Replik: Ungdomsuddannelser skal ikke tale hinanden ned for selv at komme op

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Kære Kasper Palm.

Du skriver i dit debatindlæg 21. juni, at Danske Gymnasier taler med to tunger, når jeg på flere debatter på Folkemødet fastslog, at gymnasierne ikke er interesserede i at få flere elever, samtidig med at vi netop på Folkemødet lancerede vores nye kampagne #altermuligt.

Der er i mine øjne ikke noget mærkeligt i de to ting, der sker på et og samme Folkemøde. Danske Gymnasier er ikke ude på at få flere elever ind ad døren, end de får i dag – hverken i antal eller i andele af en ungdomsårgang.

Og vi ved godt, at med de faldende ungdomsårgange i sigte, så vil det betyde gymnasielukninger rundt om i landet – eller en omfordeling af elever mellem by- og landgymnasier. Den kendsgerning går vi i møde med åbne øjne.

Vi skal ikke tvinge unge i én uddannelsesretning
Af samme årsag er Danske Gymnasiers "alt er muligt"-kampagne er ikke tænkt som en hvervekampagne. Det er også derfor, vi bevidst IKKE har lagt den på det tidspunkt, hvor de unge skal vælge, om de vil på den ene eller den anden ungdomsuddannelse.

Det er derimod en branding-kampagne, som er en reaktion på den negative stemning, en stribe interessenter på uddannelsesområdet forsøger at piske op omkring gymnasiet i håb om, at man ved at tale gymnasiet ned kan få flere til at vælge erhvervsuddannelserne.

For det første tror vi ikke på, at der kommer noget godt ud af at tvinge de unge i en uddannelsesretning, de ikke har lyst til. Det fører blot til frafald og omvalg – og måske til en følelse af nederlag hos de unge i processen.

Vi mener ikke, de unge bevidstløst trasker i halen af deres kammerater ind på STX, men derimod, at de træffer et kvalificeret valg om en ungdomsuddannelse, som giver dem et bredt uddannelsesmæssigt fundament at stå på i en tid, hvor det eneste, der er helt sikkert, er, at arbejdsmarkedet, som vi kender det i dag, ser markant anderledes ud om bare få år.

Og vi vil gerne vise gymnasieeleverne, at de kan være stolte af det valg, de har truffet.

Uddannelser er intet nulsumsspil
For det andet så mener vi, at STX er et godt produkt. Det er den ungdomsuddannelse, der har det suverænt laveste frafald. 85 procent af de, der starter på gymnasiet, fuldfører og får studenterhuen, og de klarer sig godt i det videre uddannelsessystem.

92 procent af studenterne får efterfølgende en erhvervskompetencegivende uddannelse, og langt de fleste af de resterende er i arbejde. Det er en succes, og en succes, vi er stolte af.

For det tredje så er vi trætte af, at ungdomsuddannelserne bliver betragtet som et nulsumsspil, hvor det, der gavner den ene ungdomsuddannelse, skader den anden. Det er et helt forkert fokus.

Vi mener uddannelse – uanset om den er boglig eller faglig – er nyttig og vigtig for den enkelte unge og for samfundet. Kan vi gøre noget for at få endnu flere unge godt igennem en ungdomsuddannelse, så vinder vi alle.

Vi vil gerne tale uddannelsessystemet op
Derfor mener vi også, at gymnasiet er en del af løsningen i forhold til at få flere faglærte. De unge, der ikke er parate mentalt til at begynde på erhvervsuddannelserne efter 9. eller 10. klasse, bliver måske mere afklaret i løbet af gymnasiet.

Sker det i løbet af 1. eller 2. g, sender vi dem med glæde videre til erhvervsskolerne. Og sker det først i 3. g, vil vi arbejde sammen med jer på, at Studievalg får mulighed for at vejlede de af dem, der har lyst, ind på en erhvervsuddannelse.

Helt grundlæggende vil vi gerne tale hele uddannelsessystemet op, for vi mener oprigtigt, at jo flere unge, der får en ungdomsuddannelse, jo bedre er det for de unge, for samfundet og for vores fremtidige velfærd.

Så lad os mødes til en kop kaffe og drøfte, hvad vi sammen kan gøre.

debat@altinget.dk