FTF: Håbet er lysegrønt - men det er ikke nok

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Ifølge Avisen.dk håber uddannelsesminister Morten Østergaard (R), at "man som en del af den almindelige efteruddannelsesindsats, også i regioner og andre steder, vil kunne få det til at fungere, selvom man ikke bliver kompenseret via SVU."

Det, som skal fungere, er efter- og videreuddannelsesindsatsen for de store grupper af fagprofessionelle, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Dårligere kompetenceudvikling, hvis SVU'en forsvinder
I FTF har vi svært ved at se lige så lysegrønt på mulighederne for efteruddannelse med kvalitet, hvis SVU'en falder væk som en del af måden at finansiere et uddannelsesforløb på. Flere kendsgerninger peger nemlig i retning af mindre kompetenceudvikling, når arbejdsgivere ikke længere kan hente SVU for medarbejdere på uddannelse. 

I FTF synes vi, at spørgsmålet om opkvalificering er alt for vigtigt til at blive baseret på håb. I stedet for kigger vi på det, vi ved:

Stramme budgetter hæmmer opkvalificering 
Vi ved, at stramme budgetter bremser for opkvalificering af medarbejderne. Hele 54 procent af FTF'erne oplever det som en barriere for efter- og videreuddannelse, at der ikke er penge nok på arbejdspladsen. Det viser en FTF-undersøgelse fra 2012. Tendensen bekræftes af en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)  i 2013 har lavet af pædagogers og læreres kompetenceudvikling. Her svarer cirka 45 procent af skolelederne og daginstitutionslederne, at det i mindre grad eller slet ikke er økonomisk muligt at give lærere og pædagoger den nødvendige efteruddannelse. 

Vi ved, at en arbejdsplads, som sender eksempelvis ti medarbejdere på diplomuddannelse om indsatsen for udsatte børn og unge, i dag får en samlet SVU-refusion på over en million kroner. 

Eksemplet er fra den virkelige verden. Det er faktisk den SVU-refusion, som eksempelvis kommunerne i Thisted og Mors hver især kan hente hjem, fordi de har valgt at satse på en samlet opkvalificering af deres medarbejdere i forhold til indsatsen for udsatte børn. En opkvalificering, der er helt nødvendig for at kunne realisere Anbringelsesreformen og Barnets Reform.

De penge kommer til at mangle på arbejdsgiverens efteruddannelsesbudget, hvis SVU'en falder væk. Og selv om vi ikke ved det med sikkerhed, så er vi meget sikre på, at færre medarbejdere ender med at få den nødvendige opkvalificering for at kunne indfri målet om en bedre indsats for udsatte børn og unge.

Opkvalificeringsindsats bakkes op af Produktivitetskommissionen
Vi ved, at kompetenceudvikling er nødvendig for at skabe øget effektivitet og innovation i den offentlige sektor. Det fastslår Produktivitetskommissionen i sin seneste rapport om styring, ledelse og innovation. Kommissionen anbefaler blandt andet, at opkvalificering af de offentligt ansatte fortsætter. Samtidig dokumenterer EVA's rapport, at knap halvdelen af lærerne og 30 procent af pædagogerne ikke mener, at de får det nødvendige faglige løft for at løse deres opgaver.

På det grundlag tillader jeg mig at konkludere, at når økonomien allerede i dag er en barriere for efter- og videreuddannelse, så bliver vilkårene bare endnu ringere, når SVU forsvinder som en mulighed for mennesker med videregående uddannelse.

Det betyder noget for både offentligt og privat ansatte fagprofessionelle. Det forringer efteruddannelsesmulighederne for socialrådgivere, lærere, pædagoger, sundhedspersonale, bankfolk, it-professionelle og mange andre.

Det er ikke noget, vi tror. Det er desværre noget, vi ved.

debat@altinget.dk