Her er folkeskolereformen

DOKUMENTATION: Folkeskolereformen er nu på plads. Læs her, hvad den indeholder.

Den nye folkeskoleaftale blev præsenteret fredag formiddag af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Partierne er blevet enige om, at der fremover bliver en gennemsnitlig skoleuge på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer fra 7.-9. klasse. 

De omstridte aktivitetstimer er taget ud af aftalen og erstattet af de såkaldte understøttende undervisningsopgaver.

Her er hovedpunkterne i aftalen: 

  • En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag.
  • Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse.
  • Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse.
  • Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse.
  • Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde.
  • Hjemkundskab fornys til madkundskab.
  • Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv.
  • Flere valgfag fra 7. klasse.
  • Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne.
  • Øget forældreindflydelse og elevinddragelse.
  • Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen.
  • Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen.
  • Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i.
  • Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen.
  • Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer.
  • Korps af læringskonsulenter.
  • Nyt Råd for Børns Læring.
  • En række regelforenklinger af folkeskoleloven, så kommunerne og skolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen.
Kilde: uvm.dk

Forrige artikel Folkeskolereformen er på plads Folkeskolereformen er på plads Næste artikel Sådan bliver fremtidens folkeskole Sådan bliver fremtidens folkeskole