Hvad skal vi med 10. klasse?

10. klasse er i dag en lidt sjov rosin i folkeskolens pølseende. Det er 9. klasse, der er afslutningen på den almindelige folkeskole, og 10. klasse er så et supplement - men til hvad? Det er på tide at gentænke 10. klasse og bruge året aktivt, så denne klasse bliver målrettet dem, der har et behov, og gør flere unge parate til en ungdomsuddannelse.

Ingen strategi for 10. klasse
Ca. halvdelen af alle unge vælger i dag at tage 10. klasse. Men hvad giver det ekstra år i folkeskolen? Sker der en generel vurdering omkring modenhed, manglende faglighed eller andet? Er der tale om den halvdel af de unge, der har størst behov for et ekstra år og derfor går i 10. klasse? Svaret er nej. Der er ikke formuleret en generel strategi for, hvem der skal i 10. klasse, og hvad de skal have ud af det ekstra år.

Efterskole tages mere for oplevelsens skyld
Ca. 40 pct. af 10. klasseeleverne i dag tager året på en efterskole - det gør de for at få en oplevelse - ikke for at blive opkvalificerede. Og det er i alle omstændigheder ikke de 40 pct. svageste, der vælger den vej. Når man nu har et ungt menneske i sin varetægt 24 timer i døgnet, kunne det så ikke netop være her, at det er muligt at få en række svage unge længere i livet?

Brug 10. klasse til at rette op på faglige mangler
På tværs af det politiske landskab og blandt en lang række interesseorganisationer er der bred enighed om, at langt flere skal have en ungdomsuddannelse. 95 pct.-målsætningen står mejslet i sten i ethvert partiprogram.

Derfor kan det undre, at ingen taler om 10. klasses rolle i opnåelsen af målsætningen. Hvorfor bruger vi ikke i højere grad 10. klasse til at rette op på de mangler, der er hos en stor gruppe elever efter 9. klasse? Hvorfor er der ikke et klart uddannelsesmål, hvor man efter 9. klasse sætter sig ned med eleven og siger - nu har du gået 10 år i skole og har fortsat svært ved at læse. Derfor er det dét, vi bruger det næste år på. Vi ved, at ca. 20 pct. af en ungdomsårgang er uden funktionelle evner i læsning, matematik og naturfag.

Bør være et opsamlingsheat og ikke et generelt tilbud
10. klasse bør være det naturlige opsamlingsheat for denne gruppe - og ikke et generelt tilbud til alle. Det bør være her, hvor der bliver sat ind med individuelle læringsforløb, og hvor det bliver klargjort, hvad der skal til for at motivere og sikre, at den enkelte er i stand til at lære og uddanne sig.

Tænk 10. klasse sammen med ungdomsuddannelser
10. klasse kunne endvidere tænkes sammen med optagelsen på en ungdomsuddannelse. Hvis en elev ønsker at gå på gymnasiet, men mangler fagligheden, så kunne der lægges en uddannelsesplan for 10. klasse, hvor de manglende færdigheder for optagelse kommer i fokus.

Det samme kunne gælde optagelsen på erhvervsskolerne. Det er en hån mod erhvervsskolerne at tro, at de blot kan aftage de elever, der ikke er egnede til gymnasierne. En erhvervsskole er mange ting. Der er helt korte uddannelser med korte skoleperioder og mindre faglige krav, og der er femårige uddannelser, hvor de faglige krav er højere end på gymnasiet.

Gør 10. klasse til en del af løsningen
Lad os gøre 10. klasse til en ungdomsuddannelsesklasse. Klassen kan naturligt tænkes sammen med det pågående arbejde i regeringen om en ny fleksuddannelse - mellem folkeskole og ungdomsuddannelse.

Der findes allerede modeller, hvor 10. klasse samarbejder med ungdomsuddannelserne, men der er behov for generelt at sammentænke 10. klasse langt mere med ungdomsuddannelserne end i dag. Lad os igangsætte flere forsøg, så 10. klasse bliver en del af løsningen.

debat@altinget.dk