Rektor: Finansloven kan give udkantsgymnasier økonomiske problemer
DEBAT: Investeringen i uddannelse på finansloven risikerer at skabe øget konkurrence mellem gymnasierne. Det kan give økonomiske problemer for de mindre gymnasier i udkanten og gymnasier med lav søgning i byerne, skriver Jesper Hasager Jensen.
Af Jesper Hasager Jensen
Rektor, Faaborg Gymnasium
Det var grundlæggende en dejlig nyhed, at vi igen har en regering, der ønsker at styrke unge menneskers uddannelse og derfor prioriterer dette på finansloven med ekstra taxameterkroner til især gymnasier. Der har derfor været stor glæde i sektoren og blandt medarbejdere på de enkelte skoler.
Dog kan det undre mange af os i sektoren, at regeringen vælger at hæve undervisningstaxameteret, og at den større finansiering kommer tidligere end en meget nødvendig justering af taxametersystemet og en bedre styring af elevfordelingen blandt landets gymnasier.
For en række mindre gymnasier i udkanten og gymnasier med lav søgning i byerne kan ændringen blive medvirkende til endnu større økonomiske problemer.
Højere taxameter giver øget konkurrence
Der skal nemlig ikke meget økonomisk forståelse til at regne ud, at kombinationen af hævet undervisningstaxameter per elev og dalende ungdomsårgange medfører øget konkurrence mellem institutionerne.
En intensivering af jagten på de unge mennesker kan få yderligere negative konsekvenser for skoler i udkantsområder og for skoler med en stor del af elever med anden etnisk oprindelse end dansk.
Det virker ikke som traditionel venstreorienteret politik at forøge konkurrencen til skade for små skoler placeret i lavt befolkede områder og samtidig belønne store populære skoler med fyldte klasselokaler i de større byer.
Med en reform af taxametersystemet og fordelingsreglerne lurende lige rundt om hjørnet øges skrækken for, at store økonomisk stærkere skoler nu med udsigt til højere undervisningstaxameter vil markedsføre sig markant mere for at sikre sig mod eventuelle både demografiske og politiske udfordringer i form af nye fordelingsregler, og svaret på dette er ikke at skære i de fiktive ”såkaldte markedsføringsmidler”, da det bare vil ramme hele sektoren.
Reform af taxametersystemet og ny elevfordeling
De forhøjede tilskud bør derfor hurtigst muligt efterfølges af en reform af selve taxametersystemet, og det ville klæde regeringen og dens støttepartier, hvis midlerne til forhøjet undervisningstaxameter fra 2022 og frem tænkes ind i denne reform, for ellers vil nærværende finanslov komme til at modarbejde forhåbentlige fremtidige bestræbelser på at skabe et mere velafbalanceret landkort over lige uddannelsestilbud til danskere i hele landet.
Samtidig gør det øgede tilskud behovet for en ny model for elevfordeling endnu mere påtrængende, da vi nu kan forvente en endnu hårdere kamp om hver enkelt elev startende allerede fra 2021.
Dette kan få store konsekvenser for specifikke gymnasier i de større byer, hvor konkurrencen vil mærkes endnu mere end på landet. En ikke tænkt hensigt med det forhøjede undervisningstaxameter kan derfor allerede på kort sigt betyde færre elever på bestemte skoler og deraf afledt en endnu ringere økonomisk situation end på nuværende tidspunkt.
Takken for pengene kan derfor kun komme med uforståenhed overfor den manglende sammenhæng med den varslede reform af selve taxametersystemet og reglerne for elevfordeling samt en forhåbning om en bedre sammenhæng i forbindelse med finansloven for 2022.
Gymnasielærer: Drop det ensidige fokus på rekruttering til erhvervsskolerne direkte fra folkeskolen
Forstander: Der er brug for en ny praksisfaglig dagsorden for 10. klasser
