Skab et enkelt og fair taxametersystem
DEBAT: Taxametersystemet bærer præg af uforståelige forskelle imellem uddannelserne. Det må der gøres noget ved, skriver formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Trine Simmel, og formand for Handelsskolernes lærerforening, Christoffer Jørgensen.
Af Trine Simmel og Christoffer Jørgensen
Hhv. formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og formand for Handelsskolernes Lærerforening
Flere penge til ungdomsuddannelser med elever, som har lave karakter med fra folkeskolen, og som har brug for ekstra støtte. Det er grundtanken bag det sociale taxameter, som regeringen vil indføre på landets ungdomsuddannelser.
Sådan et taxameter hilser vi velkomment - gerne suppleret med et fagtaxameter i en eller anden form. Handelsuddannelserne og de øvrige erhvervsuddannelser varetager i dag den største opgave i forhold til at løfte elever fra de nederste samfundslag. Midlerne er særligt tiltrængt, fordi erhvervsskolerne får betydeligt færre penge pr. elev end gymnasierne.
Det har fået regeringen til at foreslå, at pengene til det sociale taxameter derfor skal tages fra gymnasieområdet. Det er både uholdbart og useriøst. Ikke mindst, når regeringen samtidig vil fastholde det skævvridende færdiggørelsestaxameter, der favoriserer de uddannelser, hvor eleverne har lettest ved at gennemføre.
Uklart taxametersystem
Vi har i mange år påpeget, at taxametersystemet er uigennemskueligt og indeholder uforklarlige forskelle uddannelserne imellem. Lad os benytte lejligheden til ikke blot at indføre et socialt taxameter, men at rydde op i virvaret af taxametre og urimelige forskelle.
Det største taxameter i dag er undervisningstaxameteret. Det dækker over direkte undervisningsrelaterede udgifter til lønninger, undervisningsudstyr og materialer, men ikke lokaleudgifter som f.eks. værksteder og fysiklokaler.
Undervisningstaxameteret er i år 57.840 kr. pr. årselev på det almene gymnasium STX, 51.130 kr. på handelsgymnasiet HHX, og 48.200 kr. på de merkantile erhvervsuddannelsers grundforløb inden for handel og kontor.
Tidligere hed det sig, at HHX fik en lavere sats end STX, fordi der var forskel på lærernes arbejdstidsregler. Det er der ikke mere, og derfor bør den del af forskellene naturligvis fjernes.
Visk tavlen ren og skab lige vilkår
Men hvorfor ikke viske tavlen ren og sætte et ens taxameter for alle uddannelser og derefter tilpasse det i forhold til dokumenterede, faktuelle forskelle på de enkelte uddannelser?
I en reform af taxametersystemet vil det være helt oplagt at tage hensyn til uddannelsernes respektive elevgrupper og den undervisningsindsats, den pågældende elevgruppe kræver.
Sådan kan et helt transparent taxametersystem skabes, så alle - både i uddannelsessystemet og på Christiansborg - kan se, at alle uddannelser har lige vilkår.
Vi ønsker et uddannelsessystem, hvor den økonomiske barre bliver sat lige så højt som de politiske ambitioner: Kvalitet i undervisningen og i alle uddannelser for alle socialgrupper – men også taxametre, der giver det nødvendige råderum til den indsats, som er nødvendig.
