SF stiller ultimativt krav til Mette Frederiksens frihedsprojekt: "Friheden skal gælde i alle folkeskoler"
SF vil ikke indgå en aftale om nye frihedsforsøg i folkeskolen, hvis det kun skal gælde i en tredjedel af landets kommuner, som regeringen lægger op til. Flere partier bakker op om at inddrage alle kommuner, imens Konservative beskylder SF for at ødelægge muligheden for en aftale inden sommerferien.
Enten skal alle landets kommuner kunne sætte deres skoler fri, eller også bliver en kommende aftale om frihedsforsøg i folkeskolen uden regeringens nærmeste støtteparti.
Sådan lyder meldingen nu fra SF i de forhandlinger, som har til formål at sætte kommunerne fri fra lovgivning og bureaukrati på ét af fire velfærdsområder i en forsøgsperiode på tre år.
Dermed stiller partiet sig på bagbenene overfor et af statsminister Mette Frederiksens (S) helt store politiske projekter på velfærdsområdet i denne regeringsperiode - de såkaldte velfærdsaftaler.
"Vi kommer ikke til at være med i en aftale, hvor friheden ikke gælder alle skoler,” siger Jakob Mark (SF), partiets undervisningsordfører, til Altinget.
Regeringen har ellers lagt op til, at det kun skal være omkring en tredjedel af landets kommuner, der skal have mulighed for at sætte folkeskolen fri som forsøg.
Men Jacob Mark ser muligheder for at presse regeringen til at droppe den afgrænsning:
"Hvis ministeren vil begynde at lave aftaler udenom SF, går det jo også den anden vej. Mit indtryk er, at der er et flertal udenom regeringen, der er klar til at give skolerne mere frihed," siger han til Altinget.
Statsministerens vilde idé
Det er ikke en hvilken som helst aftale, Folketinget sidder og forhandler om i disse uger.
Da statsminister Mette Frederiksen åbnede Folketinget i efteråret 2020 og fra talerstolen annoncerede, at man som et forsøg ville sætte syv kommuner fri fra næsten al lovgivning og bureaukrati på ét af tre velfærdsområde, var det i følge hende selv en 'lidt vild idé'. {{toplink}}
Siden har Frederiksen fået en endnu vildere idé. De syv kommuner havde knap været frisat i et halvt år, da statsministeren i dette års nytårstale annoncerede regeringens planer om at udvide forsøget til alle landets kommuner.
Regeringens ambition er, at fordele tre af velfærdsområderne - dagtilbud, folkeskolen og ældreplejen - nogenlunde ligeligt mellem kommunerne, imens et nyt område, som siden er kommet til, nemlig beskæftigelsesområdet, bliver sat fri i fire kommuner.
Dermed får ikke alle kommuner mulighed for at sætte folkeskolen fri.
Den ambition blev slået fast i den netop indgåede økonomiaftale med KL.
Flere forsøg på frihed?
Et bredt flertal er allerede blevet enige om rammerne for en frisættelse af ældreområdet. På daginstitutionerne er forhandlinger også i fuld gang. Men nu lader det altså til, at forhandlingerne om folkeskoleområdet kompliceres.
SF's holdning er dog ikke ny:
"Da ministeren ringede til mig og hørte, om vi ville være med i et flertal for at sætte to skoler fri, så var det første jeg sagde, at det ville vi gerne under den forudsætning, at man snart kom i gang med frihedsforhandlinger for alle skoler i Danmark, " siger han til Altinget.
Det har ikke været muligt for Altinget at få svar fra alle partier, om deres holdning til SF's krav.
Men i Venstre ønsker man at udvide forsøgsordningen til alle landets kommuner. Man fremfører det dog ikke som ultimativt krav som SF:
"Det der med kun at omfatte en tredjedel, det er jo ikke at frisætte folkeskolen. Hver gang vi andre har talt om mere frihed, så har regeringen forsøgt at lede det hen på de her velfærdsaftaler - men det er jo ikke en frisættelse af folkeskolen som generelt kommer til at gavne folkeskolen," siger Ellen Trane Nørby (V).
Hun peger dog også på muligheden for, at man ved siden af frihedsforsøgene laver aftaler om en generel frisættelse af folkeskolen med permanent lovgivning.
Også i Enhedslisten er man klar til at give mere frihed til alle skoler - også gerne som permanent lovgivning, og ikke blot som forsøg.
Men for SF's Jacob Mark er det enten eller.
Enten laver man et frihedsforsøg, der gælder alle kommuner. Eller også dropper man forsøgene, og laver permanent lovgivning om mere frihed for alle skoler. Dermed afviser han også den mulighed, at slå frihedsforsøgene i daginstitutionerne og folkeskolen sammen, så det udgør omkring to tredjedele af landets kommuner.
Han peger på, at der i en længere periode har været konsensus - både på Christiansborg og blandt flere af skolens parter - om, at der er for stram styring af skolen.
"Jeg har været bange for, at de her frihedsforsøg risikerer at blive lidt en syltekrukke. Min bekymring er, at hvis man så laver det her, så vil der gå årevis før, man får sat resten af skolerne fri. Uden at der er en garanti for at regeringen så vil bruge de forsøg til noget," siger han.
Konservative vil ikke forhandle i pressen
Det er dog ikke alle partier, der er lige begejstrede for SF's ageren i forhandlingerne:
"Vi tager forhandlingen i forhandlingsrummet og ikke i pressen. Det er en uskik med partier, der stiller ultimative krav," skriver Mai Mercado fra Konservative i en sms til Altinget.
"Vi kunne formentlig have landet en god aftale her før sommerferien, hvis ikke SF havde meldt ud så ultimativt," fortsætter hun.
En del af lovgivningen om folkeskoler er vedtaget i en bred forligskreds af partier - herunder både Konservative, SF og Socialdemokratiet.
Hvis en ny aftale om velfærdsaftaler ophæver netop den del af lovgivningen for en tredjedel af landets kommuner, og SF ikke er med i den aftale, er det usikkert om de forskellige aftalepartier vil tolke det som et brud på det forlig. Det har ikke været muligt at få svar på det spørgsmål hos børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil eller hos SF's Jacob Mark.
Her er skolerne, der skal afprøve Rosenkrantz-Theils flidskarakter
Ung socialdemokratisk kandidat: For flydende folkeskole udfordrer drengene
