Åbenhed giver bedre resultater
DEBAT: Undervisningsministeriet har netop offentliggjort en liste, som viser, hvordan gymnasierne klarer sig. Regeringen ønsker åbenhed om resultaterne, og samtidig skal offentliggørelsen anspore gymnasierne til at forbedre sig, skriver undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).
Af Troels Lund Poulsen (V)
Undervisningsminister
På Undervisningsministeriets hjemmeside har vi netop offentliggjort de gymnasiale eksamensresultater for 2010. Ministeriet har samtidig for første gang offentliggjort en liste over de enkelte gymnasier, hvor man kan se, hvilke gymnasier der klarer sig godt, og hvilke der klarer sig mindre godt.
Regeringen ønsker mest mulig åbenhed om resultaterne på vores uddannelser. Helt generelt er det underligt, hvis man som forælder - og skatteyder - skal forholdes oplysninger om ens barns skolegang og uddannelse. Oplysninger skal naturligvis også være til rådighed for de dygtige elever, der står over for at lægge grunden for deres fremtidige karriere. Det er også den tankegang, der ligger bag vores ønske om at offentliggøre resultaterne af de nationale test i folkeskolen. Offentliggørelsen sker ikke for at hænge enkelte gymnasier ud, men for at anspore alle gymnasier til at forbedre sig og bidrage til at nå det fælles mål om, at de unge får den kvalitet i deres ungdomsuddannelse, der skal til for at sikre vores velfærd fremover.
Store forskelle
Listen viser, at der er store forskelle mellem gymnasierne. Landets højeste gennemsnit har studenterne fra Aurehøj Gymnasium med 7,91. Landets laveste har Høng Gymnasium med 5,37. Resultaterne er ikke korrigeret socialt, så jeg er klar over, at forskellene til en vis grad bunder i, hvorvidt eleverne kommer fra boglige hjem. Vi ved fra for eksempel PISA-undersøgelserne, at forældrenes uddannelsesbaggrund er en afgørende faktor.
Meningen med denne offentliggørelse er heller ikke, at gymnasier på den københavnske vestegn i fremtiden skal måle sig op mod gymnasier nord for København. Meningen er, at de gymnasier, der har lave gennemsnit, skal løfte sig og lære af sammenlignelige gymnasier. For vi kan se, at nogle gymnasier løser opgaven bedre end andre. Vi må forlange, at de svageste gymnasier løfter sig i de kommende år, for de har alle muligheder.
Gode muligheder
Gymnasierne er selvejende institutioner, og samlet har de et overskud på 280 millioner kroner. Det vil sige, at det enkelte gymnasium har gode muligheder for at benytte sig af alle de redskaber, der er til rådighed. På mine besøg på gymnasier kan jeg se, hvor mange tiltag, man kan sætte i gang. Lektiecafeer, læsestøtte, støtte til det skriftlige arbejde, systematiseret sygeundervisning, socialrådgivning, mere praksisrettet undervisning osv., osv. Man må forvente, at gymnasiernes ledelser meget konkret bruger deres viden om resultaterne af skolens undervisning og får dannet sig et overblik over, hvor det halter, og så sætter ind. Hvad enten fraværet er for højt, undervisningsmiljøet halter eller karaktererne for dårlige.
Jeg er ikke i tvivl om, at nogle gymnasier har brug for at få rystet op i deres kultur. Her kan en mulighed for at måle sig med hinandens resultater betyde, at ledelse, lærere, forældre og elever ser hinanden i øjnene og beslutter, at kursen skal lægges om. Når det handler om vores uddannelse, skal vi ikke være tilfredse med det middelmådige, men hele tiden stræbe efter at gøre det bedre. Eleverne har naturligvis også selv et stort ansvar, men det må være sådan, at de i fremtiden kan træde ind på gymnasier, der løbende forbedrer sig.
