Regionsformand: Erhvervspraktik i folkeskolen kan gøres bedre
Det er langt fra på alle folkeskoler, at erhvervspraktik får den opmærksomhed, den fortjener. Det skal gøres meget bedre, skriver Jimmi Eiberg Jensen.
Af Jimmi Eiberg Jensen
Regionsformand for Teknisk Landsforbund, Hovedstaden og Bornholm
Vi har den sidste uges tid, på vegne af de unge, kunnet glædes over de mange nye studerende, som er blevet optaget på deres valgte studier, og vi har kunnet glædes over, at andelen af kvindelige studerende på IT- og teknik-uddannelserne igen i år er steget.
Men kunne vi måske gøre det endnu bedre? Kunne vi få endnu flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, en uddannelse inden for omsorgsfagene eller en af de mange uddannelserne inden for byggeriet, IT og det tekniske område, som alle undersøgelser viser, vi kommer til at mangle i fremtiden?
Mit svar er ja, og vi kunne starte med folkeskolen, for selvom vores unge mennesker i folkeskolen i 8. og 9. klasse har rettigheder, som sikrer, at de har krav på at komme i erhvervspraktik mindst en uge i hvert skoleår, så viser blandt andet rapporten ’Undersøgelse af anvendelse af erhvervspraktik i folkeskolen’ fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2021, at det langt fra er alle folkeskoler, hvor erhvervspraktik er en integreret del af skoleåret. Ligesom kun cirka en-to tredjedele af kommuner har udformet en politik for brugen af erhvervspraktik i folkeskolen. Det, synes jeg faktisk, vi alle burde have en interesse i at gøre bedre.
En integreret del af undervisningen
Jeg er ikke i tvivl om, at et øget fokus på og skemalægning af erhvervspraktikken i folkeskolen, kan og vil være med til at styrke diversiteten og bredden i den uddannelsesretning, de unge mennesker vælger efter folkeskolen. Og det er der behov for.
Alene i Region Hovedstaden skønnes det, at vi i 2025 mangler 32.500 faglærte og 17.000 med korte og mellemlange uddannelser fra blandt andet erhvervsakademierne. Den udvikling får vi kun vendt, hvis vi sikrer, at de unge ser og oplever værdien af og mulighederne ved at vælge disse uddannelser. Men er der ikke en aktiv politik om at bruge og informere om erhvervspraktik og er der ikke skemalagt praktikuger i 8. og 9 klasse, så er chancen for at de kommer i praktik væsentlig reduceret. Dette betyder, at der er mindre opmærksomhed på muligheden, og at vi som samfund misser en kæmpe mulighed for at introducere vores børn og unge for de mange muligheder og typer af jobs, der findes på arbejdsmarkedet.
Erhvervspraktik i folkeskolen bør i min optik være en integreret del af undervisningen på 8. og 9. klassetrin, hvor den er skemalagt, og hvor man også efterfølgende hjælper den enkelte elev med at reflektere over sit praktikforløb - men også at praktikforløbene bruges til at drøfte jobtyper og muligheder på tværs i klassen og derved kan blive en inspirationskilde.
Ret til erhvervspraktik
Hvordan får vi givet erhvervspraktikken den opmærksomhed de unge fortjener? Der findes ikke et enkelt svar, men vi kunne starte med at snakke med vores børn og fortælle dem, at de har rettigheder, der sikrer dem krav på at komme i erhvervspraktik. Ja, faktisk allerede fra 6. klassetrin har man som folkeskoleelev rettigheder i forhold til at komme i erhvervspraktik, hvis man ønsker det.
Derudover tror jeg, at vi skal starte med at stille krav til vores lokale politikere om, at de skal arbejde for, at deres kommune har en aktiv politik om brugen og integration af erhvervspraktikken i folkeskolen
Tekniq: Bekymrende at Ellemann argumenterer for fælles indgang for gymnasier og erhvervsskoler
Signild Vallgårda: Sundhed og uddannelse bliver politisk forskelsbehandlet
