K: SU-modtagere skal have mere frihed og ansvar
SU-DEBAT: Skærpet krav om studieaktivitet og mulighed for frit at tjene penge ved siden af SU'en er nogle af de midler, som skal få unge hurtigere gennem uddannelsen, mener Mai Henriksen (K). Læs hendes indspark i SU-debatten her.
Af Mai Henriksen (K)
Forskningsordfører og børne- og undervisningsordfører
Vi har et af verdens mest generøse SU-systemer.
Det kunne en studerende, jeg mødte for nylig, bekræfte. Som gymnasieelev demonstrerede hun som sine klassekammerater for højere SU. Men nu efter at have studeret et år i England og mødt studerende fra hele verden, føler hun sig mega-privilegeret, betroede hun mig. Godt nok havde det taget sin tid at få SU'en med over Nordsøen. Men når det er sagt, så har hun som dansk studerende på SU langt, langt bedre økonomiske vilkår end sine internationale medstuderende, var erfaringen.
Ja, og vi har ikke alene et af mest generøse SU-systemer. Vi har også et uddannelsessystem, som giver lige og fri adgang til alle. Det skal vi fortsat have. Men på trods - eller måske på grund af - at unge faktisk kan tage en uddannelse og få SU undervejs, er danske studerende længere end studerende i andre lande om at færdiggøre deres uddannelser. Særligt i København trækker studierne ud. Det er problematisk, da det gavner såvel den enkelte studerende som samfundet, at de unge bliver færdige på normeret tid.
Frihed til at tjene penge
Vi har ganske enkelt ikke råd til, at de unge bliver hængende længe i uddannelsessystemet uden at bidrage til samfundsøkonomien. Derfor skal vi lave en samfundskontrakt med den unge, som betyder, at alle på en videregående uddannelse fortsat skal have adgang til SU. De får frihed til frit at tjene penge ved siden af SU'en. Men så skal de også passe studierne - og færdiggøre deres uddannelse på den normerede tid. For os er en SU-reform ingen spareøvelse, men alene et spørgsmål om at bruge pengene bedst muligt i uddannelsessystemet. Derfor vil vi forbedre uddannelsernes kvalitet og indhold med provenuet fra en SU-reform.
SU til dem med størst behov
En SU-reform skal prioritere dem med størst behov. Samtidig skal det personlige ansvar fremmes. Eksempelvis kan SU-midlerne til 18-19-årige hjemmeboende, der er i gang med en ungdomsuddannelse, bruges bedre. Der er ingen grund til, at staten stiller 1200 kroner til rådighed i "lommepenge" for unge, der bor hjemme og går i gymnasiet. I dag kan unge fra økonomisk vanskeligt stillede familier få et ekstra tillæg, så de får godt det dobbelte i SU. Den mulighed skal fastholdes, ligesom unge udeboende på en ungdomsuddannelser fortsat skal kunne modtage SU. Dermed får familier, der selv tjener tilstrækkeligt, større ansvar for de familiemedlemmer, der bor hjemme, mens de går på ungdomsuddannelse. Det er vel egentlig ganske rimeligt.
Skærpede krav om studieaktivitet
På samme måde skal unge, der er i gang med en videregående uddannelse, påtage sig det ansvar for at leve op til den indgående samfundskontrakt og blive færdige inden for den normerede tid. I dag kan de unge få et års ekstra SU - altså eksempelvis seks år på trods af, at uddannelsen kun er normeret til fem år. Samtidig afskaffer vi grænsen for, hvad den unge må tjene. Den øgede frihed skal følges af skærpede krav om studieaktivitet. Her kan vi med gavn vende blikket mod Sverige, hvor der er skrappere krav til studieaktivitet. I Danmark skal man blot være studieaktiv inden for et år. Hvordan er op til uddannelserne selv at definere. Det betyder store forskelle på, hvilke krav, man skal leve op til. Der skal der være mere ensrettede regler, så man umuligt kan gå i hele eller halve år og hæve SU, mens man ganske vist er indskrevet på en studie - men aldrig dukker op, ensidige åbner en bog eller afleverer en opgave.
Vi har brug for verdens mest motiverende SU-system - ikke nødvendigvis det mest generøse.
