Rektor: Lokale gymnasier støtter op om erhvervsuddannelser i yderområderne
DEBAT: De lokale almene gymnasier vil gerne være med til at styrke erhvervsuddannelser i yderområderne, for det skaber et bredere udbud af uddannelser. Men ofte er det store erhvervsskoler, der modsætter sig, skriver Christian Alnor.
Af Christian Alnor
Rektor, Middelfart Gymnasium & HF
Det kan måske undre, at jeg som rektor på et alment gymnasium er enig med forbundssekretær for 3F Søren Heisel i, at der er behov for at støtte op om erhvervsuddannelserne i yderområderne. Men det er ikke desto mindre tilfældet.
Erfaringen viser, at afstand betyder noget, når unge skal vælge en uddannelse efter 10 år i den lokale grundskole. ”Ligger uddannelsesinstitutionen halvanden time væk, siger de fleste nej tak. Ligger den en halv time væk, siger de fleste ja tak.” – skriver Søren Heisel i sit debatindlæg i Altinget 19/1.
Den logik gælder samtlige ungdomsuddannelser, både erhvervsuddannelserne og gymnasierne. Derfor er en centralisering af ungdomsuddannelserne i store institutioner i de større byer gift for en bred uddannelsesindsats, som også kommer ud til de unge i yderområderne.
Store erhvervsskoler modsætter sig
De almene gymnasier støtter et samarbejde med erhvervsuddannelser i yderområderne, for samarbejdet fremmer et bredt udbud af uddannelser. Desværre er det ofte de store erhvervsskoler, der ikke vil være med.
De trækker elevgrundlaget væk under de lokale erhvervsskoler ved ikke at indgå i den fordeling af ansøgere, som er helt normal på de almene gymnasier. Og det sker jævnligt, at de modsætter sig placering af et uddannelsestilbud i en mindre by, fordi de hellere vil have eleverne til at køre til den store by lidt længere væk.
I Haderslev har gymnasiet eksempelvis tilbudt at oprette et HTX-spor for at give et tilbud til unge, der ikke vil køre til enten Kolding eller Åbenrå. Men det har de store erhvervsskoler modsat sig.
Almene gymnasier vil gerne spille med
I Nyborg skulle der kommunale muskler og penge til, for at få den store erhvervsskole Tietgenskolen i Odense til at slippe retten til at udbyde en erhvervsuddannelse i Nyborg på det campus, som skulle etableres med udgangspunkt i Nyborg Gymnasium – og som i dag tilbyder de lokale unge en bred vifte af uddannelser.
Samme Tietgenskolen tiltrækker med deres markedsføring mange elever fra udkanten af Fyn ind til centrum i Odense, med det resultat, at blandt andet den lille institution Handelsgymnasiet Vestfyn i Glamsbjerg har svært ved at overleve.
De store erhvervsskoler er i mange tilfælde den største forhindring for Søren Heisels drøm om flere tilbud for de unge i yderområderne, der gerne vil have en erhvervsuddannelse.
De lokale almene gymnasier vil gerne spille med.
Rektor: Nedlæg studieretningen med samfundsfag og engelsk på stx
DPU-leder: Drop eksamenspanikken og brug krudtet på de udsatte elever
