Regeringens udvalg for universitetsreform er på vej med en grim overraskelse til aftalepartierne

Kort før den nye universitetsreform skal indføres i praksis, er den ved at ende et ganske andet sted, end det politikerne ønskede

I det interne udvalg, der skal udforme SVM-regeringens reform af universitetsuddannelserne er der nu, halvvejs inde i arbejdet, ved at være en fælles erkendelse, som får afgørende betydning for reformens overlevelse:

Når de første studerende, der bliver en del af reformen, starter næste sommer, kommer deres muligheder formentlig ikke til at se ud som politikerne havde håbet.

Der kommer formentlig mange flere af de politisk upopulære korte kandidater, som er en del af reformen, end den politiske aftale umiddelbart lagde op til.

Kilder med indsigt i det centrale udvalg, der skal implementere reformen, fortæller enslydende, at balancen mellem de to nye typer kandidatuddannelser er ved at tippe.

De siger til Altinget, at det nu er forventningen i udvalget, at der vil komme flere af korte kandidatuddannelser end de såkaldte erhvervskandidater.

En kilde har nævnt, at det har været diskuteret i udvalget, at andelen af korte kandidatuddannelser kunne komme helt op omkring 25 procent, da udbuddet af erhvervskandidater ikke forventes at blive mere end omkring fem procent.

Det sker, fordi universiteterne inden for de givne rammer ikke vurderer, de kan oprette tilstrækkeligt mange pladser på erhvervskandidatuddannelserne.

På sigt skal 30 procent af de studerende gå på den ene eller den anden af de nye typer uddannelser. Det ligger fast.

I den politiske aftale om reformen var partierne og regeringen enige om, at målsætningen skulle være en fordeling med 10 procent korte kandidatuddannelser på 75 ECTS-point og 20 procent erhvervskandidater.

Hvad gør partierne?

Det er dog værd at bemærke, at det tal kan rykke sig, da udvalget først skal komme med sin endelige afrapportering til oktober.

Det er kun mere interessant, fordi netop den mekanik, hvor færre erhvervskandidater bliver til flere korte kandidatuddannelser, var en central knast i de politiske forhandlinger om kandidatreformen.

{{toplink}}

Mekanikken kaldes koblingsprocenten, og tre af de fire aftalepartier udenfor regeringen - SF, Konservative og Liberal Alliance - forsøgte at få den afskaffet i forhandlingerne, men uden held.

Og nu ser netop den mekanisme ud til at få reformens resultat til at skyde lang forbi de politiske målsætninger fra partierne uden for regeringen. Det bliver interessant at se, hvordan partierne reagerer på det resultat, udvalget når frem til.

Der udestår nemlig stadig en politisk godkendelse af de konkrete forslag, kandidatudvalget når frem til, og aftalen er allerede svær for et akademikerparti som SF at være i, da den bliver beskyldt for at beskære lange videregående uddannelser.

Partiets gevinst ved at være med i aftalen skulle være, at besparelserne fra nedskæringer på universiteterne skulle bruges til en styrkelse af pædagoguddannelsen og de andre professionsuddannelser.

Den reform er dog udsat og lader vente på sig. Spørgsmålet er, om partiet kan leve med at kandidatreformen glider længere fra det resultat, partiet forhandlede sig til, imens gevinsten lader vente på sig.

{{toplink}}

It’s the reformøkonomi, stupid

Kandidatudvalget har til opgave at komme med de implementerbare løsninger på politikernes ønsker.

Årsagen til den store afvigelse fra den politiske aftales målsætning om 20 procent af de studerende skulle blive på erhvervskandidater er, at udvalget løbende har skullet sende sine ideer forbi Finansministeriet for at blive regnet efter. Og her har finansministeriet altså vendt tommelfingeren nedad til de fleste forslag.

Den politiske aftale om kandidatreformen omfordeler nemlig 300 millioner kroner årligt i retning af professionsuddannelserne på grund af de opnåede besparelser fra kandidatreformen

Det har sat en fast ramme for udvalgets kreativitet, og det forlyder fra udvalget, at det er den ramme, der har kvalt de fleste idéer om, hvordan erhvervskandidaterne kunne udformes.

De slagsmål om, hvordan de nye uddannelsestyper skulle se ud, kommer nok ikke til at fremgå særligt tydeligt i den foreløbige afrapportering, udvalget ventes at udsende i slutningen af juni.

Det er “i tilfælde af uenighed” nemlig formanden for udvalget - Uddannelses og Forskningsministeriets departementschef, Hanne Meldgaard - der vælger de endelige formuleringer. Sådan står det i udvalget kommissorie.

Udover udvalgets offentlige delrapport i slutningen af juni kommer der ifølge Altingets oplysninger også en form for høring af delrapporten.

Udvalget ventes at være færdig med sit arbejde i slutningen af året.

{{toplink}}

chris@altinget.dk