Stil større krav til fremtidens erhvervsuddannelser
DEBAT: Der skal stilles større krav til lærerne på erhvervsskolerne, og så skal eleverne have mere indflydelse, hvis skolerne skal være rustet til fremtidens udfordringer. Det mener Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.
Af Morten Ryom
Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Opskriften på at få succesfulde erhvervsuddannelser i fremtiden er ganske enkel. Fremtidens erhvervsskoler skal nemlig drives af politisk vilje og mod.
Lad os være ærlige, vores uddannelser står i dag med mange problemer. Fælles for dem er, at vores politikere ikke har viljen til at investere i vores uddannelser. Tidligere havde vi en regering, som mente, at kun universitetsuddannelser var noget værd. I dag har vi en regering, der, hvis de ikke skærer ned, blot lader stå til. Det er der ikke meget politisk mod i, og det skaber ikke løsninger for vores elever og ansatte på skolerne. Tværtimod skaber det bare flere problemer.
Det er vigtigt, at vi tænker langsigtet. Det hele handler ikke bare om at sikre klasseværelser med et max antal elever. Det handler også om kvaliteten af undervisningen. At eleverne er sikret dygtige faglærere. Man snakker meget om at stille højere krav til eleverne. Vi så gerne, at man stiller højere krav til lærerne. Det er vigtigt, at vi sikrer, at faglærerene har styr på det fag, de skal undervise i. Men også, at de er dygtigere undervisere.
3 års erhvervserfaring er ikke nok
Vi mener, at alle lærere på erhvervsskolerne skal gennemføre et pædagogikum, og at dette skal fornys minimum hvert 5. år. Ligeledes ønsker vi faglærere, som har tid til at forberede sig og holde sig "up to date" med de nyeste værktøjer og teknikker. Hvis lærerne ikke har muligheden for at holde sig opdaterede, så er det heller ikke muligt for dem at give den bedste og tidssvarende undervisning. Her er kravet om 3 års erhvervserfaring altså ikke nok. Selvom et fag er over 100 år gammelt, så sker der hele tiden noget nyt.
Der er brug for at revidere, hvem der egentlig ved noget om vores skoler. I øjeblikket er det arbejdsgiver og arbejdstager, der sidder på alle de vigtige forhandlinger og beslutninger. Man kan sige, at de næste 5-10 år allerede er i gang med at blive planlagt af fagbevægelsen (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og det er med minimal indflydelse fra dem, der rent faktisk har hænderne i dejen. Godt nok er både LO og DA sikre på, at de ved en hel masse, men når man tænker over det, så har de bare ikke deres hverdag på skolerne, ligesom både os elever og lærerne har det. Det kan man også se i resultaterne af deres forhandlinger.
Eleverne skal have mere indflydelse
Hvis vi skal have erhvervsskoler, som er rustet til fremtidens udfordringer, og som formår at give eleverne en ordentlig undervisning, så skal vi elever have mulighed for mere indflydelse.
Hvis man sammenligner med de almene gymnasier, har man der en høj grad af elevindflydelse. Det er der også brug for på erhvervsskolerne, men ikke bare i form af de traditionelle elevråd. På flere erhvervsskoler har man haft stor succes med stormøder, hvor alle elever har mulighed for at ytre deres mening og stille krav til skolens ledelse.
Fremtidens erhvervsskoler bør nemlig turde at gå i dialog med eleverne og finde fælles løsninger.
Gode spisevaner læres gennem smag, sprog og sanser
