Markedsføring er en nødvendighed
DEBAT: De erhvervsrettede uddannelser bruger flest penge på reklame. Og det gør de med god grund. De løfter selv den største del af opgaven med at oplyse om vores uddannelser. Derfor siger vi nej tak til et etisk reklamekodeks, skriver Danske Erhvervsskoler.
formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne
og Peter Amstrup
formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne
De selvejende erhvervsrettede uddannelser er sat i verden for at uddanne dygtige erhvervsfaglige ansatte og selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis den mission skal gå i opfyldelse, skal vi dels have nogle supergode uddannelser - det har vi - og dels have unge og voksne til at vælge dem. Det sidstnævnte er årsagen til, at de erhvervsrettede uddannelser er den gruppe, der bruger flest penge på markedsføring.
Det er nemlig ingen hemmelighed, at vores ungdomsuddannelser har et ekstra behov for at gøre positivt opmærksom på sig selv. Erhvervsuddannelserne bærer en stor del af samfundsansvaret i forhold til 95-procent-målsætningen - og måske derfor er det ofte de negative historier, der præger nyhedsbilledet. Samtidig er det velkendt, at de stærke elever nærmest per automatik bliver vejledt til at vælge det almene gymnasium. Vi ved, at det kræver et ekstra aktivt valg at gå mod strømmen og vælge fx eud, eux, htx eller hhx - særligt nu hvor de mest ressourcerige elever er overladt til sig selv, når de skal vælge uddannelse. At eud samtidig er et komplekst system med mere end 110 fagmuligheder, gør det ikke nemmere. Vores AMU-uddannelser har som sin fornemmeste opgave at efteruddanne erhvervslivet til fortsat vækst. Og erhvervsakademierne er en relativt ny og for mange ukendt form for videregående uddannelse - der modsat mange længere og mere velkendte uddannelser - smidigt og fleksibelt målretter sig de nye behov på arbejdsmarkedet.
Bruger med omtanke
Er det så forkert og uetisk, at skolerne bruger en del af deres omsætning på markedsføring? Nej, mener vi hos Danske Erhvervsskoler. Skolerne bruger de offentlige markedsføringspenge med omtanke og naturligvis med øje for, at målet er at bidrage til uddannelse og vækst i Danmark. Ingen erhvervsrettede uddannelser bruger unødigt penge på reklame. Og med skolernes selveje er det netop op til den enkelte uddannelsesinstitution at vurdere sit behov for markedsføring. Så hvis et erhvervsakademi er sponsor for et fodboldhold - så er det, fordi skolen har vurderet, at det er en god måde at få kontakt til sin målgruppe.
Det er en dårlig ide, hvis politikerne begynder at blande sig og indføre et etisk kodeks for skolernes markedsføring. De skulle i stedet bakke op om de erhvervsrettede uddannelser, og den vigtige samfundsmæssige rolle, de udfylder.
Efteruddannelse styrker vækst og konkurrenceevne
