Husk erhvervsakademierne i forhandlingerne om globaliseringsmidlerne
DEBAT: Hvis vi skal nå målsætningen om 50 procent af de unge med en videregående uddannelse, skal erhvervsakademierne mere i spil, skriver formanden for erhvervsakademierne, Ingo Østerskov.
Af Ingo Østerskov
Rektor på KEA - Københavns Erhvervsakademi og formand for erhvervsakademiudvalget i Danske Erhvervsskoler - Lederne
Erhvervsakademiernes uddannelser er en fantastisk succes. Ansøgningen til uddannelserne denne sommer har vist med stor tydelighed, at der er en enorm interesse for de uddannelser, vi har på erhvervsakademierne. Det betyder også, at der fortsat - og trods krisen - er stor interesse for at blive ansat i det private erhvervsliv. Det er meget positivt.
Det samme kan siges om videnscentrene, som også er en stor succeshistorie. De er på kort tid blevet en hjørnesten i akademiernes samarbejde med at formidle og katalysere viden - i et samspil med erhvervslivet, professionshøjskolerne og forskningsmiljøer. Forhåbentlig skal de også i fremtiden være nøglen til et frugtbart og udbytterigt samarbejde mellem disse aktører.
Nu trænger vi til at konsolidere en række af de positive tiltag, ligesom et nødvendigt kompetenceløft af vores undervisere er påkrævet. Hvis vi skal nå regeringens mål om, at 50 procent skal have en videregående uddannelse - og vi skal medvirke aktivt til at hæve den danske konkurrenceevne, er vi nødt til at investere i de relevante uddannelsestiltag.
En af grundpillerne
Her er erhvervsakademierne en af grundpillerne i denne proces. Det er derfor utroligt vigtigt, at erhvervsakademierne er et højt prioriteret område, når forhandlingerne om fordelingen af globaliseringsmidlerne skal "landes". Jeg vil i det nedenstående pege på en række konkrete indsatser, der skal finansieres via globaliseringsmidlerne, hvis ikke de skal bortfalde på grund af manglende ressourcer.
Der er på erhvervsakademierne i 2009 etableret en række nye overbygningsuddannelser på bachelor/diplomniveau, og flere vil komme til i 2010. De nye uddannelser fordrer et stort udviklingsarbejde parallelt med de første gennemløb, ligesom de stiller krav om en specifik kompetenceudvikling af de pågældende undervisere.
Helt nye former for samspil mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv skal opdyrkes - og vi skal finde nye og effektive metoder til at sikre uddannelsernes praksisindhold - så den viden, de studerende kommer ud med efter færdiggørelsen af uddannelsen, fører til værditilvækst i virksomhederne. Helst allerede den første uge! Det er en stor udfordring, men også en høj ambition.
Kompetenceudvikling af undervisere
Der er et stadig større efterslæb på den løbende kompetenceudvikling af erhvervsakademiernes undervisere. Udhulningen af de ordinære taxametre samt bortfaldet af flerårsaftalemidler har betydet, at mange tiltag på dette område har måttet stilles i bero. Dette forhold er i 2009 yderligere skærpet af det faktum, at puljen til kompetenceudvikling på FL 2009 ikke er udmøntet.
Kort sagt - de tiltag, der var tiltænkt til opkvalificering af lærerkompetencer, har endnu ikke rykket i 2009. Det er altså for ringe.
De nye krav til erhvervsakademiernes uddannelser i form af akkreditering, større praksistilknytning, international harmonisering m.v. samt de kvalitative indsatskrav i udviklingskontrakterne med Undervisningsministeriet, fordrer en ressourcekrævende udviklingsindsats og en stadig mere omfattende kvalitetssikring og - dokumentation.
Erhvervsakademierne er ved lov forpligtet til at varetage videncenterfunktioner i tilknytning til deres respektive kompetenceområder. Dette er der ikke taget højde for i de ordinære undervisningstaxametre.
De allerede etablerede videncentre er overvejende forankret i professionshøjskolerne og deres puljemidler allerede forbrugt. Videncentrene er en meget vigtig funktion, der sikrer at erhvervsakademierne formidler og katalyserer viden til virksomhederne på andre måder end via undervisningen.
Ofte giver videncentrene direkte værditilvækst i virksomhederne - som er direkte involveret i aktiviteterne. Opstarten af videncentrene er vurderet som meget positiv af Danmarks Evalueringsinstitut - og repræsenterer en helt ny måde for samspil mellem uddannelse, forskning og erhverv.
Videregående deltidsuddannelser
Det er påvist, at den høje deltagerbetaling på erhvervsakademiernes deltids-akademi- og diplomuddannelser er en barriere for såvel at få flere unge i gang med en videregående uddannelse som at få ny viden ud i de mindre virksomheder. Deltagerbetalingen steg væsentligt, da man for år tilbage reducerede disse uddannelsers taxametre for i stedet at anvende midlerne til dannelse at videncentre (primært) på professionshøjskoler.
På deltidsuddannelserne gives der i dag desuden kun et reduceret bygningstaxameter og intet administrationstaxameter, på trods af, at disse uddannelser fordrer samme faciliteter, som fuldtidsuddannelser, og desuden er væsentligt mere administrationstunge. Det betyder, at virksomhederne/deltagerne i dag betaler en ret solid deltagerbetaling. Er det en rigtig prioritering?
Globalisering
Større internationale tiltag i form af nye internationale uddannelser, parallelforløb med udenlandske uddannelsesinstitutioner, systemeksport af danske uddannelser til udlandet m.fl., fordrer store investeringer fra erhvervsakademiernes side.
En af erhvervsakademierne helt centrale opgaver er at formidle/katalysere viden til virksomhederne - herunder også SMV'ere. Denne funktion kunne i den grad skærpes, såfremt erhvervsakademierne fik en årlig dispositionsret til forskningsmidler på VTU's område, således at erhvervsakademierne kunne rekvirere forksning/vidensudvikling i universitetsmiljøerne, som direkte understøtter erhvervsakademiernes undervisning og videncenterfunktioner.
Det er dette, der afgør, om vi får tilført den rigtige viden til de studerende, der skal medvirke til at udvikle det danske erhvervsliv efter krisen og ind i globaliseringens tidsalder.
Man kunne gøre erhvervsakademierne til "bestiller" af forskning på universitetet - herunder sikre en formidling fra universitet til erhvervsakademi - og forskningen ville fortsat være placeret på universitetet. En årlig ramme på cirka 100 millioner kroner ville være et stort vitamintilskud til erhvervsakademiernes arbejde med praksisundervisning, videncentre og formidling af viden/forskning. I øvrigt ville det symbolisere et smukt samarbejde mellem UVM og VTU's ressortområder, til gavn for dansk erhvervsliv.
Det er vigtigt, at de nye erhvervsakademier prioriteres, når forhandlingerne om udmøntningen af regeringens globaliseringsmidler skal afsluttes. Erhvervsakademiernes uddannelser har været en stor succes siden deres start 1. januar 2009, men hvis succesen skal fortsætte, er det vigtigt, at det økonomiske niveau som minimum fastholdes og meget gerne forbedres i årene fremover.
Vi mener, erhvervsakademierne er et helt centralt indsatsområde.
