Pensioneret skoleleder: Haarder fattede ikke folkeskolen
DEBAT: Bertel Haarder fattede ikke folkeskolens væsen. Og selvom han fremstår som liberalismens fyrtårn, er sandheden, at han i tur og orden har tabt alle sine kampe, men bare har forstået at sælge dem som sejre. Det skriver pensioneret skoleleder Jens Colding.
Af Jens Colding
Pensioneret skoleinspektør
Bertel Haarder har klynket over, at han ikke længere kan være kulturminister og beskylder endda sin statsminister for snyd. Det er ynkeligt, men passer egentlig fint overens med hans tidligere karriere. Han fremstår som liberalismens store fyrtårn. Sandheden er dog, at han i tur og orden har tabt alle sine kampe, men har forstået at sælge dem som sejre.
Uafgjort mellem Bjerregaard og Haarder
Jeg spekulerer engang imellem på, hvem der mon har pådraget den danske folkeskole de største og ubetalelige skader: Er det Ritt Bjerregaard eller Bertel Haarder? Sagen er uafgjort, for Ritt Bjerregaard fik gennemført det, hun ville, mens Bertel Haarder i sine lange ministerperioder tabte hvert eneste slag om en liberal og borgerlig folkeskole.
Hans parti, Venstre, forrådte det borgerlige sammenhold ved at indgå i et gennemført socialistisk skolelovsprojekt i 1975. Det ændrede Bertels Haarders mangeårige virke som undervisningsminister ikke på. Desværre var folkeskolen i 1983, da Bertel Haarder tog over, i bedre form, end da han gik af i 1992.
Faglig og trivselsmæssig deroute
Folkeskoleloven af 1975 blev begyndelsen til en enestående faglig og trivselsmæssig deroute for den danske folkeskole. Det var nemlig et projekt uden erfaringer og evidens, men alene sat i verden for at bane vej for det nyoprettede Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Lærerforening, Danmarks Radio, som alle uden undtagelse drømte om det postkapitalistiske, socialistiske samfund.
De havde til fælles, at vi var vidner til det senkapitalistiske samfunds sidste krampetrækninger, og der skulle ske noget nyt. Ritt Bjerregaard sagde således, at hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære, historie er noget gammelt skrammel, som ingen skal belastes af, og at eleverne skulle frisættes af de borgerlige dyder fra forældregenerationen, som hæmmede deres opvækst til det kommende socialistiske eller kommunistiske 1000-årsrige. Sådan var det i sen 70'erne, og Venstre slugte det hele råt.
Fatter ikke folkeskolens væsen
Her kommer så unge, kejtede Bertel Haarder ind på scenen med alle de magtmidler, man kan tænke sig, og fatter ikke sin enestående chance - og værst af alt: Han fatter ikke folkeskolens væsen. Han tror fuldt fast på, at folkeskolen er en kliché af højskoletanken om åndelighed, frivillighed og engagement. Han har jo heller aldrig selv gået i en folkeskole, men blev undervist hjemme på Rønshoved Højskole.
Hånligt sagde han om Konservative, at de ville da bare have den gamle realskole indført igen. Det kan være rigtigt nok, men han glemmer, at fundamentet for Folkeskoleloven af 1975 ikke blev indført efter et folkeligt ønske endsige krav, men alene af altoverskyggende lighedsideologi. Det skulle få advarselslygterne til at blinke for enhver liberal eller borgerlig politiker, men det gjorde det ikke.
Han fattede ikke, at den tvungne undervisningspligt netop er tvang. Ikke desto mindre afviste han til enhver tid, at skolen måtte manifestere sig selv som magtens udøver. Når han svingede sig højest op, talte han om en kærlig autoritet, selvom autoritet netop ikke kan være kærlig. Det er noget, der ligger i forældreautoriteten. Her igen blander Haarder tingene sammen: Forældre har børn, skolen har elever. Og forældrene har som sådan intet at gøre i folkeskolens daglige liv.
Forringelser af folkeskolen
I Bertel Haarders tid som Venstres uddannelsespolitiske fyrtårn skete følgende ubodelige forringelser af en danske folkeskole: Biologi og geografi er forsvundet fra grundskolens fagkreds. Det vil sige, at vores elever er blevet frataget muligheden for at orientere sig sagligt i vores verden, men henvises til slagords- punktnedslags- og sammenhængsløshedens i det nye flødeskumsfag natur/teknik.
Latin er afskaffet i folkeskolen, for det, alle ikke kan lære, skal ingen lære. Det er skammeligt, og det kører videre i gymnasiet, hvor stort set ingen tager latinprøven. Det er et ubeskriveligt stort kulturelt forfald og udelukker fremtidige og nuværende historikere fra at studere historie før 1600-tallet, hvor alt var skrevet på latin.
Vort nabosprog, tysk, er på det nærmeste udraderet i Danmark. Det er en katastrofe historisk, sprogligt og økonomisk. Som sønderjyde kan han ikke være sig selv bekendt.
Fransk ligger i ruiner.
Tabt alle slag
Selvfølgelig er det ikke alt sammen Bertel Haarders skyld. Alt er sket mod hans vilje, men han har tabt alle slagene, hvor han kunne have vundet krigen ved at bekende sig aktivt til det borgerlige fællesskab. Det må derfor konkluderes, at til trods for hans enorme muligheder blev han altid overtrumfet og tabte.
Han kan ikke undskylde sig med, at han ikke blev advaret om kursen. I min korrespondance med Haarder plæderede jeg for, at han indstillede de småændringer, han uafladeligt iværksatte, som ikke skabte klarhed om kursen, men skabte forvirring og utryghed i skolens daglige liv og gjorde embedsværket i Undervisningsministeriet helt bims.
I stedet skulle han koncentrere sig om at lægge grundlaget for en ny folkeskolelov af 1990 med en borgerlig og liberal tyngde. Det ville han ikke – det magtede han ikke.
Rederiforeningen: Det Blå Danmark vil garantere praktikpladser
Dansk Friskoleforening: Civilsamfundets kræfter skal man ikke tage fejl af
