SF: Regeringen spænder ben for erhvervsskolerne
DEBAT: Håndværkerbranchen har desperat brug for flere faglærte. Alligevel strammer regeringen igen og igen rebet om erhvervsskolerne og gør det sværere for dem at optage flere elever, skriver Jacob Mark (SF).
Af Jacob Mark
Gruppeformand og uddannelses- og undervisningsordfører for SF
Håndværkerbranchen råber efter flere hænder, mens opgaverne hober sig op. Men de kan råbe alt det, de vil. Der er ikke nok hænder til at løfte alle opgaverne. Allerede nu er der et kæmpe generationsspænd mellem den yngre generation af faglærte under 40 år og den ældre over 50 år, fordi langt færre unge får en faglært uddannelse.
Situationen er alarmerende. Men i sin iver efter øget vækst og beskæftigelse spænder regeringen ben for sig selv. De gør det sværere for erhvervsskolerne at optage flere elever og sænker forventningerne til vores unge.
Besparelser på erhvervsuddannelser
VLAK foreslår i finansloven for 2018 at videreføre omprioriteringsbidraget, der tvinger alle uddannelser til at spare to procent årligt frem mod 2021.
De lægger op til at fjerne det tilskud, som tidligere er givet til erhvervsskolerne for at kompensere for sparekravet, og som har gjort det muligt at løfte kvaliteten på uddannelserne med mere moderne maskiner og udstyr og dermed tiltrække flere unge.
Og sidst, men ikke mindst, afsætter regeringen nu kun penge af til, at 22 procent af en ungdomsårgang fortsætter på en erhvervsskole efter folkeskolen – i stedet for 25 procent som ellers var målet.
Med denne linje har jeg ærligt talt meget svært ved at se, hvordan vi skal sikre, at flere unge får et svendebrev i hånden.
Jeg mener, at omprioriteringsbidraget skal afskaffes over hele uddannelsessektoren. Men udfordringen at få flere faglærte i fremtiden handler om mere end blot det.
Lære om de faglærte brancher
Det handler om, at erhvervsskolerne skal kunne indgå samarbejder med folkeskolerne, men ikke har pengene til det, fordi skolerne kun får penge til at undervise deres egne elever.
Både folkeskolerne og erhvervsskolerne er underfinansierede, og det er en hæmsko for et bedre samarbejde, der kan få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Skal vi sikre faglært arbejdskraft i fremtiden, er det afgørende, at unge allerede i folkeskolen lærer de faglærte brancher at kende. Det kan gøre erhvervsuddannelserne mere eftertragtede, fordi det giver et konkret indblik i de muligheder, uddannelserne giver.
Dernæst handler det om at kvalitetssikre uddannelserne. Det kan ikke nytte noget, at der er erhvervsskoler, som lider under slidt og gammelt udstyr, der slet ikke står mål med udstyret, som eleverne skal arbejde med på arbejdspladserne.
Erhvervsskolerne skal have ressourcerne til at give eleverne et inspirerende og udbytterigt læringsmiljø, fordi det også vil bidrage til at tiltrække flere unge.
Brug for investering i uddannelse nu
Vores unge skal være med til at sikre den fremtidige vækst og beskæftigelse, som regeringen konstant taler om. Gør vi ikke en indsats nu, vil det om meget få år koste os dyrt ikke at have den arbejdskraft, vi har brug for.
Helt konkret vil vi mangle 70.000 faglærte i 2025 samtidig med, at 65.000 mennesker vil stå uden en uddannelse. Antallet af mennesker går nogenlunde lige op, og det er rimelig åbenlyst, hvad det er, der er brug for: en investering i uddannelse.
Så lad os investere i uddannelse og løse rebet om erhvervsskolerne, så de kan få luft igen. Unge skal have de bedste muligheder for at se styrken i en erhvervsuddannelse, og skolerne skal have rammerne til at uddanne de allerbedste faglærte.
EVA: Kortere praktik kan koste elevers faglighed
Randers-borgmester: Skoleparate børn kræver tidlige investeringer
