Professorer: Regeringen puster til karakter-inflationen
Tyson W. Lyall | |
Print
PRÆMIE: Regeringen vil belønne folkeskoler, som hæver det faglige niveau for svage elever. Belønningen risikerer at hæve karakterne, men ikke det faglige niveau, vurderer to professorer.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede tirsdag en gulerod i Statsministeriet.
Guleroden, som sættes op foran 120 udvalgte folkeskoler, er en pose penge med 500 millioner kroner i.
Formår skolerne at reducere deres andel af fagligt svage elever i 9. klasse, venter der kontant udbetaling.
Det er imidlertid ikke en effektiv måde at højne det faglige niveau på, vurderer professorerne Peter Allerup og Per Fibæk Laursen fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).
”Det virker sandsynligt, at initiativet vil skabe yderligere karakterinflation. Lærerne har medindflydelse på karakterne, og de vil nu få en stærkere og mere kontant interesse i, at eleverne får gode karakterer. Det er en meget sandsynlig risiko, at initiativet vil virke sådan,” siger Per Fibæk Laursen.
Han understøttes af Peter Allerup, som generelt vender sig imod ”gulerods-modellen”.
”Jeg er grundlæggende ikke tilhænger af, at man bruger hverken pisk- eller gulerodsmetoder. Det er mistænkeliggørelse af lærerne. De fleste lærere er jo allerede optaget af at få deres elever til at præstere bedst muligt,” siger han.
”Teaching to the test”
I systemer med stor vægt på pisk eller straf, vil der ifølge forskerne være en tendens til, at undervisningen fokuseres på selve eksamenen.
Det er ikke gavnligt i forhold til ambitionerne om at hæve det faglige niveau, mener Per Fibæk Laursen.
”Det er en risiko, at skolerne går over til målrettet træning i at klare sig godt til prøverne. Det er ikke sikkert, at eleverne lærer ret meget fagligt, men det vil så hjælpe dem bedre igennem prøverne. Det er, hvad man på engelsk kalder teaching to the test,” siger han.
Han undrer sig samtidig over, at skolerne er udvalgt fra bunden af en rangliste – uden at tage højde for sociale faktorer.
”Skolerne får et stempel på, at de gør det dårligt. Men i lyset af elevernes etniske og sociale baggrund kan de i virkeligheden godt gøre en rigtig god indsats. Hvis de har svage elever, kan det være, at de allerede løfter dem pænt i forhold til, hvad skolerne normalvis kan gøre med den type elever.”
Professor: UVM skal følge grundigt op
Inflation af karakterer er et velkendt fænomen, som særligt amerikansk forskning har sat under lup. Her har man blandt andet kunne se, hvordan karaktererne på videregående uddannelser steg under Vietnamkrigen, fordi professorer indirekte ville undgå at sende dumpende college-studerende i krig.
Senere har en mere markedsorienteret tilgang til uddannelsessystemet i Nordamerika medført en markant stigning i det generelle karakterniveau.
De økonomiske incitamenter – som også har været diskuteret i relation til taxameterordninger i det danske uddannelsessystem – vil uafværgeligt sætte spor i skolernes dagligdag, vurderer Peter Allerup.
”Man er en dårlig leder, hvis man ved udsigten til en forbedring af skolens standpunkt, ikke tager nogle møder med sine lærere,” siger han og tilføjer, at møderne forhåbentlig vil føre positive ting med sig.
”Jeg vil håbe, møderne så handler om, hvordan personalet kan benytte puljen til at revurdere nogle af dens pædagogiske metoder. Hvis guleroden betyder, at man igangsætter nye initiativer, så vil det være positivt.”
Han håber derfor, at Undervisningsministeriet vil følge op på initiativet ved at analysere de kommende resultater grundigt.
”De skal følge op med besøg, hvor skolerne skal redegøre for, hvilke pædagogiske tiltag, de har taget. Det ville være den lykkelige udgang på projektet,” siger Peter Allerup.
”Æder fra nogle andre”
Peter Allerup noterer sig endelig, at eventuelle karakterstigninger på de 120 skoler vil betyde, at karakterniveauet vil falde andre steder i landet.
”Hver gang nogen får gnavet sig ind på en højere position, så æder de fra nogle andre. Systemet sikrer nemlig, at bestemte procentdele ligger på bestemte karakterer. Hvis man fjerner en stor procentdel fra karakteren 2 på de 120 skoler, så må der være andre skoler, som skal aflevere nogle fra 4 til 2. Det hele skal være en nulsums-leg,” siger han og tilføjer:
”Vi må derfor tale om inflation på to plan i denne forbindelse. Der vil ske en generel inflation og en lokal inflation.”
Minister: Alvorligt at børn bliver syge af folkeskolereformen
Regeringen forventer at tømme skolepulje
