Professionshøjskole: Karrierevejledningen skal helt ind i elevernes faglige undervisning

Når Laura og Adam skal vælge ungdomsuddannelse efter folkeskolen, står uddannelsen til køletekniker, industrioperatør eller struktør sjældent øverst på ønskelisten.

Ingen kan fortænke dem i den manglende interesse, for hvorfra skulle de få en idé om, hvad fagene dækker? Kun de færreste forældre og lærere er nemlig velbevandret i junglen af såkaldte erhvervsuddannelser.

Det trygge valg for mange er derfor gymnasiet, for så er risikoen for forkert uddannelsesvalg i det mindste udsat i yderligere tre år. En del går efterfølgende den akademiske vej, få vælger en professionsuddannelse, og så ender cirka 10 procent ifølge Danmarks Evalueringsinstitut som ufaglærte.

Derfor er det bekymrende, når en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser os, at vi med den nuværende kurs mangler 99.000 faglærte i 2030, mens vi samtidig har et overskud på 59.000 ufaglærte og 25.000 akademikere.

Da vi samtidig ved, at uddannelsesvalget hos de fleste elever træffes allerede i 8. klasse, bør opmærksomheden rettes mod grundskolen.

Styrk uddannelsesvalget
Løsningen er styrkelsen af et mere mangfoldigt uddannelsesvalg.

Evalueringer fra Center for Ungdomsforskning og Danmarks Evalueringsinstitut viser, at der i arbejdet med overgange er behov for at etablere læringsforløb, hvor eleverne oplever, at de udvikler sig fagligt i forhold til et brancheområde i stedet for blot at få information om uddannelsesmuligheder.

Det kan kun ske, hvis lærere og vejledere sammen skaber en stærkere sammenhæng mellem undervisning og vejledning. Og faktisk blev netop det opdrag udpeget som en af grundskolens kerneopgaver i ”Fra Folkeskole til Faglært” fra 2018, hvor lærere får en central opgave om gennem undervisning at styrke elevernes valgkompetencer.

Der er altså behov for, at vi systematisk understøtter integrationen af de obligatoriske, men timeløse, emner Uddannelse og Job, Åben Skole og praksisfaglighed i fagene.

Det skal vi, fordi vi skal give eleverne mulighed for at undersøge mange forskellige karriereveje og undgå at foretage en for tidlig afgrænsning til eksempelvis gymnasiet.

Tættere samarbejde
For at nå derhen, er der behov for, at lærere og vejledere i fællesskab får mulighed for at udvikle forløb, der understøtter både de unges uddannelsesvalg og deres faglige læring. Det er svært og kræver et endnu tættere samarbejde om undervisningsforløb end i dag.

Kort sagt skal både vejledere og vejledningsaktiviteter helt ind i den faglige undervisning i klasselokalerne.

I mange kommuner er uddannelsesvejledernes indsats imidlertid ikke direkte koblet til elevernes faglige udvikling. Vejledernes indsats er ekstraordinær og tidsafgrænset til særlige vejledningsaktiviteter.

Det er ærgerligt, for vejledningsfagligheden er afgørende for elevernes karrieremæssige afklaring. Omvendt er lærernes evne til at skabe læringsforløb nødvendig for at skabe mening og formål med det voldsomme fokus på uddannelsesvalget.

Desværre er den kommunale ungeindsats (KUI) og samarbejdet om de unges overgange organiseret forskelligt fra kommune til kommune. Indsatsen går ofte også på tværs af forvaltninger. Det besværliggør simple modeller for vejledende tiltag som en forpligtende del af skolens undervisningshverdag.

Modige kommuner søges
Sammen med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er landets professionshøjskoler netop ved at søsætte en indsats, der skal bringe uddannelsesvalget helt ind i den faglige undervisning.

I dag er indsatsen meget forskellig fra kommune til kommune. Og noget tyder på, at forskellene sætter sig igennem, når afgangselever skal vælge. 20 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse, men det svinger fra 35,2 procent på Langeland til 3 procent i Gentofte.

Indsatsen kræver, at modige kommuner, der tør eksperimentere med organiseringen af indsatsen, kommer med om bord. Dem vil vi gerne i kontakt med.

Erfaringer indikerer nemlig, at organiserede og målrettede indsatser skaber kulturændringer. For eksempel har Ballerup Kommune på tre år løftet andelen med 7,1 procent. Og netop Ballerup har faktisk efteruddannet en del lærere med moduler fra diplomuddannelsen i uddannelses, erhvervs- og karrierevejledning.

Efteruddannelse gør det ikke alene, men der er et stærkt behov for initiativer, der understøtter integration af undervisning og vejledning.

Målet er samskabelse og inspiration på tværs af de kommunale grænser, så vi kan løfte indsatsen i hele landet. Og det kræver, at vi er mange aktører, som samarbejder.

{{toplink}}

debat@altinget.dk