Rektorer: Digital forståelse er en del af den almene dannelse nu om stunder

Af otte rektorer og en uddannelsesleder på danske gymnasier
Se dokumentationsboksen

Der rettes fra flere sider kritik af Danske Gymnasiers nye digitaliseringsstrategi og ikke mindst det indlæg, foreningens formand fik bragt her i Altinget Uddannelse den 30. april sammen med Dansk Erhvervs uddannelses- og forskningspolitiske chef Mads Eriksen.

Den 6. maj var Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ude med riven, og dagen før rettede gymnasielektor Jan Maintz en anklagende finger mod Danske Gymnasier.

Kritikerne finder foreningens nye Digitaliseringsstrategi unødvendigt digitaliseringsivrigt, og Maintz mener ligefrem, at den er i modstrid med gymnasiernes formål.

Realitetstjek udviser ansvarlighed
Intet kunne være mere forkert. Gymnasieloven siger netop, at ”eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og indgå i digitale fællesskaber”, samt at ”eleverne gennem undervisningen skal arbejde med skabelsen af digitale produkter”.

Med Digitaliseringsstrategien tager vi bestik af den virkelighed, der omgiver vores elever netop nu, og den virkelighed, vi kan se tegne sig inden for en overskuelig fremtid. At give sin undervisning og sin strategi et realitetstjek er ikke at misforstå sin opgave, men derimod at udvise ansvarlighed.

Når vi i Danske Gymnasiers Digitaliseringsstrategi skriver, at ”digitaliseringen har potentialet til at disrupte den traditionelle måde at tilrettelægge uddannelse på”, så er det jo en erkendelse af, at verden omkring gymnasierne ændrer sig, og at gymnasierne er nødt til at forholde sig til den kendsgerning.

Det skal de, hvis de skal leve op til gymnasiets formålsparagraf og både forberede studenterne til videre uddannelse og bibringe dem almendannelse, viden og kompetencer.

Ikke ukritiske overfor nødundervisning
Gymnasierne og den øvrige uddannelsessektor er en del af samfundet, og samfundsudviklingen og skal afspejle denne. Digitalisering og teknologisk udvikling er kommet for at blive og er ikke noget, Danske Gymnasier kan stoppe - uanset hvor magtfuld Maintz end anser foreningens formand for at være.

Gymnasierne er – som også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Gymnasieskolernes Lærerforening påpeger – allerede delvist digitaliseret, og erfaringen med virtuel undervisning er en af forklaringerne på, at coronakrisens nødundervisning for landets gymnasieelever er gået langt bedre end forventet.

Så lad os da glæde os over det.

Men når det er sagt, så klapper vi selvfølgelig ikke begejstret og ukritisk i hænderne over nødundervisningen.

Vi nøjes blot stilfærdigt med at pointere, at det – uagtet at det ikke er en optimal situation for hverken lærere eller elever – har givet os en unik chance for at blive klogere på, hvornår og hvordan virtuel undervisning fungerer, og hvornår og hvordan den ikke gør.

De erfaringer skal vi selvfølgelig indsamle og bearbejde.

Arbejdsmarkedet er digitaliseret
Under coronakrisen har lærerne selvfølgelig oplevet udfordringer, og når vi anbefaler, at de tilbydes et digitalt kompetenceløft, er det jo netop i erkendelse af, at det er rarere at undervise, når man har styr på de didaktiske virkemidler, end når man må famle sig frem til de løsninger, der virker.

Det kan vi slet ikke forstå, at Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan være uenige i.

Det lader i særlig grad til at provokere Maintz, at indlægget er skrevet sammen med Dansk Erhverv. For budskabet om, at det arbejdsmarked, som nutidens studenter (engang efter endt uddannelse) skal ud på, er gennemdigitaliseret, er jo blot en kendsgerning.

Og den høje grad af digitalisering gælder i øvrigt ikke kun arbejdsmarkedet, men også mange videregående uddannelser.

Digital dannelse skaber kritiske mennersker
Maintz ser en modsætning mellem gymnasiernes dannelsesforpligtelse og deres ønske om at levere undervisning, der følger med tiden. Men den modsætning er lige så kunstig, som den er forkert.

Dannelse er ikke en uforanderlig størrelse, men evnen til at forholde sig kritisk og reflekteret til sig selv og sin omverden og til at kunne tage ansvar for det, der rækker ud over én selv. Vores studenter vil være dårligt udrustet til det, hvis de ikke har lært at forholde sig kritisk-reflekteret til digitalisering.

Helt centralt i Danske Gymnasiers Digitaliseringsstrategi står begrebet digital dannelse, der netop handler om, hvordan eleverne begår sig på nettet, hvordan de forholder sig kildekritisk til informationer fra samme net og på den måde bliver bedre til at gennemskue fake news, og hvordan de får en grundlæggende forståelse af de algoritmer, der styrer en større og større del af vores dagligdag.

Det er præcis det, der skaber de kloge, nuancerede, kritiske, myndige, selvstændige og demokratiske mennesker, Maintz efterspørger.

Digital dannelse er rettidig omhu
Som vi ser det, er den digitale dannelse i 2020 en helt naturlig integreret del af den almene dannelse, og såvel digital dannelse som konkrete digitale kompetencer er med til at klæde de danske studenter på til en virkelighed, der er mere kompleks, digital, globaliseret og omskiftelig end tidligere.

Ved at gå ind i diskussionen om hvordan, hvornår og hvor meget, prøver vi at sætte vores præg på udviklingen i stedet for blot at halse efter den eller lade os løbe over ende. Det opfatter vi i Danske Gymnasier som rettidig omhu.

debat@altinget.dk