Københavns Uddannelsesråd: Vi har en arbejdskraftskrise, der kræver akut handling

Af Sophie Hæstorp Andersen, Mia Nyegaard, m.fl.
Se faktaboks

København står over for en presserende udfordring: mangel på arbejdskraft.

Et problem, der kræver øjeblikkelig handling og et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, kommunen og erhvervslivet.

Derfor har vi i Københavns Uddannelsesråd allieret os i et stærkt partnerskab. Nu inviterer vi regeringen med i dialogen.

Da Københavns Erhvervsakademi (KEA) slog dørene op til et nyt semester på deres IT-uddannelser i september, var undervisningslokalerne langt fra så fyldte, som de kunne være.

Meldingen fra hovedstadens erhvervsliv er ellers, at man hungrer efter nye IT-specialister. Det er dog ikke mangel på ansøgere, der forhindrer erhvervslivet i at få de kandidater, det efterspørger.

I stedet er det regeringens dimensioneringspolitik, der betyder, at KEA er nødt til at afvise flere hundrede ansøgere til deres IT-uddannelser, som havde KEA som første prioritet.

Begrundelsen for den meningsløse dimensionering skal findes i det faktum, at der i andre danske byer uddannes til arbejdsløshed ved samme IT-uddannelse.

Mangel på arbejdskraft i alle sektorer

Ovenstående er blot et eksempel på et massivt problem, som kommer til at have stor betydning for vores samfund de næste mange år: Mangel på arbejdskraft.

En udbredt udfordring i alle sektorer, der påvirker byens grønne omstilling, servicekvalitet, vækstpotentiale, produktivitet og meget andet.

Det skal der handles på. Noget kan vi gøre selv, andet skal fikses på Christiansborg.

Hovedstadsområdet er Danmarks vækstmotor. Alligevel ser fremtiden sort ud, fordi vi kommer til at mangle alle slags fagligheder.

Vi kommer til at mangle håndværkere, velfærdsmedarbejdere, medarbejdere til den grønne omstilling og mange andre.

Det er på tide, at vi erkender, at vi alle er i samme båd, stopper råbekonkurrencen og modarbejdelsen af hinandens behov.

De samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor i dag, vil kun vokse sig endnu større, hvis vi ikke samarbejder og handler på, at denne udfordring er helt central for udviklingen af fremtidens Danmark.

 {{toplink}}

Udfordringer med rekruttering

I 2022 lavede KL en undersøgelse der viste, at hvis udviklingen for rekruttering indenfor servicefagene fortsatte, vil vi mangle flere end 16.000 social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere på landsplan om bare 8 år.

Ingeniørforeningen Ida har lavet en tilsvarende undersøgelse, der viser, at vi i 2023 vil mangle 13.000 uddannede kandidater inden for områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik-eller-it-uddannelse.

Et lignende billede tegner sig for IT Universitetet, der hvert år må afvise mere end halvdelen af de kvalificerede ansøgere til deres bacheloruddannelser.

For få ansøgere

I København oplever vi, foruden en allerede stærkt bekymrende mangel på sosu’er, også mangel på sygeplejersker, skolelærere, pædagoger, håndværkere, ingeniører, læger, IT-uddannede og mange andre faggrupper.

Cirka hver fjerde lærerstilling i København skal genopslås, da der er utilstrækkeligt med ansøgere.

Samtidig har omkring 600 af underviserne på de Københavnske folkeskoler ikke gennemført en læreruddannelse.

Tilsvarende ser vi, at mange private virksomheder er under pres inden for deres felt, fordi medarbejdere med de rigtige kompetencer er svære at finde.

Københavns Kommunes Erhvervsklimamåling 2023 viser blandt andet, at 34 procent af de københavnske virksomheder har oplevet ikke at kunne besætte ledige stillinger inden for de sidste 12 måneder.

Tallene viser en sørgelig udvikling, hvor alle sektorer står for skud. Det er lige så virkeligt i servicefagene, som hos håndværkerne og i de store virksomheder.

Derfor nytter det ikke at have en råbekonkurrence om, hvilke kompetencer vi kommer til at mangle mest på sigt.

Regional skævvridning

Af samme årsag er det også enormt giftigt at gøre uddannelsespolitikken til et spørgsmål om land eller by. Derfor har skiftende regeringers planer om udflytning af uddannelser også været omdiskuteret og kritiseret.

Manglen på arbejdskraft bør ikke blive offer for regionalpolitiske hensyn. Det er misforstået og kan skabe en skævvridning af arbejdsstyrken og resultere i overmættede arbejdsmarkeder i visse regioner og mangel på samme i andre.

I stedet skal vi fokusere på at kvalificere uddannelsestilbuddene og dimensionere dem med omhu for at sikre en arbejdsstyrke, der er rustet til nutidens og fremtidens udfordringer.

Fremtidens uddannelsessystem

Nogle af udfordringerne kræver, at vi får regeringen i tale. Den må sikre, at udflytningsplanerne ikke bliver en hæmsko for væksten i hovedstaden, og at dimensioneringen ikke bliver en politisk brik i et falsk narrativ mellem land og by.

Andre dele af udfordringen kan vi i København selv gøre noget ved.

Uddannelseslandskabet i København og resten af Danmark har alt for længe været præget af konkurrence og hierarkier.

Det skal vi gøre op med, hvis der skal skabes balance mellem studiepladser, og vi skal løse problematikkerne om den manglende arbejdskraft.

Der er brug for en fælles lokal tilgang og et samarbejde mellem uddannelsessteder, kommunen og erhvervslivet i København.

Vi i Københavns Uddannelsesråd, bestående af borgmestre, rektorer, studerende og erhvervsfolk, er ivrigt gået i gang med vores arbejde for at imødekomme de udfordringer, vi står overfor i forhold til mangel på arbejdskraft og kompetencebehov i København.

Vi er blevet enige om at lave et partnerskab på tværs af uddannelsesinstitutioner, kommune, erhvervsliv og sammen arbejde for bæredygtige og dynamiske løsninger.

Det kan sikre vores uddannelsessystem og arbejdsmarked til nutidens og fremtidens udfordringer.

Inviterer regeringen i dialog

Vi vil politiske konkrete aktiviteter på tværs, bygge bro og dele viden. Nu inviterer vi regeringen til at gå med i dialogen og være medvirkende til at bygge bro mellem uddannelser og erhvervsliv på en bæredygtig måde.

Sammen kan vi udveksle ideer, drøfte muligheder og finde frem til de bedste løsninger.

Vi tror på, at et tæt samarbejde på tværs er nøglen til at sikre en stærk og bæredygtig fremtid for vores by.

Vi arbejder for et fælles mål: at uddanne i høj kvalitet og skaffe hovedstaden den arbejdskraft, den har brug for.

Vi går selv i gang med arbejdet nu – og håber på, at regeringen vil gå med i dialogen og i et konstruktivt samarbejde.

debat@altinget.dk