LO: Fjern de sidste pletter i EUD-reformen
DEBAT: Politikerne har gjort et udmærket arbejde med erhvervsuddannelsesreformen, men den mangler dog en håndværksmæssig finish. Det skriver sekretær i LO Ejner K. Holst, der opfordrer politikerne til at tage manglen på praktikpladser alvorligt.
Af Ejner K. Holst
Sekretær i LO
Medarbejderne på det danske arbejdsmarked er dygtige. De løser ikke bare opgaverne – de løser dem godt. Sosu-assistenten tjekker lige, at din gamle moster nu også får den rigtige medicin. Tømreren, der sætter din nye havedør i, har lige været over samlingerne med sandpapir, så de er usynlige, når der bliver malet. Kontorassistenten har lige læst korrektur på brevet til ministeriet en ekstra gang.
Skønhedspletterne i reformen skal væk
Politikerne har også gjort et godt stykke arbejde med erhvervsuddannelsesreformen. Men vi mangler lige den håndværksmæssige finish! De sidste skønhedspletter skal væk. At der stadig er over 10.000 praktikpladssøgende, er den største plet på reformen.
Men hvad er nu realiteten omkring dette?
De cirka 6.000 har taget imod tilbuddet om at fortsætte deres uddannelse i et praktikcenter. I stedet for at være i praktik i samme virksomhed under hele uddannelsen kommer de ud i flere forskellige virksomheder. Og når de er ude i en delaftale, får de overenskomstmæssig løn.
Praktikcentrene er en god løsning, men det er nødvendigt, at virksomhederne skaber flere delaftaler, så vi kan sikre, at eleverne faktisk er ude i en virksomhed det meste af tiden. Vi skal også have begrænset den såkaldte ”virksomhedsforlagte undervisning”, hvor eleverne er gratis arbejdskraft. Det er misbrug.
Åben for flere praktikcentre
Omkring 5.000 har ikke taget imod tilbuddet om at starte i et praktikcenter. Det er en beslutning, man ikke kan fortryde. Siger man ikke ”ja”, inden for den første måned efter grundforløbet er afsluttet, er man udelukket. Disse unge kan - som reglerne er i dag - kun komme videre, hvis de får en uddannelsesaftale i en virksomhed.
Men der kan være mange grunde til, at de ikke startede i et praktikcenter. For eksempel søger 6-700 af disse praktikplads på uddannelser, hvor der ikke er mulighed for praktikcenter. Dem skal vi hjælpe ved at åbne for praktikcenter på mange flere uddannelser, end det er tilfældet i dag.
En del ville gerne selv tage ansvar og finde en praktikplads, men måtte se i øjnene, at det kunne de ikke. Andre troede, at en arbejdsgiver havde lovet dem en praktikplads, men det viste sig, at han sprang fra. Her bliver vi nødt til at ændre reglerne, så man i stedet for en måned har for eksempel tre måneder til at vælge at starte i praktikcenteret.
Man må sikre økonomisk ligestilling
Andre igen har børn eller andre økonomiske forpligtelser. Det kan være umuligt at få tingene til at hænge sammen på en skolepraktikydelse, der er 1.000 kroner højere end SU’en, men hvor man ikke kan supplere op med de billige statslån og mange andre økonomiske fordele, der er knyttet til at være SU- modtager. Man skal også være tilstede fulde 37 timer om ugen, hvilket gør det svært at have job ved siden af som de fleste andre uddannelsessøgende. Her er det afgørende at sikre, at eleverne er ude i en delaftale i en virksomhed til overenskomstmæssig løn langt hovedparten af tiden, så de er økonomisk ligestillede med andre elever og lærlinge.
Der er også nogle, der dummede sig, eller hvor hovedet var ”under ombygning”, som det er tilfældet med mange teenagere. Her burde der være mulighed for at lave en ”amnesti”, så de kan komme videre.
Endelig vil nogle kun have praktikplads i en bestemt virksomhed eller indenfor et bestemt – men lille – område. Det er selvfølgelig i orden at have det på den måde, men det er ikke et politisk problem.
Praktikpladskøen er en grim plet på en rigtig god reform. Fra LO siger vi: Tag det alvorligt, at der er den plet, og se så at få den fjernet.
DF: Forberedelsesskole kan bryde den sociale arv
EUX stiller nye krav om opkvalificering
