Rektorer: Begræns det frie gymnasievalg og fordel elever til de mindre institutioner på landet
Det frie gymnasievalg kan betyde, at lokale gymnasier i landdistrikterne må lukke. Politikerne bør derfor se på, hvordan man kan fordele elever fra de store byinstitutioner over til de mindre på landet, skriver tre rektorer.
Af Mads Brinkmann Pedersen, Bo Larsen og Lars Roesen
Hhv. rektor, Stuer Statsgymnasium, rektor, Lemvig Gymnasium og rektor, Ringkøbing Gymnasium
Undervisningsminister Mattias Tesfaye slår i Avisen Danmark fast, at ”landdistrikternes unge fortjener også at kunne vælge selv”.
Ministeren argumenterer for, at unge i landdistrikterne også skal have det frie valg til selv at stige på bussen for at tage ind på et større gymnasium i en større by i stedet for at tage på deres lokale gymnasium.
Ministeren ønsker at forsvare de unge elevers frie valg, og ministeren slår fast, at elevfordelingen skal tage stort hensyn til de unges valgmuligheder.
Det kan vi kun bifalde. Elevfordeling handler netop om valgmuligheder, men i vores optik drejer det sig om at sikre valgmulighederne for så mange som muligt.
Giver vi det frie valg for frie tøjler, indebærer det, at de elever, som gerne ville benytte deres frie valg til at begynde på et lokalt gymnasium, ikke har et frit valg.
De vil i mange områder af Danmark være tvunget til at køre langt med bus til en forudbestemt destination, fordi det lokale uddannelsesudbud er lukket. Følger vi ministerens kurs, vil de få elevers frie valg, indebære stærkt forringede eller slet ingen valgmuligheder for langt størstedelen.
Små skoler skubbes tættere på afgrunden
Ministeren forsikrede efter den resultatløse elevfordeling 2023, at man ville sikre de lokale uddannelsesmuligheder med økonomi, så de mindre institutioner kunne blive mere attraktive.
Finanslovsforslag 2024 indeholdt desværre færre midler til skolerne for at styrke deres tiltrækningskraft. Tværtimod skubbes de små skoler tættere på afgrunden med en yderligere beskæring af deres pressede økonomi.
Landdistrikternes unge fortjener kvalitetsuddannelser. For deres egen uddannelse, for lokalområdernes fortsatte udvikling og for balancen i Danmark.
{{toplink}}
Udkanterne er storleverandører af lokalt uddannet arbejdskraft inden for velfærdsuddannelserne, udkanternes unge rejser til universiteterne og professionsbacheloruddannelserne i stor stil, og de gennemfører bedre end landsgennemsnittet.
Uddannelsesdanmark har de seneste år stået over for et historisk valg: Vil vi skrue den uddannelsespolitiske succes, som udrulningen af ungdomsuddannelserne i Danmark har været, tilbage til før 1960’erne?
Skal ens uddannelsesmæssige muligheder være afgjort af, hvilket postnummer man kommer til verden i?
Brug elevfordeling som redskab
Det er godt med fokus på landdistrikterne, men vi har brug for at politikerne reelt beslutter sig for en langsigtet strategi for uddannelsesdanmark. Skal vi have slukket lyset i de mindre institutioner? Vil vi kun have store institutioner i de større byer?
Politikerne taler om visioner, men har i de seneste 15 år reelt ladet de frie markedskræfter afgøre, hvordan uddannelsesdanmark skal se ud, og fortsætter den kurs, vil der blive urimeligt langt mellem institutionerne.
Opfordringen er klar. Se på elevfordelingen igen og brug det redskab. Ingen elever på de store byinstitutioner får ringere muligheder, hvis de bliver lidt færre. Men de mindre institutioner bliver langt mere bæredygtige, hvis der blot bliver lidt flere elever.
Det store perspektiv handler om lige muligheder for alle unge, om rimelige muligheder for ungdomslivet, om et Danmark i balance.
Kære politikere, hold fokus på, at institutionerne er værktøjer til at løse en samfundsopgave – nemlig at uddanne og danne de unge til gavn for de unge selv, for deres fremtid og for samfundets skyld.
{{toplink}}
Opfordring fra DLF og DGI: Skoler og lokale foreninger skal samarbejde om at få eleverne i bevægelse
Børns Vilkår: Ungens mistrivsel kræver mere end kulturpas og kontingentfri håndboldtræning
