Skoleskibsdirektør om unges uddannelsesvalg: Det handler om mening

For nylig kunne Altinget fortælle, at nu falder antallet af unge, som søger mod STEM-uddannelserne igen.

Reaktionerne er ganske forudsigelige: Det konstateres, at det får betydning for landets økonomi, at det er folkeskolens skyld, og at løsningen er, at praktiske fag og naturfag skal integreres i dansk- og historieundervisningen.

Det er alt sammen noget, som både er hørt før, og som er prøvet før – og det virker ikke.

Det er grundlæggende rigtigt, at det får betydning for landets økonomi og for dansk erhvervslivs muligheder, når arbejdskraftmangelen for alvor slår igennem.

Den konstatering følges ofte af argumenter om, at velfærdsstaten kræver tekniske kompetencer, og at tekniske uddannelser for øvrigt har gode karrieremuligheder og god løn. 

Alligevel trækker det ikke i de unge.

Nok fordi den måde at rekruttere på hører til i en anden tid. Det har faktisk nok aldrig været sådan, at unge vælger uddannelse på baggrund af nøden hos de stakkels danske erhvervsledere, eller på baggrund af triste vismænds fremskrivninger for velfærdsstatens økonomi, og det er nok også meget godt.

Det har til gengæld været sådan, at unge mennesker kiggede på lønnen og karrieremulighederne, når de skulle vælge fremtid – især i tider, hvor social nød var alment udbredt.

Overvejelser om løn og karriere findes også hos nogle unge i dag, som ser uddannelse som en vej til økonomisk tryghed og social opstigen. For disse unges vedkommende er STEM-uddannelserne allerede vejen, så det er ikke dem, vi skal tale til.

Menneskelighed ind i de tekniske fag

Dem, vi skal tale til, er de unge, for hvem uddannelse handler om at udvikle sig som menneske og finde mening i tilværelsen.

Det er derfor, de unge vælger humaniora og de menneskerettede professionsbachelorer. De ønsker en tilværelse, hvor de gør verden bedre, og deres liv giver mening i en bredere forstand.

Hvis de gik efter Audien, golfklubben og det sortglacerede mansardtag, så havde de allerede droppet de ”bløde” fag.

Derfor er automatreaktionen med at ville tage de praksisrettede fag eller tekniske emner ind i dansk og historie helt forfejlet.

Det er jo ikke dansk og historie, som ikke fungerer. Det er de tekniske fag.

STEM-fagene er grundlæggende fag, som lærer om hvordan, men som ikke ret tit inddrager hvorfor. Hvorfor skal man lære at bruge sine hænder til at bygge noget? Hvorfor skal man lære om biologi?

Alt for ofte er svaret, at det finder du ud af senere, og at det under alle omstændigheder er vejen til de store penge, når man bliver voksen. Disse svar overbeviser tydeligvis ikke tilstrækkeligt mange unge.

Så i stedet for at tage teknik ind i de humanistiske fag, så burde man nærmere fokusere på at tage humaniora og menneskelighed ind i de tekniske fag.

Man skal lære at bruge sine hænder, så man kan bygge noget, som gør nytte. I stedet for at tage ingeniøreren eller direktøren som forbillede, så kunne forbilledet være den håndværker, som installerer hjælpemidler til en gammel dame eller monterer grønne ladestationer på Københavns veje.

Du skal lære om biologi, fordi man kan bruge faget til at udvikle byer, som tager hensyn til biodiversitet, eller fordi man kan udvikle ny medicin, som kan udrydde trælse sygdomme.

{{toplink}}

Bevar den almene dannelse

Det handler om at komme ud af den tidlige velfærdsstats forestilling om, at drømmen for ethvert menneske er at blive rigere end sine forældre. Det er tydeligvis ikke nok til at flytte store mængder af unge.

Måske er det faktisk uddannelsessystemets skyld, at vi mangler teknikere og håndværkere, men i så fald er det ikke, fordi de unge lærer for meget historie.

Det er nærmere, fordi vi putter unge ind i et klasselokale, når de skal lære med deres hænder.

Når vi vil begejstre de unge for et teknisk fag, så fortæller vi dem, at de kan blive rige af det. Det bliver ofte hørt som om, at når arbejdet er så godt betalt, så skyldes det, at det er så kedeligt og ligegyldigt, at ingen gider at gøre det uden at blive forgyldt.

Unge bliver ikke motiverede til at vælge STEM-fag, fordi vi fjerner deres almene dannelse – det gør dem bare uegnede til at være borgere i et demokrati, hvilket næppe er et mål i sig selv.

Unge vælger STEM-fagene, hvis vi er i stand til at forklare dem, at de fag ikke kun handler om, hvordan man gør noget, men det også er muligt at forklare, hvorfor man gør det, og at det faktisk giver mening.

Der er faktisk en teknisk uddannelse, som har tre gange flere ansøgere end den må optage. Som har en gennemførselsprocent på over 95 procent og en beskæftigelsesprocent på 99,9 procent. En uddannelse, som har knækket (en del af) koden til, hvordan ovenstående kan lykkedes.

Det ville være ubeskedent at skrive, hvilken uddannelse det handler om (Skoleskibet Georg Stage), men det er af uransagelige grunde sådan, at ingen spørger til, hvorfor den uddannelse virker for at se, om metoderne kunne bruges andre steder. I stedet må den kæmpe for sin bevilling på årlig basis.

Og imens vi kæmper med finansloven, så forsøger man de samme gamle løsninger på de samme gamle problemer og vil snart igen blive overrasket over, at løsningerne heller ikke virker denne gang. {{toplink}}

debat@altinget.dk