Lektor: Afskaf grundforløbet i gymnasiet

Af Helene Caprani
Lektor i historie, spansk og samfundsfag og medlem af hovedbestyrelsen, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Der samler sig efterhånden en bred politisk tilslutning til at afskaffe gymnasiets grundforløb, og det er der mange gode grunde til. Spørgsmålet er derfor, hvad vi skal have i stedet for, og hvilke dele af grundforløbet, som det kan være fornuftigt nok at bevare.

Det primære problem med det nuværende grundforløb er den vilkårlige sammensætning af klasser, fordi eleverne ikke på forhånd må tilkendegive, hvilken studieretning de ønsker. Først efter omtrent tre måneder kan de komme i deres ’rigtige’ klasse, som varer resten af gymnasietiden.

Eleverne ved, at hverken kammerater eller lærere i grundforløbsklassen vil vare, og knytter derfor ikke de vigtige bånd, som giver tryghed i den første gymnasietid. Tiden i grundforløbsklassen er i særdeleshed en prøvelse for dem, der ikke har let ved det sociale.

Et godt socialt liv

Hvad var egentlig argumentet for, at eleverne ikke måtte starte i en studieretningsklasse? Jo, man frygtede, at de valgte studieretning efter sociale relationer i stedet for faglig interesse.

Men det er grundforløbet ikke en garanti imod, og i sidste ende må det være eleverne, der afgør, hvad den rigtige studieretning er for dem. Måske var det netop kammeraterne, der gjorde idrætstimerne spændende – også fagligt?

For de to ting hænger jo sammen; et godt socialt liv er en katalysator for godt fagligt arbejde. Fraværet af den sikre base i studieretningsklassen kan derfor også risikere at påvirke den faglige indsats i grundforløbet – og senere i gymnasiet – negativt.

Genindfør forhåndstilkendegivelsen

Den stramme planlægning i grundforløbet påvirker også lærerne og dermed undervisningens kvalitet. Nogle må udarbejde fælles forløb, fordi eleverne skal stilles lige efter dannelsen af studieretningsklasserne, og selvom det kan være en fordel at deles om arbejdet, betyder standardundervisning også et tab af metodefrihed og engagement hos læreren, der smitter af på eleverne.

Samtidig er det svært at nå at erstatte aflyste timer, fordi grundforløbet er så kort og kompakt og skaber en urimeligt skæv arbejdsbelastning for mange lærere. Vi ser derfor ofte lærere, der møder syge på arbejde i grundforløbet for at opfylde bekendtgørelsen, og det er selvsagt ingen fordel for hverken lærere eller elever.

Præsentationen af studieretninger, der løber gennem grundforløbet, trækker også på ressourcerne. På hhx opleves det nærmest som meningsløst, fordi der egentlig ikke er den store forskel på studieretningerne.

Klasseskiftet skaber alt for mange problemer, og måske løser det slet ingen. Løsningen må derfor kort og godt være at genindføre forhåndstilkendegivelsen af studieretning, naturligvis med mulighed for at skifte i den første tid, hvis fagene ikke er som forventet. Det fungerede faktisk ganske fint, før grundforløbet blev indført.

Ingen retssikkerhed

Til gengæld kan der være god grund til ikke at smide de særlige grundforløbsfag, der introducerer eleverne til arbejdet med blandt andet sprog, naturvidenskab og økonomifag, ud med badevandet.

Eksempelvis giver Almen Sprogforståelse på stx et godt fundament for elevernes grammatiske arbejde i dansk og de øvrige sprogfag, der ville være ærgerlig at undvære. Men der er stor forskel på, hvordan lærere og elever vurderer grundforløbsfagene, og det skyldes til dels, at de ikke har en standardiseret eksamensform.

Nogle steder kommer eleverne til mundtlig eksamen, andre steder en skriftlig, og fokus og materiale varierer stærkt. Der findes heller ingen fælles bedømmelsesskala eller ekstern censor, selvom der er tale om en eksamen, der tæller med på studenterbeviset – om end med den spøjse faktor 0,25.

Eleverne har ganske enkelt ingen retssikkerhed i gymnasiets allerførste eksamener. En fornuftig løsning kunne være at gøre dem til de interne prøver, som de var før, ikke mindst så eleverne slipper for karakterræs og præstationspres allerede efter få måneder.

En national standard

Samtidig bør man gennemføre en grundig evaluering af samtlige grundforløbsfag i samarbejde med de faglige foreninger, hvis medlemmer underviser i dem. Det er nødvendigt at strømline de faglige krav, så vi sikrer en national standard for eleverne, og i den sammenhæng luge ud i det ret omfattende indhold.

I sådan en proces er det ikke umuligt, at nogle af fagene vil blive fundet for lette eller gennemgå en omkalfatring, mens andre kan fortsætte med mindre justeringer.

Det første skridt må dog være at genindføre forhåndstilkendegivelsen af studieretningsvalg. Det burde være en formsag, eftersom det i dag er nærved umuligt at finde en politiker, der forsvarer den nuværende model.

 {{toplink}}

debat@altinget.dk