Skolereform kan give musikskolerne et økonomisk smæk
MUSIK: Landets musikskoler kan få et økonomisk smæk, når de fra næste år skal samarbejde med folkeskolerne. De kan nemlig ikke få refunderet en del af lærerlønningen, som det er tilfældet i dag, og det er et problem, mener børne- og kulturcheferne. Vi ser på sagen, lyder det fra Kulturministeriet.
I folkeskoleaftalen fra forsommeren står der, at landets folkeskoler fremover skal indgå i et forpligtende samarbejde med musik- og billedskolerne. Men hvor kommunerne i dag får refunderet 13,4 procent af deres musiklærerlønninger fra staten, er der ikke lagt op til, at det samme vil ske, når lærerne fremover skal undervise i folkeskolen.
Det er et problem, mener Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
I dag ligger mellem 16 og 18 procent af musikskolernes undervisning nemlig i tidsrummet 13.00-15.00, hvor mange af eleverne fremover skal gå i skole som følge af den lange skoledag. Derfor kan det ifølge Flemming Olsen blive dyrt for musikskolerne, hvis de både mister statsrefusionen samt den brugerbetaling, som eleverne i dag betaler for at få musikundervisning i det tidsrum.
"Det vil reelt betyde, at den kommunale udgift til den del af undervisningen, som skal være en del af folkeskolen, bliver større. Når økonomien i forvejen er knap i kommunerne, vil det få en betydning, og derfor er der behov for, at der findes en politisk løsning på det spørgsmål. Det skal ikke være økonomien, der kommer til at bremse samarbejdet mellem folkeskolerne og musikskolerne," siger Flemming Olsen, der selv er børne- og kulturdirektør i Herlev Kommune.
"Ikke male fanden på væggen"
Ifølge musikloven er landets 98 kommuner forpligtet til at drive en musikskole. Enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud.
Musikskolerne skal fremover indgå som en del af det, forligspartierne bag folkeskolereformen kalder "den åbne skole". Ifølge aftalen bliver det op til de enkelte kommunalbestyrelser at fastsætte mål og rammer for det samarbejde, som fremover skal finde sted mellem folkeskolen og musikskolerne.
Hos foreningen Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL) er man klar over problematikken. Formand Lena Schnack Mertz vil "ikke male fanden på væggen" på nuværende tidspunkt. Hun håber dog, at der snart kommer klarhed over spørgsmålet.
"Hvis den nye praksis bliver, at musikskolelærerne skal være en del af undervisningen i folkeskolen, så er der jo fortsat tale om musikskoleundervisning, selvom vi skifter rammerne ud. Der skal vi også være berettiget til at få refunderet en del af lønnen," siger Lena Schnack Mertz og understreger, at refusionsordningen kun skal gælde for de timer, der ligger ud over den obligatoriske musikundervisning i skolen.
KUM: Vi er opmærksomme på det
Det har ikke været muligt at få en mundtlig kommentar fra kulturminister Marianne Jelved (R).
Men Kulturministeriets pressetjeneste oplyser over for Altinget.dk, at man i ministeriet er opmærksom på problemet.
Den 26. september holdt kulturministeren sammen med undervisningsminister Christine Antorini (S) et møde med musikskoleorganisationerne, hvor emnet blev drøftet.
"Kulturministeriet er på det grundlag ved at undersøge nærmere i hvilket omfang refusionsordningen på musikskoleområdet også skal indbefatte anden undervisning udført af musikskolelærere i folkeskolen som følge af folkeskolereformens nye krav til gensidigt forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og landets musikskoler," lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeriet.
Her er lovforslagene om folkeskolereformen
Skoleklasserne har haft vokseværk siden seneste kommunalvalg
