Hvem skal ændre erhvervsskolernes image?

Af Anita Baun Hørdum
Kampagnechef i LEAD

Det er ved at blive en af dansk erhvervslivs helt store kommunikationsudfordringer, at man rigtig mange steder ikke kan tiltrække den tilstrækkelige og den rigtige arbejdskraft. Vi hører igen og igen, at færre og færre unge ønsker at tage en erhvervsuddannelse, og manglen på faglært arbejdskraft kommer kun til at stige de kommende år. Det får konsekvenser.

Danmark har sværere end nødvendigt ved at udvikle nye produkter, vi får flaskehalsproblemer, og grundlæggende får vi slet ikke del i den vækst, der ellers kunne være mulig. Ligesom produktionsarbejdspladser risikerer at blive flyttet til udlandet, hvis der ikke er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

Hvis skyld er det?
Men hvem har skylden for denne situation? Spørger vi virksomhederne, er det lidt karikeret sagt altid politikernes, fordi regeringen og Folketinget burde dimensionere uddannelserne, således at der altid var nok af uddannede med de færdigheder, virksomhederne efterspørger. Giv os de faglærte, vi har behov for, siger virksomhederne – uden i nævneværdig grad at interessere sig for sammenhængen med de unges egen motivationsstruktur.

Eller anderledes udtrykt: Når så relativt få unge ønsker at tage en erhvervsuddannelse, kunne det så skyldes, at sektorerne, de faglige organisationer og ikke mindst virksomhederne har været alt for dårlige til at kommunikere de kvaliteter og muligheder, der er ved at vælge denne karrierevej?

Det kræver kvalifikationer
Politikerne er startet med en ambitiøs erhvervsuddannelsesreform. Med reformen er det tydeligt, at en erhvervsuddannelse ikke ’bare’ er en uddannelse for dem, der ikke kan andet. Det kræver kvalifikationer, og det kræver en indsats. Samtidig er det med den nye EUX muligt at kombinere en faglært uddannelse med en gymnasial eksamen.

Dansk Industri har fulgt trop ved nu i 11. time at tage fat i virksomhederne og få dem til at tage flere lærlinge ind – noget, der også kan være med til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det er helt sikkert vigtige skridt på vejen til at ændre udviklingen, men det kan ikke gøre det alene.

Mangel på faglærte
Som kommunikationsrådgivere har vi været aktivt involveret i den kampagne, Undervisningsministeriet i løbet af efteråret og vinteren har kørt for at fremme søgningen til erhvervsuddannelserne. Baggrunden er, at andelen af unge, der søger erhvervsuddannelserne, inden for de seneste ti år er faldet fra 30 % til 19 %. Uddannelsesfremskrivninger viser desuden, at vi frem mod 2020 mangler 30.000 faglærte.

Gymnasiet overskygger
Dertil kommer en korrekt erkendelse af, at fortællingen om gymnasiet som svaret på alle ambitioner klart har overskygget fortællingen om alle de spændende ting, man kan bruge en erhvervsuddannelse til. Man kan fx få en karriere inden for energisektoren, detailbranchen, medieproduktion, planter og natur, mad, design og meget andet.

Men der mangler klare fortællinger om alle de fantastiske jobs og karrieremuligheder, der venter ude i virkeligheden. Her har virksomhederne også et ansvar for at gøre sig attraktive og ikke ’bare’ vente på, at politikerne gør noget. Det er brancherne og virksomhederne, der tegner uddannelsernes endemål – de jobs og karrierer, som de unge skal investere et liv i.

Fortællinger vi tror på

Her er der brug for en fortælling – som vi alle tror på – om, at der virkelig er mange attraktive muligheder med en erhvervsuddannelse. Fortæl os, hvorfor de unge skal tage en erhvervsuddannelse – og hvorfor vi skal anbefale dem at gå den vej. Her ligger der en kæmpe opgave, så vi alle – med rette – får ændret vores syn på erhvervsuddannelserne. For har vi ikke dygtige håndværkere, dygtige sosu’er og industriteknikere, hvad gør vi så egentlig?

 

debat@altinget.dk