vi har talrige eksempler på, hvordan lærere på de merkantile erhvervsuddannelser løfter begge grupper.
Men det får vi ingen ros for. I statistikken og i debatten kigges der ikke på, hvor meget vi rent faktisk løfter de svageste elevgrupper. Der ses alene på, om de opnår samme resultater som de stærkeste elever, og om de til sidst får den praktikplads, der er nødvendig for formelt set at afslutte uddannelsen.
Det svarer til, at STX-lærerne skal undervise i klasser med elever fra både 1., 2. og 3.G. Og at de, når skoleåret er slut, bliver målt på, om samtlige elever har bestået på 3.G.'s niveau, og om de fortsætter på en videregående uddannelse.
Valfart fra STX til erhvervsuddannelser
Hvis man skulle fortsætte diskussionen på samme niveau, kunne man netop kritisere gymnasierne for ikke i tilstrækkelig grad at leve op til deres formål om at uddanne de unge til en videregående uddannelse. Mange unge går i stedet direkte fra gymnasiet til et hovedforløb på en erhvervsuddannelse.
Ikke alene er der dermed færre af de begrænsede praktikpladser til elever fra erhvervsuddannelsernes grundforløb - disse unges uddannelse har også kostet samfundet mindst 1 år og 12 ugers ekstra undervisning og dertilhørende ekstra SU.
Man kunne også pege på det problem, at nogle unge vælger gymnasiet alene for at få tre år i "ungdommens land", før de behøver beslutte sig for en egentlig uddannelsesretning. Vel at mærke uden indblanding og pres fra politikere, forældre og andet godtfolk.
Alle parter i uddannelsessystemet bærer ansvar
Men jeg vil meget hellere diskutere på et mere konstruktivt niveau. Hvordan skruer vi uddannelserne sammen, så de fungerer både uddannelsesmæssigt kvalitativt og samfundsmæssigt økonomisk?
Det overordnede problem på både STX, HHX og erhvervsuddannelser, som HG er en del af, er, at mange elever vælger på de forkerte forudsætninger og går igennem mange unødige omvalg og skift - og egentlige frafald.
Vi som lærere og uddannelsesinstitutioner har en opgave i at sikre, at uddannelserne er attraktive for eleverne og dem, der skal aftage dem. Vejlederne har en opgave i at sende de unge det rigtige sted hen, og politikerne har en opgave i at sikre, at der er relevante uddannelsestilbud til alle elevgrupper, så de ikke tvinges ind på nogle for dem uegnede og unødigt dyre uddannelser.
Den debat ser jeg frem til at deltage i - med Jens Boe Nielsen og alle andre parter i uddannelsessystemet.
